Kya: Dark Lineage

Skal man se på det franske bidrag til den digitale underholdningsscene, kan man nemt komme til at stirre sig blind på Ubisoft. Franske udviklere inkluderer imidlertid også Eden Studios - en udvikler med anseelige mængder benzin i blodet - som er mest kendt for V-Rally-serien. Herudover har Eden også haft fingrene nede i Need for Speed-serien for en kort bemærkning med Porsche Unleashed til PSOne og pc. Eden har søgt nye græsgange og kastet sig over platform-genren med deres Kya: Dark Lineage. Spillet er på mange områder et opkog af konkurrenterne i genren, men Eden Studios har ikke været så naive at tro, at gammel vin på nye flasker ville være tilstrækkeligt.

Historien er traditionen tro overfladisk og klichéfyldt, men samtidig fortryllende på en meget naiv og befriende måde. Kya og hendes bror opdager ved et tilfælde deres faders skjulte laboratorium. De små pilfingre roder rundt med en ældgammel tingest, der viser sig at være en nøgle til et parallelt univers. Ikke overraskende bliver Kya og broderen suget ind i det alternative univers og bliver hurtigt hvirvlet ind i en klassisk "det gode mod det onde"-historie. Mens broderen ender i skurken Brazuls varetægt, dumper Kya ned i hovedet på et par intetanende Nativ'er, som hjælper hende i sikkerhed i deres skjulte landsby.

Som udgangspunkt er Kya en helt ordinær platform-udgivelse. Opbygningen er helt i overensstemmelse med det traditionelle platform-koncept. Nativ'ernes landsby er hubben, hvorfra Kya kan tage en smutvej til andre dele af verdenen. Landsbyen er også stedet, hvor Kya køber isenkram, der kan hjælpe hende i kampen mod Brazul og hans legioner af Wolfens. Sidstnævnte er oprindeligt nuttede Nativ'er, som har været en tur gennem en maskine, og så er det jo ganske belejligt, at Kya kan uddrive ondskaben og sende dem tilbage til deres normale liv.

Som et supplement til de sædvanlige platform-opgaver gør Eden Games brug af en håndfuld ekstra virkemidler. Kya får tidligt i spillet fat i et hoverboard, som hun let og elegant drøner af sted på som en anden Tony Hawk. Ideen er meget lig Disneys Treasure Planet, men det fungerer ikke rigtig i Kya. Når det ujævne landskab lægger hindringer i vejen, eller Kyas ben må give op over for en given udfordring, er det op på ryggen af en Jamgut - en krydsning mellem en kamel og en struds - som har flere kræfter koncentreret i stylterne. En scene går ud på, at Kya skal kapre et fjendtligt tog, mens hun ridder af sted på sin Jamgut. Det er et godt eksempel på et alternativt indslag i genren, som tilmed fungerer godt.

Vind spiller også en central rolle i Kya. Kraftige vinde bærer Kyas spinkle krop op i de tyndere luftlag og afløses af frie fald - uden faldskærm. Indimellem bærer vinden Kya gennem hele levels, og gameres evne til at bruge vinden optimalt sættes på en prø-ve. Alle vil lave stealth i disse dage, og Kya har heldigvis ikke glemt listeskoene der-hjemme. Skønt historien virker ligegyldig, og skildringen af Kyas personlighed kan ligge på et meget lille sted, er spillet ikke blottet for humor. Det er f.eks. muligt at drille sine fjender og gøre dem så stjernetossede, at de begynder at tæve løs på hinanden.

Det mest utraditionelle ved Kya er kampsystemet, som fylder luften med liflige aromaer, som denne anmelder sjældent har sanset uden for kampsportsgenren. Combo-mulighederne er mange, og mens spark i skridtet og hiven i halen er med for at hjælpe gamerens lattermuskler i gang, så er der mere seriøse muligheder for at dele øretæver ud, som i animation kunne forveksles med Tekken, Soul Calibur eller lignende. Kampsystemet virker dog en anelse rodet, og man kan ofte rydde fjender af vejen med to taster, så det er delvis op til én selv, om man foretrækker komplicerede combos frem for simple slag og spark.

Kya er en pæn titel. Farverne er mange, overfladerne skarpe, og grafik-enginen kører næsten problemfrit. Dog fejler kameraet til tider og kan ikke konsekvent centreres bag karakteren. Kya gør et hæderligt forsøg på at være anderledes, men det meste er set før. Alligevel er det lykkedes Eden Studios at sammensætte andres ideer med egne påfund på en måde, som virker inspirerende. Kya har et godt kampsystem og nok variation til, selv efter mange timers spil, at fremstå indbydende. Den vante platform-gamer vil dog hurtigt kunne udpege de titler, hvorfra Eden har hentet sin inspiration. Trods fraværet af det stof, der kunne give Kya: Dark Lineage sit eget særpræg, bør platform-folk ikke styre uden om denne titel, som gav denne anmelder god underholdning.