Kirby Mass Attack

Måske er det på grund af hans milde humør, hans skumfidus-lignende form og hans lyserøde farve, men Kirby er på en eller anden måde blevet Nintendos mest eksperimenterende spilhelt. Hvor Mario og vennerne primært har holdt sig til platform- og sportspil tilsat unikke ideer, har Kirby ofte fået hele hans spilmekanik og verden omskrevet, hvilket har resulteret i et par mindeværdige eventyr som eksempelvis Kirby's Epic Yarn.

I hans nyeste Nintendo DS-eventyr er det dog hverken garn eller en magisk pensel han skal gardere sig i mod, men snarere sig selv og hans mange personligheder. Necrodeus, som er den onde leder af "the Skull Gang", har nemlig svunget sin tryllestav over den lyserøde helt, hvilket betyder at Kirby er blevet delt i ti mindre Kirbys, der naturligvis gerne vil forenes igen.

Genren er stadig platformspil, men styrekrydset og knapperne er frasorteret til fordel for stylussen, som er den eneste der skal svinges rundt for at styre hele molevitten. Med et enkelt klik på skærmen sender man således Kirby af sted, mens et dobbeltklik vil få ham til løbe mod destinationen. Holdes stylussen nede vil han begynde at svæve og følge den linje du tegner, mens en hurtig streg vil blive belønnet med at Kirby tankeløst kaster sig i den retning, du tegner. Skal fjender have tæv, kræver det ikke meget andet end at du trykker på dem, hvorefter den ellers så fredsommelige spilhelt vil begynde at lave møllehjul med armene og gokke dem i hovedet.

Fra starten er systemet særdeles simpelt, ikke mindst fordi man kun starter med en enkelt Kirby på skærmen. Enhver besejret fjende efterlader dog et æble, banan eller anden frugt, og spiser den lyserøde helt nok af disse vil endnu en Kirby deltage i flokken, indtil man har samlet ti styks, som er grænsen. At holde styr på de ti levende skumfiduser er en af spillets udfordringer, men det hele er skruet så solidt sammen at det sjældent bliver frustrerende.

Det er den originale udvikler bag Kirby-serien, der denne gang igen har formet eventyret, og deres indgående kendskab til universet har betydet, at spillet er proppet med originale situationer. Det handler stadig om at nå fra venstre til højre, men der går sjældent lang tid uden en ny fjende, udfordring eller udnyttelse af mekanikker, man allerede kender, bliver tilføjet, og det holder det hele friskt.

Træer skal således væltes ved at sende en flok Kirbys op og ruske i trækronerne, mens frugtbonusser skal fanges inden de flyver uhjælpeligt væk. Fjender skal distraheres af en enkelt Kirby, før de andre springer på den og giver den møllehjuls-tæsk. Selv seriens kendte bosser får her nyt liv og kræver ofte en smule strategi før de kan overvindes - disse er dog så underholdende at alle selv bør opleve dem frem for at få dem spoleret af denne anmelder.

Originaliteten stopper dog ikke der, for som et ekstra krydderi har Hal Laboratory sørget for at fylde spillet med et par simple, men underholdende bonusspil. Her bydes på alt fra "Whack-a-mole"-maskiner til distance-løb og flippermaskiner, men det bedste er med længder shmuppet "Strato Patrol EOS", hvor Kirby agerer rumskib og skyder fjender i stykker, undviger projektiler og indsamler bonusvåben.

Der skal dog låses op for bonusspillene, hvilket gøres ved at finde de guldmønter, der oftest er gemt i banernes mest hemmelige afkroge . Jagten på disse er desværre et af de lidt kedelige elementer i spillet, da det specielt i de senere baner er ganske tilfældigt om man får mulighed for at indfange dem eller ej.

Tilfældighederne gør sig desværre også bemærket i andre steder af eventyret, hvilket oftest resulterer i mistede liv. Bliver en Kirby ramt én gang bliver den først blå, hvorefter et uheld mere gør den hvid og giver den englevinger, hvormed den begynder at flyve mod toppen af skærmen. Er man hurtig nok, kan den fanges og bringes tilbage til flokken. Det giver dog to problemer, for halvdelen af gangene gør det spillet ligeså let at vade igennem som stort set alle andre Kirby-spil, mens det andre gange bliver et frustrationspunkt der hurtigt resulterer i at hele flokken bliver udstyret med englevinger.

Kirby Mass Attack bliver sandsynligvis et af de sidste store Nintendo DS-spil, og på den måde er det en passende afslutning på en konsolæra. Spillet viser til fulde maskinen fra dens bedste side, med flot pixelgrafik, velvirkende stylus-kontrol og masser af originalitet, og cementerer at den håndholdte konsol altid har været et fremragende valg for fans af gode platformspil. Den lyserøde skumfidus var helten i at af platformens første rigtigt gode titler, og derfor virker det også helt på sin plads at han nu formodentlig er med til at sætte et værdigt punktum.