Det er uden tvivl SingStar, som for tiden præger karaoke-scenen på PlayStation-fronten herhjemme. Jeg er selv iblandt dem, som er vågnet op en søndag eftermiddag med tømmermænd og en knastør hals efter flere timers skrål aftnen forinden. Hvad er mere perfekt til en festlig aften end EyeToy, Buzz: The Music Quizz og så en omgang SingStar? Men nu er der så endnu en spiller på færde, nemlig Karaoke Stage 2. Jeg har ikke selv stiftet bekendtskab med etteren, så jeg selvklart ivrig efter at pudse sangstemmen af til nye melodiske udfordringer - der bor givetvis en opstemt japaner i maven på mig, altså ment på en aldeles sober måde.
Er du af den spidsfindige type, så har du nok gættet at det drejer sig om karaoke, men tro ikke, at der blot er tale om den traditionelle variant de fleste af os har boltret os med på Sam’s Bar og andre lignende beværtninger. Ganske vist indeholder spillet denne form for karaoke, for eventuelle oldschool-entusiaster, men humlen i det er naturligvis at din PlayStation bedømmer din sang - på godt og ondt. Når sangene sættes i gang registrerer spillet hvor godt (eller dårligt) du rammer tonerne, hvorefter du får point for dine musikalske evner. På skiven er der sange hvor jeg scorede ganske gode point, mens andre skæringer voldte mig udfordringer med hensyn til at ramme de rette toner. Givet, det er et du kun bliver bedre til ved, at have modet og en opvarmet røst til, at springe ud i musikalske tosserier.
Jeg startede min karriere med at springe direkte ud i en gang sang, men hør hov, der var jo masser af andre muligheder at benytte sig af. Da jeg så muligheden for at synge duet tilkaldte jeg hurtigt hjælp udefra - naturligvis en jeg strategisk udvalgte, som jeg vidste, var semi-tonedøv, så jeg ville få flest point. Vi kunne både synge sammen på flere forskellige måder, men spillet har også en lang række forskellige måder, hvor to til otte spillere kan dyste mod hinanden. Det strækker sig fra den almindelige type karaoke ned til nogle aldeles fjollede minispil, hvor vi f.eks. kunne spille en slags beachvolley hvor vi slog efter bolden med vores stemme. Ja, det lyder lidt søgt og det er det skam også.
Vender vi igen blikket mod spillets kerne, nemlig sangene, så er der en lang række af gode numre at finde. American Woman, Always, Take on Me, Uptown Girl, Fame, Material Girl, I Love Rock and Roll og Superstition er blot nogle få blandt de 50 større eller mindre hits som er at finde. Er du derfor til en stille sjæler med fuldt blus på romantikken kan du kaste dig ud i den klassiske Cindy Lauper-sang, Time after Time, mens en ivrig kaukasisk gut som mig glædeligt giver den gas med Play That Funky Music (White Boy). Derfor er der heldigvis ikke tale om, at spillet indskrænker sig til en enkelt genre, såsom f.eks. musik fra 80’erne, men der er musik fra alle ender af spektret.
I lyset af, at spil som Buzz the Music Quizz også er med dansk tale, så er der lidt ærgerligt, at vi herhjemme desværre bliver forfordelt på karaoke-fronten. Som sagt er der et væld af gode sange på skiven, men det ville absolut være mere familievenligt, hvis der var et par danske ørehængere med i bagagen - især så lidt yngre sangstjerner også kunne deltage. Samtidig, så lægger Karaoke Stage meget op til, at du har både EyeToy og en dansemåtte liggende til din PS2 (foruden mikrofoner endda), hvis du skal få det maksimale ud af oplevelsen - og det er de færreste der har samtlige af de remedier.
Jeg har også selv flere Singstar-spil liggende og der er en markant visuel forskel i forhold til når Karaoke Stage ryger i drevet. Hvor Singstar benytter originale musikvideoer, benytter Karaoke Stage sig af forskellige figurer som står på en scene og vrikker til musikken. Disse figurer kan du ganske vist i bedste The Sims-stil selv skræddersy udseendet på, men personligt foretrækker jeg musikvideoer frem for dette konceptet, men igen, det er vel en smagssag. Og da udviklerne netop ikke har videoer med, så har der også været plads til langt flere sange, da udvalget på Singstar-skiver er lidt mere beskedent.
Når den tykke dame synger, så er der her tale om en habil og velfungerende sangoplevelse, men uden at tage pusten af mig i sin præsentation - særligt på den visuelle front. Det store fokus på tredjepartsudstyr vil nok også ærgre mange, at de skal investere flere tusind kroner i alt for at få hele paletten med, da EyeToy og en dansemåtte som sagt er anbefalelsesværdig (men dog ikke et krav). Hvilken Karaoke-oplevelse du så burde vælge til din næste fest er derfor mest et spørgsmål om smag, da man får rigtig mange sange med i Karaoke Stage, men dog må undvære de velkendte og dertilhørende musikvideoer. Hvilket spil, der derfor bliver din kommende sangperle må falde på din egen mavefornemmelse, men under alle omstændigheder byder alle tidens karaoke-oplevelser på sjov og spas, når vi fyrer "småågk ånter vååter" og andre ørehængere af i dagligstuen.