Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Kinect Sports

Kinect Sports

Lee tager hul på Kinect-oplevelsen med Microsofts forsøg på at lave et festspil med sportstema...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er let at afskrive Kinect Sports som et hurtigt og kedeligt festspil, der forsøger at få en bid af den attraktive Wii Sports-kage. Og læser man på bagsiden af spilæsken bliver det endnu tydeligere hvem Microsoft og Rare går efter. Her præsenteres man for de seks sportsgrene, og ordene "YOU are the controller". Og listen lyder som den sædvanlige lidt tynde opremsning af uinspirerende men ganske hyggelige festspil.

Slå dine modstandere i et "venligt" spil boxing. Løsn op og kom først i mål i Track & Field. Gå løs på banen ud (ja, det står der) som del af dit eget fodboldhold. Hold øje med scoren i et hurtigt spil bordtennis. Blokér, hæv og smash under solen i et spil Beach Volleyball. Vælt modstanden i et spil Championship Bowling.

Ikke videre inspirerende. Hvad Rare til gengæld glemmer at fortælle på bagsiden er, at Kinect Sports er langt bedre end inspirationskilderne, og at flere af spillene kan spilles i en speciel Party-mode med helt nye regler. Og det er her hvor Sports Kinect virkelig tager kegler, men mere om det senere.

Kinect Sports
Dette er en annonce:

Du kan naturligvis spille med dit avatar fra dit Gamertag, og stiller du dig op foran Kinect finder den selv den rette figur. Når begejstringen over den nye controller-fri oplevelse er svundet, er spørgsmålet selvfølgelig, hvor godt det fungerer. Og ser man bort fra kravet om anseelige mængder plads omkring spillet især ved boksning, er svaret: helt forrygende godt.

At lave målspark, spille bowling eller bordtennis er akkurat så sjovt som vi allerede kender det fra konkurrenternes udgaver. Men med en stor forskel: uden en fysisk controller der skal skifte hænder, fungerer oplevelsen langt bedre som festspil end både Sports Champions, der kræver genkalibrering af Move-controlleren mellem sportsgrenene, eller Wii Sports, der kræver de fysiske wii-controllere. Mens Sports Champions står for de realistiske og detaljerede omgivelser, og Wii Sports leverer den familievenlige men ganske uinspirerende Mii-verden, ender Kinect Sports som en mellemting af disse.

Men den nye Party Mode hæver Kinect Sports over begge sine konkurrenter, hvis man planlægger at bruge festspillet ved selskabelige lejligheder.

I Party Mode er der opfundet helt nye og utroligt sjove regler. Hvad siger du til at vælte så mange kegler som muligt på et minut, med ubegrænset antal bowlingkugler? Eller en enkelt kegle hvis du vil videre i runden. Eller hvad med mulighed for at bruge begge hænder på en gang i både bordtennis og bowling. Eller hvad med Beachvolley hvor modstanderne tyrer boldene efter dig, og du så skal undgå at blive ramt?

Dette er en annonce:
Kinect Sports

Ganske vist er der som nævnt mulighed for at spille med sit avatar, men i party-mode får de to (eller fire hvis man går online) konkurrende hold hver deres maskot i stedet. Disse rangerer fra farverige rummænd til bistre hajer, naturligvis som man kunne forvente det af en ærketypisk amerikansk sportsmaskot.

Det er en herlig og tåbelig tilføjelse og når Kinect samtidig optager spillerne under kampen og klipper en sjov video sammen, der kan deles på Kinectshare.com, er der lagt i kakkelovnen til fest. For Kinect Sports er ganske enkelt finpudset i sådan en grad, at man skal være en vaskeægte tørvetriller for ikke at lade sig rive med.

Det sidste løft til humøret gives af musikken, der tydeligvis låner fra Microsoft Lips-katalog af sange.

Som enkeltspiller er underholdningen dog en anelse mere begrænset, med mindre man vil motiveres til at røre sig lidt. Her er der derfor ikke meget at komme efter, udover ønsket om bedre kondition eller at slå rekorderne i et par sportsgrene. Til gengæld kan Kinect Sports varmt anbefales til alle der leder efter et sjovt festspil, der ikke kræver skønsang eller plastikguitarer.

Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
Kinect Sports
HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Herlige party-spil. Med flere spillere på en gang, er dette festspillet.
-
Begrænset morskab for solospilleren.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Kinect SportsScore

Kinect Sports

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Lee tager hul på Kinect-oplevelsen med Microsofts forsøg på at lave et festspil med sportstema...



Indlæser mere indhold