Last Oasis

Spillet befinder sig lige nu i Early Access, og anmeldelsen er baseret på version 1.0.28652. Gamereactor tager sig friheden til at anmelde titler i Early Access fordi udviklerne tager penge for produktet. Men vi vil dog opdatere med en komplet anmeldelse i det spillet begiver sig ud af Early Access.

Hvad gør man ved et spil, som ikke vil lade en spille det? Det bliver i hvert fald ret svært at anmelde, men jeg har nu alligevel forsøgt henover de sidste par uger at kigge nærmere på Donkey Crews Last Oasis, som er et, og her jeg citerer udviklerne; "Survival MMO". Spillet er i Early Access på Steam.

Historien i Last Oasis er egentlig meget simpel. Jorden er stoppet med at rotere, som den jo gør nogen gange, og de overlevende skal så hele tiden flytte sig, for ikke at blive fanget i den dødbringende sol eller i de kolde områder. Man skal derfor bygge såkaldt "Walkere", som gør man kan flytte sig selv og sine baser, rundt imellem de såkaldte Oaser. Imellem de kolde og varme områder, er der så et lille bånd hvor mennesket kan overleve. Dette bånd bevæger sig samtidig med at solen roterer om jorden. Meget mere er der faktisk ikke at komme efter på det narrative plan, faktisk er den førnævnte beskrivelse egentlig den overordnede historie, og det er en kendt tyndt, synes jeg, men hvis gameplayet er i orden, så er det måske nok? Lad os derfor kigge nærmere på den del af spillet.

Spillet er som sagt delt op i oaser, og disse er faktisk servere hver og en. Det vil sige, at hvis man vælger en specifik oase, så er det faktisk en separat server man logger på. Disse oaser er opdelt efter verdensdele, og sværhedsgrad. Det vil sige der er sydamerikanske oaser, hvor folk fra europæiske oaser kan rejse hen, og slå deres baser op. Ideen er faktisk ganske god, men problemet med denne tidlige version af spillet er, at Donkey Crew har haft større ambitioner, end de har kunnet leve op til. Da jeg først fik spillet kunne jeg ikke logge på, og fik hurtigt en meddelelse om, spillet var blevet tage offline i syv dage, da serverne ikke kunne klare presset. Spillet vendte så tilbage lidt tidligere end annonceret, men jeg har i flere tilfælde ikke kunne logge på. Jeg har oplevet konstante genstartsprocesser og generel ustabilitet, og det har ikke været en nogen synderlig fed teknisk oplevelse at spille Last Oasis. Jeg tænker lidt at Donkey Crews ideer har være en kende for ambitiøse, og det har gjort opstarten problematisk, men når spillet kommer op i gear, er ideerne ganske gode, så jeg ser frem til at der kommer styr på serverne. Stadig er det netop derfor vi laver de her anmeldelser - ideerne er gode, men du skal vide, at her er tale om en Early Access-titel, der er virkelig... ja, early.

Da jeg endelig kom ind i spillet startede jeg i en ørken, der egentlig ikke havde andet end sten, træer og kaktusser. Det hele føltes meget ensomt og goldt. Man får så små missioner, hvor man skal lære det hele at kende, en tutorial om man vil. Man skal samle træ, sten og kaktuskud også videre, så man kan bygge værktøjer, ovne og senge. Det er set før, og jeg må indrømme at jeg syntes denne del af spillet var ret ensformigt, specielt fordi Last Oasis ikke altid er lige god til at fortælle en hvor ting er. For eksempel skal man slå nogle væsner ihjel som hedder Rupus, da de af en eller anden grund render rundt med specielle pinde, som man skal bruge. Det er også fint, men jeg kunne ikke finde dem, og jeg rendte rundt i tæt på en time, inden jeg tilfældigt mødte en af de abelignende væsner. Og det er en generel ting ved spillet. Det holder på ingen måde ens hånd, og dette kan godt gøre at spillet kan føles meget utilgiveligt, hvis man er ny spiller.

Last Oasis har diverse evner, som man kan lære, såsom konstruktion af udstyr, samt fremstillingen af ens ens personlige "Walker". Indenfor disse kan man så sætte point, som man oparbejder i løbet af spillet. Disse giver så en flere og flere muligheder for at bygge avancerede ting. Spenderer eksempelvis flere point på konstruktionen af større maskiner, så man kan tage sin base med sig rundt. Man kan placere ovne, og vandbeholdere på den, men maskinen er vigtigst af alt en hurtigere måde at komme rundt på de enorme kort med. Disse Walkere kan man så udvide og gøre større og større, og specielt når man er flere, kan man få bygget enorme maskiner, som skal beskytte en mod elementerne, og andre spillere, for der er et stort fokus på PvP i Last Oasis. Man kan lave klaner, hvor mange er sammen om kampen om ressourcer, og dette er nok spillets største styrke og svaghed. For det er sjovt at spille det med venner, og danne klaner, men har man ikke så mange at spille med, så bliver man trynet af andre spillere, og jeg oplevede at stærkere spillere direkte chikanerede mindre stærke spillere.

Heldigvis er der mange oaser man kan rejse til, men ikke alle er lige spændende, og oplevelsen var meget svingende i kvalitet. Man kan også begive sig på jagt efter modstandere som er computerstyrede. For eksempel, så så jeg og et par gutter jeg mødte, en kæmpe skildpaddeagtig ting som bragede igennem ørkenen, den skulle vi selvfølgelig lige provokere, men den decimerede os, med det resultat at vores egen Walker skulle repareres, hvis ikke genopbygges helt. Det var en af de få ting vi oplevede, som fik adrenalinen op, for spillet føles lidt tyndt, og det ved udviklerne vist også, da de udkom med nyt indhold i en patch til spillet lige efter serverne igen kørte, men jeg nåede ikke at opleve meget af det, og jeg tænker at hvis en del mere indhold tilføjes til Last Oasis, så kan det med tiden blive sjovere.

Jeg nævnte PvP, og den del kan være sjov, problemet er bare at selve den måde man kæmper på er meget primitiv, og ikke særlig underholdende eller mekanisk dybt. Man kan slå med diverse håndvåben, og man kan blokere, men det endte for mig altid med at jeg stod og viftede med, for eksempel, en kølle, mens diverse Rupus, som er den eneste fjendetype på ens egen størrelse, ramte tilfældigt, selvom jeg blokerede. Det føltes tilfældigt og frustrerende. Jeg synes lidt det hele føltes en smule ufærdigt, og jeg er sikker på det bliver bedre med tiden, men jeg brød mig ikke specielt om det.

Spillet er ikke det smukkeste heller. Fjenderne og karaktererne man møder ser plastikagtige ud, men de store golde ørkener man er i er flotte. Dette giver en god følelse af ensomhed, som musikken flot understøtter. Musikken er sammen med lydeffekterne med til at skabe et fedt lydlandskab, som gør man tænker på film som Mad Max især, men jeg tænkte også på Abernes Planet. Det er fedt, men også en smule ensformigt.

Så alt i alt er Last Oasis en meget ujævn oplevelse at se tilbage på. Spillet SKAL have styr på stabiliteten meget snart, for der er gode ideer her, omend spillet mangler indhold, men friheden er enorm, og har man et par gode venner, så er Last Oasis ganske sjovt. Spillet har potentiale, men jeg vil foreslå at folk måske venter og ser hvad Donkey Crew opdaterer spillet med de næste måneder. Personligt synes jeg spillet blev udgivet for tidligt.