Kane & Lynch: Dead Men

Følelsen af at sidde i et selskab, man helst ville rive halsen om på, men af imbecile grunde er tvunget til at være i, er en vi alle kan relatere til. Hvorvidt det drejer sig om den altid højtråbende svigermor, det dødssyge forretningsmøde eller en gruppe af mennesker, som bare har påtvunget sig plads i dit område, så kræver det rigeligt med tålmodighed og ofte en masse alkohol. Man kan næppe unde nogen at lede tankerne hen på småpsykopatiske fantasier undervejs.

Tilføj samtidig en søn, der har begået selvmord, og et efterfølgende liv som lejemorder, der godt nok skulle ende med den helt store pensionsordning efter et større røveri i Venezuela, men i stedet har givet dig en dødsstraf. Det beskriver stort set Kanes liv, som det er i dag. Det er skæbnens grusomme vilje og ikke et liv han selv har bedt om, men det er ofrene fra Venezuela ligeglad med. De kaprer den vogn, der skal køre ham til dødsgangen og sætter en tidsfrist på tilbageleveringen af de stjålne sager. Forinden har de kidnappet hans kone og datter, og giver samtidig den ekstremt skizofrene og ustabile pillemisbruger Lynch, der også var på vej til den elektriske stol, ansvaret for at holde Kane i ørene.

Denne intrikate cocktail lyder bedre end en amerikansk sitcom og skal sammen med et tilgængeligt gameplay være nøglen til IO Interactives næste store succes. Det danske udviklerhold har godt nok gjort sig til et kæmpenavn gennem Hitman-serien, men det er alligevel Freedom Fighters, der mest danner grundlaget for Kane & Lynch. Væk er det komplekse gameplay fra Hitman, der krævede fuldstændig præcis timing og masser af fingerspitzgefühl, og i stedet stilles man med en kaotisk, men yderst interessant og grusom historie, der med to meget forskellige personer skal danne rammen om masser af action.'

Historiens fokus i Kane & Lynch har samtidig haft sin indvirkning på spillets fremtoning. Kedelige skærme med statistikker og instruktioner forud for næste baner hører til fortiden og i stedet fortælles det meste af spillets handling gennem dialogen mellem Kane og Lynch - en af grundene til, at IO Interactive valgte at benytte to antihelte i stedet for én. Resten af interfacet er ligeledes blottet for unødvendigt fylde og styringen er skåret direkte ind til benet. På overfladen en blanding af Freedom Fighters sjove, men tilgængelige gameplay og Hitman-seriens grusomme og barske indhold. Ikke dårligt!

Kane & Lynch er dog ingen overfladisk blanding, og når man gennem historien vil komme vidt omkring i verdenen, vil man samtidig blive udsat for en meget forskellige scenarier alt afhængig af banen. Man er ikke alene om missionerne og foruden Lynch har Kane hyret et par lejemordere, men hans plettede ry som en enspænder, der ikke har megen sympati for sine svende, giver ham i starten af spillet ikke ligefrem de skarpeste knive i skuffen at samarbejde med. Som man nærmer sig guldskatten og billetten til sin frihed får man derfor også mulighed for at opruste sin lille hær - som nok skal blive mere end nødvendigt.

Spillets store guldkorn ligger dog i holdets kunstige intelligens, som ikke kræver mange instrukser. Dette har naturligvis en positiv effekt eftersom man kan fokusere på sit eget foretagende, men når man har en rablende psykopat som Lynch med ombord, kan det sagtens give bagslag - hvilket lige præcis er IO's ønske. Forholdet mellem den mere stabile lejemorder Kane og den fuldstændig ukontrollable Lynch kan ofte være så anstrengt, at det slår gnister, og Lynchs frembrusende og kompromisløse adfærd kan ofte få byerne til at vrimle med politi og få gaderne til at ligne krigen på Nørrebro.

IO Interactives andet næste-generations projekt har enormt potentiale til at blive et kæmpe trækplaster, hvilket den lækre visuelle flade nok skal gøre sit for at pynte på. Udover en kraftig videreudvikling af crowd-systemet fra Hitman, som betyder flere og mere intelligente statister, har de grafiske tryllekunstnere hos IO samtidig arbejdet hårdt på at forbedre lys og skygger. Derved er den danske udvikler også i stand til at skabe langt mere varierede og ikke mindst stemningsfyldte baner end tidligere.

Selvom Kane & Lynch er stadig har et stykke igen før spillere verden over kan gå på opdagelse som psykopater, så tyder alt på, at IO Interactive står med endnu en vinder i hånden. Deres forsøg på at opløse forholdet mellem historiefortælling og spil er ikke kun interessant, men virker også til at være løst med bravur, og at de udvikler en form for åndelig efterfølger til Freedom Fighters med en meget mere interessant historie gør os ikke mindre kåde. Spillet vil sågar indeholde en form for multiplayer foruden den næste selvfølgelige co-operative del, men nærmere detaljer vil IO endnu ikke ud med. Om spillet giver jubelråb og salgstal i samme grad som Hitman vil kun tiden vise, men vi glæder os i hvert fald umådeligt meget til at udleve vores psykopatiske side med Kane og Lynch.