Kung Fu Rider

Oplægget er herligt tosset: kontorslaven Tobio og hans letpåklædte assisten Karin jages af den kinesiske mafia (af en eller anden temmeligt vag grund) og de tager derfor flugten gennem Kinas gader på kontorstol. En ikke-logik jeg sagtens kan følge.

Altså er Kung Fu Rider et racing-spil med mærkelig humor. Langs vejene venter både fysiske forhindringer som boder og dovent parkerede biler, for ikke at tale om triaderne selv, der svinger knytnæver og bo-stave mod dig.

Kung Fu Rider styres med Move-controlleren, men jeg kan ikke rigtig se nogen fornuftig grund til det. Du peger controlleren mod skærmen og vipper den opad for at accelerere. Sving ordnes ved at dreje, og man kan også hoppe ved at lave en lille svirpende bevægelse. Din stolfører kan også sparke og slå under sine udflugter, hvilket gøres med tommelfingeren og Move-knappen. Endeligt kan man dukke sig, hvilket medfører en ret komisk animation, hvor hovedpersonen viser dig sit store gab mens han dingler med hovedet nedad. I denne position kan du rulle uskadt under lastbiler.

Alt dette fungerer mere eller mindre dårligt, og kunne sagtens klares med en almindelig controller. Nu har jeg ikke spillet mange spil hvor kontorstole er det primære transportmiddel, så genren er vel up for grabs for alle der måtte kaste sig ud i den. Kart-spil er nok dem, der minder mest om Kung Fu Riders, men her virker en almindelig controller jo som bekendt bedst.

Når jeg suser ned af Kinas gader føles det temmelig besværligt at dreje, og det er et konstant problem at spillet fejltolker mine forsøg på at accelerere som hop, og omvendt. Det kan selvfølgelig blive fatalt når du prøver at undgå rækværk, borde og færdselstavler, så regn med mange uretfærdige sammenstød.

Sammenstødende havde jeg i øvrigt kunne leve med, hvis der ikke var så utroligt få checkpoints i banerne. Antallet af styr, du får lov at lave inden banen skal startes forfra, er også begrænset, så frustration er nærmest uundgåelig.

Det er næsten pinligt hvor ensformigt Kung Fu Rider er, og aller tydeligst bliver det, når du starter og afslutter banerne. Her ytrer Tobio eller Karin præcis samme sætning, med præcis samme animation, hver eneste gang. Billigt i sådan en grad, at jeg føler mig hensat til de tidlige 90'eres arkadespil.

Nu vi er inde på det grafiske, så ser Kung Fu Rider faktisk helt okay ud. Kigger man på, ser man et ret interessant kaos med god følelse af fart og stabil skærmopdatering. Miljøerne er fulde af byliv, og det kilder en lille smule i maven under højeste hop med kontorstolen. Gafrikken er dog det eneste, der virkelig er godkendt i Kung Fu Rider. Det er endnu en titel i den mildest talt undervældende første omgang af Move-spil, og ikke noget du bør lægge penge i. Køb Modnation Racers eller Joe Danger i stedet.