Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Kingdom Come: Deliverance II

Kingdom Come: Deliverance II

Warhorse Studios har brugt år på at raffinere deres gameplay-model, og står nu tilbage med en finsleben, skinnende diamant.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

7 år efter det første spil er Warhorse tilbage med Kingdom Come: Deliverance 2 - et spil, som på mere end én måde er et kærlighedsbrev til en svunden tid. Åbenlyst har Warhorse og deres kreative hoved Daniel Vávra en dyb kærlighed til middelalderens Tjekkiet, men selve den spiltype, som Kingdom Come er, er også nostalgisk, og sender minder tilbage til 00'ernes indlevende rollespil. Hvad der gør spillet særligt er dog, at den simulation, spillet opbygger, er så meget dybere end det gængse rollespil samtidig med, at det serverer en lækker historie og præsentation. Ambitionsniveauet er helt i top, og som vi allerede ved fra denne slags spil, så kommer det altså også med noget manglende polering i starten. Lad os dykke ned i det, og se, om Henry i sine videre eskapader klarer skærene, eller om han snubler med hovedet først i mudderet.

Jeg skal være ærlig og erkende, at det er syv år siden, jeg spillede Kingdom Come: Deliverance, så jeg var temmelig rusten på, hvor vi egentlig efterlod protagonisten Henry og den adelige Hans Capon. Jeg tog det som en mulighed for at teste, hvordan toeren egentlig er, når man går til det uden konteksten frisk i erindring. Jeg kan berolige nytilkommerne med, at det faktisk er en ganske fin oplevelse.

Vi er som sagt tilbage i rollen som Henry, og hvor han i etteren starter som en bondeknold, så er han nu et lidt andet sted i livet, og har for længst blandet sig i adelens intriger og set en masse ting. Som noget af det allerførste bliver Henry dog losset tilbage i sølet og starter forfra. Spillet begynder med at du og den altid underholdende Hans Capon tager med et hold soldater til regionen Trosky, hvor I skal forsøge at forhandle med den lokale herre på slottet, Otto von Bergow. Mens I tjener den oprindelige konge i Bøhmen, Wenceslas, så støtter von Bergow Sigismund, som har foretaget et kup. Det går dog lynhurtigt galt, da I bliver røvet af banditter, og må flygte uden en trevl på kroppen. Inden du ser dig om, er du og Hans i gabestokken i en lokal landsby, hvor I råber af hinanden, mens de lokale kaster diverse fødevarer efter jer.

Dette er en annonce:
Kingdom Come: Deliverance II
Kingdom Come: Deliverance IIKingdom Come: Deliverance II

Uden at gå så meget i dybden med selve plottet, så er spillet skrevet på en enormt underholdende måde, hvor de enkelte aktiviteter egentlig lyder meget simple, men lynhurtigt tager en skør drejning. Et eksempel: Efter at I bliver røvet forsvinder Henrys hund, Mutt, og en af de første side quests består derfor i at få Mutt tilbage. Det starter med, at du leder tæt på den sø, hvor I mistede ham. Men efter at du spørger nogle lokale, viser det sig, at flere af dem kunne vide mere om Mutt. Inden du ser dig om, har du dræbt en lokal ulveflok, reddet en fordrukken jæger, og nærmest krydset hele kortet over Trosky-regionen. I hovedhistorien vendes det også ofte på en tallerken, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Alt dette er med til at gøre verdenen mere troværdig, da det nærmest kan virke tilfældigt, hvad der sker.

"Intet er så nemt, som det lyder" lader til at være et princip for spillet grundet ambitionen om et realistisk middelalderliv, og det er faktisk virkelig fedt. Ligesom Henry og Hans ofte sukker over, at der aldrig er noget, som bare er nemt for dem, så er der også mange små ting, som gør livet lidt mere besværligt for dig som spiller. Hvis de lokale ikke skal synes, at du er totalt klam, så må du hellere vaske dig. Og hvis du tror, at man bare kan kaste noget vand i hovedet ved et trug, og så være helt ren, så kan man jo undre sig over, hvad din mor har lært dig. Du skal jo også vaske tøj, hvis det skal være helt rigtigt. Og det kræver sæbe.

Dette er en annonce:

På samme måde er det jo også helt latterligt at forestille sig, at du kan have et lille kort fremme altid (altså et minimap). Nej, i virkeligheden skal du jo hive det helt store landkort frem og orientere dig, med mindre du kan vurdere hvor du er, baseret på terrænet og dit kompas. Kamp er ligeledes noget, du skal øve dig i, og ikke bare kan fra start. Og de bedre våben kræver mere styrke og stamina, det giver sig selv. Og lad os ikke glemme alkymi, du ved, en helt realistisk skill, hvor du kan brygge healing potions ved et veludstyret bord i enhver landsby. Her gælder også nogle regler fra virkeligheden. Hvis du samler en mælkebøtte op, bliver den jo dårlig med tiden, med mindre du tørrer den. Det samme gælder råt kød, det skal jo også røges eller behandles, med mindre du vil blive mega syg.

Kingdom Come: Deliverance II
Kingdom Come: Deliverance IIKingdom Come: Deliverance II

Listen kunne blive ved og ved over ting, som denne middelaldersimulator beder dig om at forholde dig til - og har man spillet etteren, så er det også det, man forventer. Det bliver heller ikke blot ved regler, der øger realismen. Ting, som i andre spil blot er en halvhjertet animation, er her et komplet minispil. Skal du smede et sværd eller en hestesko, så er der en hel proces i det, som tager flere minutter, fra at varme stålet op, til at hamre det i den korrekte form, på de rigtige punkter, og med den rette timing. Det samme gælder alkymi, hvor du skal brygge på enten vand, vin eller olie, og følge en decideret opskrift. Brænder du din potion på, eller smeder du dit sværd dårligt, ja, så bliver resultatet også derefter.

Alle disse små regler, minispil og "besværligheder" er med til at gøre spillets verden til en af de mest troværdige, unikke og dybe, jeg nogensinde har spillet. Det er dog en balancegang, og vi hos Gamereactor har ved flere lejligheder talt om, hvornår det tipper over til at blive for tungt. Der, hvor spillet måske kræver mest tilvænning, er i kamp. Man kommer meget let til at møde fjender, som fuldkommen lægger én ned, især i de første timer med spillet, hvor selv en flok ulve i skoven kan maltraktere dig på ingen tid. Kamp kræver timing, og er baseret på blokering og modangreb, hvor du skal ramme på det helt rigtige tidspunkt. Der er også en række comboer, men jeg skal være helt ærlig og sige, at det har jeg bare givet op på, og jeg overlever som regel alligevel.

For mig kom en af de største frustrationer med spillets stealth-sekvenser. Generelt fungerer stealth ret fedt, fx når du skal stjæle. Her er det ikke Oblivions magiske vagter der ser gennem vægge, men derimod baseret på kontekst. Forsvinder en sølv-karaffel pludselig, og du var den eneste til stede da det skete, så kan folk regne ud, at det var dig. Men i én særlig sekvens blev jeg ret træt af spillets stealth, da jeg skulle gennem en mørk skov fyldt med soldater. Jeg var lige blevet tortureret, og var derfor svækket gevaldigt. Ved et uheld havde jeg taget et alt for tungt tohåndssværd med, og mit gear var noget møg, så kamp var udelukket. Og værst af alt: jeg kunne ikke gemme spillet undervejs, fordi jeg ikke havde flere "Saviour Schnapps" på mig (ja, spillet kræver at du drikker en potion for at lave manuelle saves). Her blev jeg super frustreret, da soldaterne bare var lidt for kvikke, og det ikke altid var tydeligt, hvor jeg skulle gå hen.

Lad os for nu vende tilbage til det positive. Kingdom Come: Deliverance 2 balancerer rigtig fornuftigt mellem fjol og alvor. Det gælder både karaktererne, plottet og mindre ting som det dejlige perk-system. Eksempelvis kan du få et perk ved navn Flower Power, som gør, at dine sociale stats stiger med 2, så længe du har mere end 30 blomster på dig - og de kan i øvrigt sagtens være tørrede (så de ikke bliver dårlige). Modsat hvad man skulle tro i et så detalje-orienteret spil som Kingdom Come, så er det ikke voldsomt kompliceret at stige i level. I stedet skal du blot vælge nye perks, og det kan sagtens blot være ting, som du tænker kunne være sjovt. Såsom at blive mere intimiderende, hvis din hund er tæt på dig, eller at få bedre søvn i vildmarken, fordi din hund kan varme dig.

I forlængelse heraf skal Warhorse have ros for, at spillet, trods sine helt bevidste besværligheder, faktisk er ret nemt at gå til. Jeg er normalt ikke meget for simulatorer eller "byg dit eget eventyr"-spil, men Kingdom Come: Deliverance 2 er ikke på dén måde en simulator. Ja, du har en del frihed, og ja, der er mange systemer, men spillet er veldesignet nok til, at du sjældent er i tvivl om noget. Den lette tone og det ret ligetil design hjælper gevaldigt i et spil, som ellers ret hurtigt kunne blive tungt og overvældende.

Warhorse bygger på mange måder videre på det, som Bethesda gjorde med deres klassiske, ambitiøse rollespil. Men hvor Bethesda har skruet ned for RPG-elementet og - i min optik - aldrig har været de helt store historiefortællere, så formår Warhorse at binde frihed, simulation, præsentation og historie sammen, uden et loading screen hver gang du ånder på en dør. Jeg tror endda kun der er to loading screens i spillet, som adskiller områder. Det er bare ret sjældent at opleve et spil i denne skala, som lykkes med alt dette på én gang. Det gjorde Warhorse til dels også med forgængeren, men denne gang er alting simpelthen bare lækrere og større.

Kingdom Come: Deliverance II
Kingdom Come: Deliverance IIKingdom Come: Deliverance II

Kingdom Come: Deliverance 2 er desuden et smukt spil, fra dets solbadede enge til de enormt veldesignede, middelalderlige menuer. Daniel Vávra, spillets Creative Director, har lige siden tiden hos Illusion Softworks og de to første Mafia-spil, haft et talent for at bringe ånden fra et spils samtid frem på en virkelig fed måde, der suger én ind - og det gælder også her. Spillet har to store områder, som begge er interessante at udforske. Kuttenberg, den store by, som man først møder mange timer inde i spillet, er overbevisende lavet, med skæve bindingsværkshuse, beskidte gader og distinkte områder, inklusiv en jødisk bydel. I den anden region finder vi bl.a. Trosky-slottet, som sidder på en kæmpe klippe med flere høje tårne. Slottet er vanvittigt lavet og troner intimiderende i horisonten i de første mange timer. Spillet har bare et generelt feel, som får det til at føles befolket og levende, og det hjælper beboerne og deres tilsyneladende unikke rutiner også på. Det er heldigt, at man kan bede ens hest om at følge vejen, så man blot kan nyde turen rent visuelt. Et par detaljer kan dog halte lidt. Regneffekterne kunne godt være bedre lavet, og der bør også blive skruet lidt på balanceringen af lys (mørket er meget mørkt - det kan dog være en del af spillets realisme-fokus).

Lydsiden er detaljeret og velovervejet, lige fra at du bliver guidet af klangen af dine hammerslag i smedjen, til alle de stemningsmæssige lyde rundt om i verdenen. Og så er der naturligvis den middelalderlige folkemusik, som også passer perfekt ind. Stemmeskuespillet er ligeledes glimrende hele vejen rundt.

Warhorse og især Daniel Vávra har fået kritik for at Kingdom Come manglede repræsentation, og der har været snak om at det har ændret sig lidt denne gang. Uden at spoile kan jeg sige, at toeren, i kraft af dets betydeligt større skala, også har favnet bredere ift. hvilke karakterer, som har agens. Bevares, der er stadig tale om en mandeverden her - ingen tvivl - men det har rykket sig en anelse, og verdenen er ikke ligeså "firkantet" på denne front. Der vil uden tvivl være debatter om dette online, så søger du nærmere uddybning, så må det blive udenfor denne anmeldelse.

Nå, men kan du huske, hvordan vi fik sammenlignet med Bethesda? Warhorses ambitionsniveau har selvfølgelig en pris, og det betyder, at spillet bare har mange små og større fejl. Jeg vil beskrive fejlene som hovedsageligt "jank", da det mest er ujævnheder i lakken, og ikke ting som gør, at man bør undgå spillet. Det, som har frustreret mig mest, har været en lys-fejl, som gør at du midt i en dialog kan opleve flakkende lys, som er ret distraherende i en dialog. Ligeledes kan du opleve svævende objekter, folk der sidder midt i luften, og alt muligt andet. Det har ikke været i overvældende mængder for mig - andet end det med lyset - men det er bare den slags spil, hvor man vil støde på spøjse ting undervejs. Jeg har oplevet 1-2 crashes indtil videre, så det er ikke helt deroppe med de værste i min gamer-historie (den ære har Fallout: New Vegas, som næsten dræbte min PS3). Alt dette til trods, så har spillet generelt kørt rigtig fint på min Xbox Series X i performance mode. Underligt nok har den ikke hostet over spillet, udover når den har skullet gå fra inventory til spillets meget flotte verdenskort, eller tilbage igen.

Jeg vil tro, at fans af genren her godt ved, hvad fejlene betyder for at spille Kingdom Come: Deliverance 2. Meget af dette vil sikkert blive fikset, men præcis ligesom andre store rollespil med masser af kød på, så vil der stadig være jank/bugs hist og her - det tror jeg bare er uundgåeligt for denne type spil. Alt dette tager dog ikke fra Kingdom Come: Deliverance 2 at det er en fantastisk oplevelse. Det føles på én gang moderne og nostalgisk, og helt ærligt, så er det længe siden, jeg er blevet suget ind i et spil på denne måde. Dette spil føles som det, Warhorse forsøgte at lave for syv år siden, men ganske enkelt ikke havde kapaciteten til. Dets detaljerigdom og fokus på historisk simulation er unikt, og vil måske være lige tungt nok for nogen, men elsker du vestlige rollespil, så er der ingen vej udenom det her spil.

HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Glimrende karakterer, fed quest-opbygning, fantastiske omgivelser, sjove sim-elementer, kæmpe dybde, spændende verden.
-
Masser af jank/bugs, dog sjældent så slemme, nogle visuelle elementer kunne gøres bedre. Nogle frustrerende gameplay-elementer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Kingdom Come: Deliverance IIScore

Kingdom Come: Deliverance II

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Warhorse Studios har brugt år på at raffinere deres gameplay-model, og står nu tilbage med en finsleben, skinnende diamant.



Indlæser mere indhold