King Kong

Computerspillets historie rummer en lang tradition for elendige spillefilms-adaptioner. Med den rigtige filmtitel på omslaget kan selv det værste bras sælge som varmt brød, og derfor lader mange spiludviklere sig friste til at spare på anstrengelserne. Hvis man tjener pengene hjem uanset hvad, hvorfor så gøre sig umage? Heldigvis er King Kong undtagelsen, der bekræfter reglen: Med Michel Ancel - Rayman, Beyond Good & Evil - i spidsen har Ubisoft helt tydeligt sat alle sejl til for at skabe en spilmatisering i luksusklassen.

Som manuskript-forfatteren Jack Driscoll følger du i spillets begyndelse den ærgerrige filminstruktør Carl Denham til den mytiske Skull Island, hvor Denham vil indspille en sensationel drama-dokumentar. Jack, Carl og resten af filmholdet går i land på under de værst tænkelige vejrforhold og spredes hurtigt for alle vinde på den ugæstfri klippeø. Her har tiden stået stille, og udover en vis kæmpe-gorilla finder man både bidske dinosaurer, kæmpeedderkopper og forvoksede skorpioner blandt indbyggerne - for ikke at nævne Skull Islands menneskelige islæt, et grumt og formørket stammefolk.

Historien kommer for alvor i omdrejninger, da den yndige skuespillerinde Ann tages til fange og ofres til King Kong. Resterne af det strandede filmhold iværksætter efter bedste evne en redningsaktion, og meget mere er der egentlig ikke at sige om spillets plot. Jack får følgeskab af filmkolleger og skilles fra dem igen; Carl tages til fange og reddes igen; Ann undslipper Kong og fanges igen. Men nævnes skal det, at man flere gange undervejs får mulighed for at overtage styringen med selveste King Kong - og selvom det ikke giver den store mening i forhold til spillets historie, er det stadig aldeles forrygende.

King Kong-banerne er fornøjelige svinkeærinder i et spil, som i øvrigt gør en del for at fremme realisme og stringens i indlevelsens navn. Her er ingen målere og tællere, der viser dit helbred i procent og dine fjender på en radar, og der findes ingen pistoler med ubegrænset ammunition, magisk svævende over jorden på Skull Island. Blodet suser for ørerne og øjnene ser rødt, når man såres, og Jack fortæller selv, hvor meget ammunition, der er i pistolkammeret. De våben, du finder på din vej, er nedkastet med fly af en kollega på filmholdet - og når den sparsomme ammunition løber op, må du tage til takke med de lokales efterladte træspyd og knogler fra rådnende kadavere.

Her runder vi en vigtig del af spillets appel: Som strandet kan og må man kæmpe for overlevelse med alle forhåndsværende midler. Mindre byttedyr kan nedlægges og bruges som lokkemad for større, ligesom spydspidser kan antændes og sætte ild til ufremkommelige gevækster. Når du endelig får en pistol eller et gevær mellem hænderne, gælder det om at maksimere effekten af hvert eneste skud, hvilket ofte også indebærer at søge tilflugt i huler og bag søjler. Health-systemet kender vi fra Halo: Såres du mange gange i træk, er det slut. Men rammes du kun én eller to gange, kan du være heldig at søge i ly og komme dig.

Til sammen rummer disse elementer en vis taktisk dybde. Men samtidig hersker der aldrig nogen tvivl om, at King Kongs ærinde dybest set er at give spilleren en spændingsladet rutschebanetur af en spiloplevelse. Trods de behændige genrefornyelser er det et ekstremt lineært spil. Det ses bedst i de baner, hvor du spiller den store primat selv i tredjepersons-perspektiv: Kameraet er fastlåst, der er kun én vej frem og styringen er enkel indtil det primitive. Til gengæld leverer banerne et forrygende action-kick, når Kong fejer pterodaktyler til side og river tyrannosaurus rex-dinosaurer i stumper og stykker med et øredøvende brøl.

Oplevelsen bliver ikke mindre af, at det hele er både forunderligt smukt at se på og utroligt medrivende at lytte til. Især på billedsiden er King Kong en rendyrket fornøjelse: Skull Islands fugtige junglemiljøer er stemningsmættede symfonier i tåge og solstrejf, holdt i en stilren og udtryksfuld blå-grøn farvetone, ligesom spillets monstre er i en klasse for sig. Særligt imponerende er de enorme tyrannosaurusser, der både ligner og bevæger sig så livagtigt, at man ikke kan andet end løbe skrigende bort. Hvilket da også er den helt rigtige løsning, i hvert fald når man befinder i stakkels Jack Driscolls sko.

Skal Michel Ancel og Ubisoft have på puklen, skal det være for spillets ekstremt lineære og relativt korte forløb. Men så længe det står på, leverer King Kong en udsøgt filmisk spiloplevelse i klasse A, hvor en smuk præsentation supplerer et gennemtænkt gameplay og kontrolsystem på fornem vis. Igen og igen finder man sig på kanten af sit sæde, når Jack Driscoll ser sig nødsaget til at nedlægge et større kobbel præhistoriske præmiemonstre - kun bevæbnet med en håndfuld spyd og lidt sund fornuft. Kan Peter Jacksons udgave levere bare halvt så meget spænding, vil der være god grund til at glæde sig over abe-kongens genkomst.