Killer Instinct

Jeg har spillet Killer Instinct indtil mine tommelfingre gjorde ondt. Den venstre analogstick gav mig ikke det niveau af kontrol, jeg havde brug for, så jeg skiftede til Xbox One-controllerens nye d-pad ganske tidligt. Og selvom jeg bestemt er blevet bedre til spillet som resultat deraf, føles min venstre tommelfinger som om den snart falder af. Lad mig fortælle dig hvorfor...

Double Helix har genoplivet den klassiske serie, som Rare skød i gang helt tilbage i 1994. Det er en 2,5D-fighter, med 3D-modeller der slås i et 2D-plan. Det hele handler om comboer, comboer og comboer, præcise knaptryk, flydende bevægelser. Angrib og forsvar.

I skrivende stund er der seks figurer, som spillerne kan flekse deres muskler med (vi har fået en digital udgave af Ultra Edition-udgaven af spillet - der er den komplette pakke - til denne anmeldelse, men når Xbox One lanceres, vil der være forskellige digitale pakker til forskellige priser at vælge mellem).

Jeg startede på "Noob"-sværhedsgraden, der viste sig at være alt for let, selv for en der - som jeg - ikke er hardcore fighting-fan. På "Easy" blev min selvtillid knust af en række potente combo-angreb og knusende special moves. Næste stop var spillets tutorial. Hvis jeg skulle undgå flere ydmygelser, måtte jeg tilbage på fighting-skolebænken.

Dojoen er lige så omfangsrig som den er imponerende. Her venter 32 træningsniveauer på at føre spilleren gennem kampsystemets snørklerier. Nogle af figurernes moves kan være utroligt svære at mestre, selv når knapkombinationerne bliver vist for en på skærmen, men det er en stor hjælp at spille gennem træningsdelen (og vil sikkert give mange spillere større viden om genren som helhed). Nogle af træningsøvelserne var ganske frustrerende - uanset hvor mange gange jeg indtastede kommandoerne, udfoldede de påkrævede moves sig ikke som forventet. I sidste ende måtte jeg opgive et par af dem, fordi det føltes som at banke hovedet mod en mur. Trods enkelte kiks er det dog stadig et fornuftigt setup og en god feature.

Kampsystemet bygger på et grundlag af almindelig frem-og-tilbage mellem kæmperne. Bakker man væk fra sin modstander, tæller det som en blokade, her er angreb fra luften, kast, kort- og mellemrækkende angreb, tre varianter af slag og tre slags spark. Der hvor Killer Instinct - ligesom sine hæderkronede forgængere - finder sin identitet, er i combo-systemet. Du kan starte et angreb med en Opener, der så kan følges op med et knaptryk, der bliver til et to-slags angreb, der så kan følges op med en ny combo, bundet sammen med endnu et knaptryk, og afsluttes med en Combo Ender. Kan du kæde alle de mange slag sammen, bliver din modstander presset op i hjørnet og tager store mængder skade.

Combo Breakers kan, hvis man timer dem rigtigt, sætte en stopper for den stormfulde række af slag, og en Counter Breaker kan vende en Combo Breaker (jo mere avancerede evner, kæmperne har, jo vigtigere bliver disse moves). Der er Shadow Attacks - varianter af hver figurs special moves der også byder på endnu større taktisk variation. Ved at angribe din modstander, udfylder du Shadow-måleren i bunden af skærmen, og disse moves er hurtigere og mere kraftfulde end de almindelige udgaver. Der er en Instinct-måler under dit health, der, når den er fuld, lader dig gendanne health og øger hvor meget dine angreb lammer modstanderen. Og det stikker dybere end det, med forskellige typer comboer, air juggling, reversal-angreb og mere til. Jo mere du graver, des dybere bliver det.

Der er i øjeblikket seks figurer at vælge mellem, hvilket ikke er særligt mange, uanset hvordan man vender og drejer det. De er hver især tilpas unikke, deler ikke move-sæt, og kompleksiteten i de enkeltes repertoirer sikrer, at det kommer til at tage en betydelig mængde tid at lære de enkelte raffinementer. To nye kæmpere slutter sig til over de kommende måneder, hvilket vil hjælpe på det, men otte kan heller ikke betragtes som et gavmildt udvalg.

Jeg har brugt meget tid på at spille som Jago (og det kommer mange til - han er den gratis figur som alle kan spille kvit og frit), ganske enkelt fordi han er i centrum i Dojo Mode. Han er en alsidig kæmper, med lettilgængelige special moves og ligefremme comboer.

De øvrige figurer kræver andre tilgange. Orchid - der ser ud som om hun er på vej til rave med en glowstick i hver hånd - er hurtig og fuld af spin-kicks. Glacius (mit nemesis i spillet) og Thunder er begge kraftfulde, men lidt sløve i optrækket. Sabrewulf er hurtig og rasende, når han kommer tæt på, og det er med ham at jeg kan lave de længste comboer. Sadira, der er en ny tilføjelse til serien, leverer sine mest kraftfulde angreb fra luften. De to øvrige figurer - Spinal og Fulgore - slutter sig til spillet tidligt næste år.

Jeg har brugt en rimelig mængde tid med alle kæmperne, selvom jeg hurtigt udviklede mine egne præferencer. Til hver en tid var jeg metodisk i min tilgang, og målrettet med mine angreb. Langsomt men sikkert begyndte jeg at forstå styringen, og blev i stand til at kæde stadigt længere comboer sammen. Sjovt nok satte vores freelancer Jon Newcombe sig med spillet (mens min tommelfinger fik noget velfortjent hvile), og ved at trykke fremad og hamre tilfældigt på knapper, lykkedes det ham at lave nogle imponerende angreb. Nye spillere må nok vælge en lignende taktik for at være konkurrencedygtige, mens de mere erfarne vil kunne åbne en dybere brønd af strategier, og modarbejde disse tilfældige angreb med bedre kontrol og sikkerhed. Hastigheden i specialangrebene og comboer sikrer at kampene er hektiske, men efterhånden som du bliver bedre og får fod på spillets systemer, opstår der orden i kaosset.

Visuelt er spillet en fornøjelse. De seks figurer er alle nøje designede, godt animerede, og deres bevægelser er bløde. Det er også lynende hurtigt, overgangene mellem moves suser forbi i et splitsekund, men der er klare visuelle tegn på skærmen for at vise hvornår en figur er lammet. Baggrundene på hver bane er også proppet med detaljer. Hver af dem er knyttet til en bestemt figur, så forhåbentlig kommer der flere arenaer med de nye figurer.

Her er ingen historiedel, og hele pakken føles mager uden. I stedet er her en række versus-spiltyper (spiller mod spiller, spiller mod CPU, CPU mod CPU), en survival mode hvor man kæmper mod en endeløs række modstandere i bedst af tre-kampe, og træning og Dojo til at øve ens evner. Går man online - hvilket vi ikke har haft mulighed for - kan man kæmpe i Ranked og lave opvisningskampe.

Man optjener KP ved at udføre diverse Fight Titles (vind så og så mange kampe, slå så og så mange tutorials), og med denne in-game-møntfod kan man låse nye baner op (man starter kun med én enkelt), nye lydspor og konceptbilleder. Udover de generelle Titles har hver figur også deres egne, der uddeles når man når visse milepæle og udfører bestemte moves. Efterhånden som man tjener flere af dem, får man større muligheder for at customize emblemer, profilbaggrunde og mere til. Det er et sjovt og vanedannende meta-spil.

Et anden fin ide er, at man kan gå tilbage og se sine gamle kampe, analysere ens moves og se hvad man har gjort galt. Man kan endda sænke tempoet til halv fart, så man tydeligt kan se alle bevægelser, og i dette tempo er det lettere at beundre spillets tekniske kvalitet. Der er en udførlig database med statistik, hvor du kan se hvordan du har klaret dig på tværs af alle spiltyper. Men selv med alt dette pynt virker det begrænsede figurudvalg stadig altoverskyggende.

Killer Instinct er en teknisk kompliceret fighter, og det er dybt på trods af det snævre figurvalg. Det vil helt sikkert tiltale de mere hardcore genrefans (der uden tvivl glæder sig til at få fingrene i det kommende arcade stick). For mere casual fighting-spillere er det noget sværere at komme i gang. Hvis du kan overvinde kompleksiteten og få styr på myriaden af comboer, breakers og special moves, venter her et rigtig godt fighting-spil, men det er et stort "hvis". Det vidner min stakkels ømme tommelfinger om. Vores råd til casual-spillere: hent den gratis 1-figurs demo, og få et indtryk af hvad der venter dig.

Den grundlæggende udgave af Killer Instinct kan hentes gratis, og indeholder Jago som eneste spilbare figur. De øvrige figurer kan tilkøbes enkeltvis. Combo Breaker-pakken indeholder alle otte figurer (seks ved lanceringen, to tidligt næste år) og koster omkring 150 kroner. Man kan også købe Ultra Edition til cirka 310 kroner, der indeholder samme udvalg af fightere såvel som tilbehør, kostumer og et eksemplar af det oprindelige spil.