Kaptajn Sabeltand og Ildprøverne

Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt drømt om et liv som pirat på jagt efter mystiske skatte og de mange hemmeligheder, som verdens have gemmer på? Den samme drøm har Pinky, hovedpersonen i Kaptajn Sabeltand og Ildprøverne, og her skal man derfor hjælpe ham til at blive en del af det piratmandskab, som dagligt sejler på nye eventyr under den frygtede Sabeltand.

Pinky er en lille lyshåret dreng som møder enhver opgaver med et smil, og måske er det derfor at man allerede indenfor de første minutter bliver mødt af mandskab, der ikke gider at gøre deres arbejde, eller har kokke som har tabt vigtige krydderier i den nærliggende skov. Den slags opgaver er lige noget for en dreng som gerne vil gøre et godt indtryk på piratmandskabet, og derfor bliver man hurtigt sat i gang.

Opgaverne er naturligvis spillets måde at introducere dig over for de minispil, der udgør den egentlige underholdning. Her begynder problemerne dog at vise sig, for minispillene er kun tilegnet det absolut yngste publikum, der sjældent eller aldrig har forsøgt sig med et elektronisk spil før. Vi snakker opgaver af den slags, hvor Pinky og hans sparsomme animation skal undgå to knapt animerede fisk på skærmen, mens han dykker efter guldmønter. Andre gange er det tønder der skal ødelægges, knapt skjulte dingenoter der skal findes i skovens passager og dækket på et skib der skal gøres rent, og alle er de så simple at de kan gennemføres i et forsøg.

Udforskningen af spilverdenen sørger spillet selv for at klare for dig, og du akkompagneres derfor hele tiden af en linje af gyldne krummer eller et stort kryds på kortet over banen, som helt præcist viser dig hvor du skal hen som det næste. Der er ikke den store grund til at afvige fra den viste vej, da der aldrig gemmer sig hemmeligheder eller bonusser i banen, og man begynder derfor hurtigt slavisk at følge instrukserne. Dette havde naturligvis ikke været nogen dum ide for de yngste spillere, hvis det da ikke lige havde været fordi at den slags går drastisk ud over spillets i forvejen korte levetid.

Kaptajn Sabeltand og Ildprøverne vil uden problemer kunne gennemføres fra start til slut på et par timer, og kun de, der sjældent før har begivet sig ud på et elektronisk eventyr, vil tage længere. Herefter er det godt nok muligt at slå hinandens rekorder i nogle af minispillene, men desværre er ingen af dem sjove nok til at man har lyst til at benytte sig af den mulighed.

Til tider er det nærmest som om Kaptajn Sabeltand og Ildprøverne forsøger at undskylde sine mangler ved at være et børnespil rettet mod det yngste publikum, men den slags holder ikke mere. Markedet for børnespil har gennemgået en kraftig udvikling de sidste par år, og man skal ikke kigge langt for at finde spil som både kvalitetsmæssigt og indholdsmæssigt byder på meget mere for pengene end hvad der her er sagen.

Det er alt sammen rigtig ærgerligt, for et godt pirateventyr, der tilmed er med dansk tale og glimrende danske stemmeskuespil, den slags vi gerne så meget mere af på Nintendo DS og 3DS, kunne have resulteret i et uforglemmelig børnespil fuld af magi og eventyr. I stedet ender det som en rimelig oplevelse for de yngste spillere, der dog er svær at anbefale i forhold til nogle af alle de andre børne- og familiespil som i dag er vidt tilgængelige.