Skip to main content
Previews

Lawbreakers - Vi har spillet PS4-versionen

Multiplayer-skydespillet blev fremvist ved E3, og vi tog lige en tur med PS4-versionen.
Sam Bishop 15 juni 2017

Boss Key Productions' Lawbreakers kommer fra skaberen bag Gears of War-serien, Cliff Bleszinski, og det har været under udvikling i ret lang tid efterhånden. Dog er spillet ved at være klar til den endelige udgivelse d. 8 august på PlayStation 4 og PC. Spillet var tilgængeligt på PlayStation 4 for både presse og fans ved dette års E3-messe, og Gamereactor fik derigennem muligheden for at se den hektiske action helt tæt på. Faktisk vi spillede vi nogle runder, og prøvede en række af klasserne i processen.

Den del vi spillede i løbet af vores tid med spillet var Blitzball, som kræver at spillerne tager fat om en bold/bombe fra midten af banen og bringer den til fjendens base, men du skal gøre det indenfor en hvis tidsramme før bomben eksploderer, ellers slår den bæreren ihjel. Dette minder meget om andre spil vi tidligere har prøvet, på den måde at spillere skal samarbejde om at sikre bombebærerens overlevelse, men man kan også være alt for forsigtig og springe i luften inden man når den fjendtlige base. Det er en fin balance imellem at skynde sig og koordinere et angreb samtidig.

I forhold til karakterklasser prøvede vi en række forskellige i løbet af vores tid med spillet, men en af vores favoritter var Juggernaut via en karakter kaldet Aegis (hver klasse har to karakterer, og Aegis er på lovens side af Juggernaut-klassen). Denne klasse havde muligheden for at lave vægge ud af jorden, som tillader spilleren at lukke visse passager på banen. Derudover har Juggernaut en shotgun som er ganske dødelig hvis man kommer tæt nok på. Et andet højdepunkt kom i form af Enforcer-klassen, da klassens riffel var både god tæt på og fra en hvis distance. Vi kunne også godt lide Titan-klassen, for klassens superangreb er at skyde lyn for ens fingerspidser.

En stor del af Lawbreakers-oplevelsen er at benytte den manglende tyngdekraft i kamp, da du ofte vil finde dig selv svævende over de kæmpende på jorden, og derigennem kan du få et overblik over kampens hede. Denne vertikalitet ligner den vi i forvejen kender fra Call of Duty: Infinite Warfare, eller sågar visse Halo-baner igennem årene, men her føles det mere frit for og ukontrolleret, som kan være lidt problematisk hvis du virkelig gerne vil kontrollere alle dine bevægelser.

Banen vi spillede hed Mammoth, og det var en varieret blanding af miljøer, med en central plads i midten som lagde hus til størstedelen af kampenes intense konfrontationer. Det var her bomben befandt sig, og det var her at spillerne drabte hinanden i massevis. Dog var der masser af små korridorer og indendørsområder hvis man bevæger sig tættere på hver af baserne, som drastisk kan ændre kampens udfald og design. At få overhånden i det åbne område var utrolig svært, men da det gjaldt om at gribe bomben skulle du bare bruge ren og skær hastighed for at levere den til den modsatte ende. Dog er det her at de førnævnte korridorer kommer i spil, for her kan det modsatte hold lave en flaskehals for eventuelle bombebærere. Der foregår med andre ord rigtig, rigtig meget i sådan en Lawbreakers-kamp, og man kan let forestille sig mængden af taktik og strategi der skal til for præstere på et professionelt niveau.

<newpage>

Som vi har set imens vi spillede alpha-testen sidste år er det svært at balancere disse mange klasser imod hinanden. Nogle er uden tvivl lidt sværere end andre at have med at gøre, og i Los Angeles føltes det som om at Juggernaut, der er mere tilgængelig, blev valgt meget mere end alle andre klasser. Der er ingen tvivl om at udviklerne holder tæt øje med spillernes vaner, og justerer spillet derefter.

Det var dog spillets visuelle design der virkelig imponerede os. Bleszinski har selv fortalt os at der er rigtig mange tegneserieinspirerede skydespil på markedet, og Lawbreakers har derfor valgt at gå med et mere beskidt, voldeligt og voksent visuelt udtryk, der er tættere på noget realistisk. Det betyder at pangfarverne fra Overwatch er blevet fravalgt til fordel for et mere underspillet alternativ. Det ser ikke helt lige så levende ud, men det tilbyder noget anderledes, og det ser ganske fortrinligt ud.

Da vi begav os ind for at spille Lawbreakers efter at have prøvet det på PC sidste år var vi bekymrede for hvordan spillet ville begå sig på en konsol, men PS4-versionen imponerende os med hvor godt selv det hurtige design fungerer med en controller. Det samme gameplay er intakt her, og der er ikke blevet indgået kompromisser på designet eller på hastigheden.

Noget vi godt kunne have tænkt os at se mere af dog, var en forklaring i forhold til hvordan de forskellige modes fungerer, da det tog os en del tid at få greb om regelsættet i Blitzball, såsom det faktum at bomben eksploderer hvis du holder fast i den for længe. Vi lærte dette på den hårde måde, og først forstod vi ikke helt hvad der havde slået os ihjel. Det stod klart som vi spillede mere, men en lille forklaring forinden ville gøre godt.

Helhedsindtrykket var dog ganske positivt på PlayStation 4, hvor sjove klasser tilbyder en varieret gameplay-oplevelse. Mere end noget beviste Lawbreakers at du her har en intens, hurtig og voldelig online-skydespilsoplevelse.

Fuld profil 2.971 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.