Kingdom Rush

"Hail to the King Baby!", "Do or do not. There is no try" og en lang række andre velkendte film- og spilcitater drøner ud af min iPads spinkle højtalere. Invaderende orker og flyvende tingester besværliggør sejren. Jeg er i gang med Iron-udfordringen, og mine tårne må ikke nå over niveau to eller inkludere bueskytter. Jeg taber. Alligevel smiler jeg stort. For sjældent har jeg nydt et spil så meget. Navnet er Kingdom Rush. Genren er tower defense. Og jeg er helt og aldeles solgt.

Dette skriver jeg vel og mærke efter en måneds spil. Min iOS-samling tæller mindst 30 spil i genren, og jeg anser mig selv for en ganske habil kender på området. Faktisk lidt af en freak. For er der et sted, hvor jeg føler, at sammenhængen mellem gameplay og interface for alvor fungerer, så er det i denne genre. Når man beskytter sin base mod fremadstormende tropper og med lette tryk og strøg direkte på touch-skærmen kan justere sine defensiver og offensiver, så er det en sand fornøjelse.

Kingdom Rush overhaler dog sværvægtere som Tower Defense og Sentinel 3 på alt. Den har charmen, dybden, balancen og spilleglæden. Den er faktisk ganske unik.

De håndtegnede mikroskopiske figurer har så mange detaljer, at jeg efter en måneds spil stadig finder nyt at fnise uhæmmet over. Når banerne samtidig er varierede og gemmer på masser af hemmeligheder for den grundige spiller, så er sejren hjemme.

Kingdom Rush starter ellers fredeligt ud, som så mange andre spil i genren. Du kan placere et par tårne for at knuse de fremadstormende styrker, og du kan opgradere disse tårne. Faktisk har du endda kun fire tårne at vælge imellem. Og det gælder hele spillet. Hvor Kingdom Rush tager fusen på selv den mest erfarne spiller, er ved mængden af kombinationer, man kan ende med ved bare én type tårne.

Lad os bare kigge på magi-tårnet. Naturligvis er det tårnet, du bruger mod tropper, der er modstandsdygtige overfor fysisk skade. Men hver gang du klarer en bane, får du fra en til tre stjerner for besværet. Disse kan bruges til at købe skills til hver type tårn (og to andre typer, mere om det senere). Opgraderer du dine magi-skills fuldt ud, kan du dermed nedsætte hastigheden på ramte fjender (som vi kender det fra et hav af andre spils istårne). Opgraderer du dit magi-tårn, ændrer det også drastisk udseende. Efter et par opgraderinger kan du vælge at gå en af to veje: du kan enten vælge den mørke magi eller det glødende flammehav. Vælger du eksempelvis sidstnævnte, kan du yderligere opgrade med en sten-vogter, der kan give fysisk skade og holde fjender hen. Eller hvad med at forvandle de hårdeste fjender til skrøbelige får? Eller hvorfor ikke teleportere dem tilbage på banen? Eller give ekstra skade? Mulighederne synes næsten svimlende. Og det var bare nogle af mulighederne for ét af de fire tårne.

Tilføjer du samtidig to special-styrker, som kan bestå af meteorstorme eller vejvagter, så kan du allerede selv fornemme at mulighederne er mange. Det pragtfulde er, at spillet på ingen måder presser mulighederne ned over dig. Du opdager dem ved at spille og have det sjovt. Og det er en af grundene til, at Kingdom Rush klarer sig så godt.

Achievements giver yderligere en udfordring til spillet og en grund til at vende tilbage, efter at den endelige fjende er besejret (efter en måneds spil mangler jeg stadig to af de 56 udfordringer), og ja - jeg ved hvor Frodo gemmer sig, hvis du mangler den achievement.

Fjorten baner er, hvad der udgør skelettet af spillet, og da de kan tages på forskellige måder, og der er som sagt knyttet masser af udfordringer til dem. Der er strategisk spil gemt til mange, mange timer til en normalpris. der er lavere end to smattede cheeseburgere fra McD. Når man så lægger god humor og en helt uovertruffen sans for detaljer til puljen, så er der grund til at kaste de få kroner efter denne titel.

Kingdom Rush er et af de få spil. du ikke bør gå glip af, hvis du ejer en iPad. Og så vil jeg endda gå så vidt som til at udnævne det til verdens bedste spil i tower defense-genren.

Køb det.