Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Kirby Star Allies

Kirby Star Allies

Kirby begiver sig ud for at finde en masse nye venner i Kirby Star Allies, og Magnus er taget med på en farverig, men ikke fejlfri, tur.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Nintendo buldrer derudad med 120 i timen, og selvom 2017 lod til at byde på det ene store hit efter det andet, fra The Legend of Zelda: Breath of the Wild til Super Mario Odyssey, fra Splatoon 2 til Arms, så tyder det ikke på at de har i sinde at sætte tempoet ned i 2018. Allerede nu er Bayonetta og Bayonetta 2 ankommet på hybridkonsollen, og er med rette blevet hyldet endnu en gang. Nu byder Nintendo på et nyt spil med endnu en tilbagevendende karakter, den lille lyserøde bold med de store kinder, som vi allesammen holder meget af - Kirby.

Switch lægger allerede hus til nye, veldesignede kapitler i Nintendos største spilserier, og nu er det altså Kirbys tur til at se, om også han (eller hun) kan følge trop, og fortsætte Nintendos gode stime af solide førstepartstitler, der bibeholder den magi der omkranser Switch-konsollen.

Vi taler naturligvis om Kirby Star Allies, et projekt der blev afsløret ved sidste års E3 under en tætpakket Direct-udsendelse, og som sidenhen kun er blevet fremvist ganske sparsomt. Alligevel lader filosofien bag spillet til at være ganske klar - tag Kirby, tilsæt tonsvis af Mario Party-inspirerede minispil, design spillet omkring lokalt, kooperativt spil, og så er du klar med endnu et Switch-hit. Men virker formularen? Kan Kirby gøre den lokale multiplayer-oplevelse, som Snipperclips: Cut it out, together! og Mario Party 8 Deluxe, kunsten efter?

Dette er en annonce:

Spillet begynder på relativ uskyldig vis, præcis som ethvert eventyr starter i Mushroom Kingdom, eller i samtlige Nintendo-spil for den sags skyld. Vores lille, lyserøde helt snorksover, indtil idyllen brydes af hjerteformede, lilla kometer, der forhekser en række prominente karakterer i den ellers stilfærdige verden, deriblandt King Dedede, en gammel rival for vores helt. Derfor begiver Kirby sig ud på endnu en farefuld færd. Præcis som andre Nintendo-spil er Kirby Star Allies naturligvis lidt af en fjervægt når det gælder narrativ dybde, eller sågar basale dialogudvekslinger eller udbygningen og defineringen af spillets verden. Faktisk tager de nærmest kategorisk afstand fra overhovedet at forsøge sig med gedigen historiefortælling, og hvorimod man i visse tilfælde kan respektere Nintendo for at fokusere på mekanikker, strukturer, charme, grafik og alle de andre bestanddele der hører med, så kan det også en gang imellem føles en kende ærgerligt, at de ikke engang bare forsøger at implementere en letfordøjelig, måske endda humoristisk historie. Den kontekst mangler i Kirby Star Allies, så let kan det siges.

Kirby Star Allies
Kirby Star AlliesKirby Star AlliesKirby Star AlliesKirby Star Allies

Alligevel gør Kirby Star Allies præcis det som Nintendo gør bedre end nogen andre, det er desuden vigtigt at få slået fast fra starten af. Charmen er intakt, den helt barnlige, farverige, uskyldige designfilosofi, der fastholder børn såvel som barnlige sjæle verden over, den sikrer det ene spil efter det andet stor succes hos et bredt publikum - den er her folkens. Det er de små lyde, den opløftende musik, de fine animationer, de letfordøjelige mekanikker - det handler altsammen om at appellere bredt - og de gør det uden nogensinde at tale ned til spilleren.

Dette er en annonce:

Men før vi forhaster os ind i en filosofisk diskussion om nostalgi og design, så lad os lige få slået fast præcis hvilket bæst Kirby Star Allies egentlig er. Er du bekendt med serien, så vil Star Allies føles ganske familiært, men det siger nu ikke så meget, når Kirby nu har lagt navn til en række charmerende men relativt standardiserede platformspil tidligere. Her er tale om en semi-vertikal platformer i 2D med milde kampsekvenser. I kamp bruger Kirby sin evner til at støvesuge alt og alle, for så at bruge det... ja, "støvsugede" som projektil. Der er en række puslespil her og der, men ligesom 2D-platformere på andre Nintendo-konsoller har bevist, så handler det ikke for dem om at opfinde den dybe tallerken, men snarere at sikre at spillet er behageligt. Og dermed kan vi vist godt lukke den anmeldelse - tak for denne gang.

Og så alligevel ikke, for er du bekendt med Nintendo-platformspil, så er der som regel en enkelt, altafgørende variation, der gør hele forskellen. Cappy i Super Mario Odyssey, Yoshis uld i Yoshi's Wooly World, at kunne kaste med alting i Donkey Kong Country: Tropical Freeze. Så hvad er Kirby Star Allies' "gimmick", jo det er det førnævnte fokus på det kooperative. Kirby kan ikke bare støvsuge som normalt, men også kaste hjerter. På denne måde kan han rekruttere sine fjender i stedet for at smadre dem, og når de er blevet rekrutteret stiller sig bag Kirby, og følger ham rundt. Forestil dig en slags barnlig, farverig version af dansen rumba, eller en tandemcykel af lyserødt tyggegummi, og så har du en idé om hvordan det ser ud, når Kirby og hans i alt tre kompagnoner stryger igennem landskabet. Disse venner bruges til at løse puslespil, at knuse fjender og alt derimellem, og de kan kontrolleres af enten en kunstig intelligens eller dine venner.

Det er mildest talt ganske underholdende, det at stryge igennem banerne med tre følgesvende tæt bag dig, og når også puslespil involveres, som de gør mindst et par gang i løbet af en enkelt bane, så går det hele op i en højere enhed. Selve banerne er ikke videre udfordrende, og dem der savner mere præcis platforming som man kan støde på i Super Mario Odyssey, vil ikke finde det her. Heldigvis gøres der op for manglen på udfordring med en kende mere taktisk dybde. Ligesom blikkenslageren kan Kirby få forskellige evner, alt efter hvilke følgesvende han slæber rundt på. Det gør at man samler på dem, snarere end bare at tyre hjerter på alt der bevæger sig.

Så den centrale idé med at introducere kompagnoner fungerer ganske fortrinligt, og forstærker uden tvivl den allerede eksisterende charme, som hele spillet ganske enkelt oser af. Der skal dog indsættes et forsigtigt "men" i denne forbindelse, for hvorimod at selve spektaklet i at brase igennem banen med venner der smadrer alt på din vej er underholdende, så gør det også at spilleren ingen respekt for banens design får. Man kan tonse lige igennem uden at tage bestik af de variationer de enkelte baner kan byde på, og det er faktisk lidt en skam. Netop derfor er der også blevet skruet lidt ned for den vertikalitet, der ellers har domineret banedesignet i nogle af Kirbys ældste spil. Den er her skam stadig, men lineariteten er mere synlig, og når man bare kan spurte, og let forvente at fjenderne og udfordringerne bliver knust af et mildt input fra dig og en masse hjælp fra dine venner - så er der fare for at det hele bliver lidt ensformigt. Faktisk er det både ensformigt og en kende forvirrende, og spiller du alene, så kan det faktisk gå hen at blive direkte frusterende - alle fjender, alle udfordringer jævnes med jorden øjeblikkeligt i en smeltedige af animationer og farver uden at man føler at have en direkte indflydelse på det der sker. Selvom ideen er god, så er implementeringen mildest talt mangefuld hvis man spiller alene.

Kirby Star Allies
Kirby Star AlliesKirby Star AlliesKirby Star AlliesKirby Star Allies

Heldigvis er det, stadig, ikke udfordringen der er grunden til at man skal samle Kirby Star Allies op for senere på måneden, og det er heller ikke grunden til at jeg generelt har nydt min tid med spillet. Det er nu og engang charmen, og med fare for at forvandle hele denne anmeldelse til én, stor omvandrende kliché, så handler Nintendo-spil om at finde ind til ens indre barn, at genfinde glæden ved bare at nyde at blive underholdt, uden at skulle gruble over indlæringskurver, variation, mekaniske afvigelser og karakteropbygning - det findes andre steder. Spillet er smukt at se på, der er masser af forskellige, visuelt distinkte verdener og musikken er fortrinlig. I virkeligheden opfylder Kirby Star Allies sandsynligvis de forventninger du sidder og har til spillet lige nu - skæg platforming uden alt for mange dikkedarer.

Dog må det anbefales på det kraftigste, at Kirby Star Allies spilles flere, for det at kunne bevæge sig frit fra hinanden fjerner den lettere frustrerende automatik der plager spillet når man er alene. At kaste hjerter på fjenderne og se dem beskytte en igennem banerne er spektakulært, men ender med at knuse den mekaniske og strukturelle dybde hver eneste bane byder på.

Man skal ikke kigge igennem fingrene på Star Allies' fejl, for det er så sandeligt ikke fejlfrit, men i forhold til at bibeholde den magi Switch-konsollen har omkring sig lige nu, så er dette endnu et hit, endnu en grund til at glide lidt ud af rotteræset ude i den store verden, sætte sig i sin sofa og tænde for rendyrket nostalgi, for det behagelige, letsindige tilbageblik til en tid hvor livet bare var en lille smule simplere.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Finurlig Nintendo-charme, skøn grafik, fin musik, søde baner, fede minispil.
-
Lidt for kaotisk når man spiller alene, Nintendo må nu godt forsøge sig med en historie af en eller anden art.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

6
Kirby Star AlliesScore

Kirby Star Allies

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Kirby begiver sig ud for at finde en masse nye venner i Kirby Star Allies, og Magnus er taget med på en farverig, men ikke fejlfri, tur.



Indlæser mere indhold