Kingdom Under Fire: Circle of Doom

Kingdom Under Fire-serien har tidligere været synonymt med storladne slagmarker og pompøse øjeblikke, hvor enorme hære tørnede sammen, men med Circle of Doom tager serien nu et skridt i en helt ny retning. Du kan vælge mellem seks vidt forskellige karakterer at gennemføre eventyret med og hvis det ikke var nok, er der også næsten to hundrede forskellige angreb, våben og spells i alt at give sig i kast med.

Det er et action-RPG, med en stor, fed streg under action. Der er masser af fokus på de mange kampe og derfor undrer det mig også, at der ikke er blevet gjort mere ud af kampsystemet. Du kan bruge flere våben samtidig med hver sin tilskrevne knap, men til gengæld er du helt ude af stand til at blokere dine fjenders angreb. Det er en ret central del i ethvert realtime kampsystem og at det mangler, fatter jeg simpelthen ikke og her lægger jeg hovedet på blokken: bliver der ikke arbejdet seriøst med dette, for at få det rettet inden udgivelsen, kommer jeg ikke til at bruge to timer på at spille det. Så stor en akilleshæl er det.

Det var kun muligt for mig at finde små lysglimt af historien, så det er svært at bedømme hvor stor en del den ender med at udgøre. Der er interessante idéer og muligheder i at have så mange spilbare karakterer at gennemføre spillet med, og hvis historiens enkelte tråde spredes udover alle personerne, så flere gennemspilninger er påkrævet, for at kunne se hele billedet, kan der sagtens komme noget lovende ud af det. Indtil nu er det eneste jeg kan sige med sikkerhed at de forskellige karakterer har en heftig fortid bag sig og mon ikke det kommer til at spille en større rolle, jo længere du spiller.

Det er ellers ikke fordi Circle of Doom mangler tiltag, der får det til at lyde imponerende. Gider du ikke lige spille alene, kan op til tre andre spillere kæmpe sammen med dig over Xbox Live, uden du skal starte forfra, tilbage til startskærmen eller noget. Hele eventyret kan så spilles på den måde og hvis det ikke var nok, er du også i stand til at bytte våben og ting med dem du spiller med. Det gælder også de ting du selv har konstrueret og sat sammen, så det burde altid være muligt at støve et unikt våben op uanset hvor længe du spiller.

Desuden bliver samtlige baner genskabt unikt hver gang du tænder for konsollen, så selv hvis du gennemfører spillet flere gange, vil ruten mod næste område aldrig se helt ens ud. Personligt er det sidste spil jeg kan huske benyttede sig af samme, evigt skiftende banedesign, det første Diablo og jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, når jeg ser en udvikler pudse en ældgammel idé af og genprøve den. At bruge sådan en teknologi, tager meget forståeligt på Circle of Dooms grafiske side, der i skrivende stund stadig har mange mangler, men da koden jeg modtog uden tvivl var mere en appetitvækker end en ordentlig demonstration af et næsten færdigt spil, er der ikke noget at sige til det.

Som sagt tidligere var den kode jeg modtag ganske ustabil og selvom der var flere aspekter af historien og gameplayet, der var direkte mangelfulde, kan jeg stadig skimte et hav af gode idéer bag ved det hele. Det er mange lovende ting i Circle of Doom, men alligevel føler jeg mig endnu ikke solgt på idéen. Det er et actionspil med rollespilselementer, ikke omvendt, og den manglende mulighed for at blokere fjendens angreb, ødelægger kampenes rytme og får desværre det hele til at føles som tilfældigt knaptrykkeri. Spillet sendes dog ikke på gaden i Europa endnu, så der kan nå at ske ændringer.