Killzone: Shadow Fall

At ankomme på det stille hotel væk fra al larmen på Gamescom-messen var en velkommen ændring. Det var kun én dag siden Sony havde afsløret salgsdatoen for PS4, så det var ret spændene at kunne komme ud og prøve en af de højprofilerede eksklusive titler så tidligt. Det var tid til at se, hvordan det føles at sparke Helghast-røv på den næste konsolgeneration.

Før jeg fik fingre i den nye Dualshock 4-controller, ville spillets instruktør Steven Ter Heide fra Guerilla Games lige uddybe noget af spillets baggrund og motiverne bag multiplayer-delen. Ifølge ham har det hollandske studie sigtet efter at skabe en multiplayer-oplevelse, som man kan hoppe direkte ind i uden at bruge timer på at slide for nye levels eller våbentilpasningsmuligheder. Det betyder altså, at alle våben og evner er tilgængelige fra starten.

XP er blevet kastet ud af vinduet, og i stedet for almindelig leveling er progression bundet til en række specielle udfordringer. Hvert våben, karakterklasse eller game mode har sine egne udfordringer, og sammenlagt er der over 1500 af dem. Når man gennemfører disse udfordringer, får man kosmetiske belønninger som opgraderinger til både våben og karakter, men der er også mere brugbare belønninger som ammunitionstyper og ekstra gejl til dine våben. Ter Heide fastlog dog, at spillerne ikke vil få en fordel kun ved hjælp af disse, men at det vil være spillernes evner, der ultimativt bestemmer, hvem der sejrer.

Karakterklasserne i Killzone: Shadow Fall viser også en vis mængde strømligning. Multiplayer-delen har tre klasser at vælge imellem: Scout, der slår til fra skyggerne, Assault, der altid er først i kamp, og Support, der tager sig at de tungere våben. Alle disse klasser har deres egne specifikke evner, som bygger på deres styrker. Guerilla lovede dog, at alle klasserne vil understøtte en lang række forskellige spillestilarter.

Multiplayer-kamp udkæmpes i såkaldte Warzone-spillelister. Shadow Fall har selvfølgelig en række forskellige modes, men det er ganske let at skræddersy dine indstillinger til at passe til den måde, dig og dine venner ønsker at spille på. Disse indstillinger kan også deles med resten af dit community, og de bedste og mest populære vil blive officielt promoveret. Det er slet ikke lige så komplekst som i eksempelvis Halo Forge, og du kan finde indstille din mode og mål uden problemer på under et minut.

Jeg fik lov til at prøve to forskellige Warzones. Den første var en minimalistisk udgave af capture the flag, hvor en sonde skulle afleveres fra midten af banen til fjendens base. Der var ingen specielle evner at optjene, og friendly fire var blevet slået fra. Efter denne tydeligt begyndervenlige øvelse fik jeg lov til at prøve noget med lidt mere kød på. Den anden Warzone var inddelt i flere forskellige faser. I den første skulle vi dominere tre forskellige kontrolpunkter, som hurtigt blev fulgt op med en sektion hvor vi både skulle angribe og forsvare nogle generatorer. I slutningen blev vores point talt sammen. Den sidste Warzone krævede en del sammenhold, og det beviste at multiplayer-komponenten har en masse potentiel variation.

Vi fik kun en kort prøvesmag på Killzone: Shadow Fall, men Ter Heider lovede, at de ville annoncere en masse ny information om spillet i løbet af efteråret. Det færdige produkt vil blandt andet byde på bots (computerstyrede fjender) i både on- og offline kamp, nye download-baner og klansupport, som skal udnytte PS4'erens Share-funktioner. På udgivelsesdatoen vil Killzone: Shadow Fall have ti baner, og de senere tilføjelser vil være ganske gratis. Det skal dog lige huskes at multiplayer på PS4 nu kræver en Playstation Plus-konto, som koster penge, så ingen kan blive Killzone-konge helt gratis.

Killzone: Shadow Fall viste PS4'erens potentiale ganske godt. Spillet var både visuelt og lydmæssigt imponerende, men jeg tabte ikke kæben over det. Multiplayer-delen var dog flot selv under de mere intense ildkampe. Der var heller ingen kompromisser i mængden af effekter, og den rige detaljemængde var tydelig selv midt i kampens hede.

Styringen føltes rigtig solid, hvilket Dualshock 4-paddet bestemt spiller en rolle i. Ændringerne fra PS3-versionen virker måske få på papiret, men i praksis føles controlleren som en kæmpe opgradering. Alt i alt var jeg positivt overrasket over Killzone: Shadow Fall. Det er utvivlsomt blevet skyndet lidt på så denne udgave, så den kan nå PlayStation 4-udgivelsen til November, men det virker stadig lovende. Selvfølgelig afhænger en del af kvaliteten af singleplayer-kampagnen, men hvis du spørger mig, har Killzone-fans intet at frygte.