Legacy of Kain: Blood Omen 2

Da det oprindelige Blood Omen blev udgivet til PSOne, var der få der vidste at dette kun skulle være starten på en hel serie af spil, med bund i det samme univers. Legacy of Kain serien blev med stor succes det næste spiludspring fra dette univers, men efter lang tids venten er der nu kommet en opfølger til den oprindelige historie om nobelmanden Kain der bliver fordømt til livet som evigt blodtørstig vampyr. På trods af en rig baggrunds historie, formår Blood Omen 2 (BO2) dog ikke at overbevise lige så stærkt som det oprindelige spil i sin tid gjorde, og står i stedet tilbage som en noget afmagret fortolkning af det at være supervampyr.

I BO2 bliver man som spiller igen givet rollen som Kain, der efter at have sovet i to hundrede år vågner op til en verden der har forandret sig drastisk siden sidst. Den race af vampyrer som Kain før havde ført til et sikkert herredømme over verdenen Nosgoth, bliver nu hårdt styret af den faktionen The Sarafan, anført af The Sarafan Lord som i sin tid var skyld i Kains fald. Tanken om revanche og de medfølgende liter friskt blod, er mere end Kain kan modstå og snart er jagten igen i gang.

I modsætning til Blood Omen 1, som bedst kan beskrives som en morbid Zelda klon i 2D grafik, forgår BO2 i en mørk og tåget 3D verden som kun sparsomt er oplyst af diverse fakler. Kain er efter den lange søvn stærkt svækket, og dette betyder at hans bevægelsesrepertoire i starten af spillet er voldsomt reduceret. Som spillet skrider frem oplæres de gamle evner dog igen, og langsomt men sikkert bliver spilleren givet flere og flere muligheder for at påvirke den verden spillet forgår i. Det voksende repertoire af bevægelser og evner, skal hurtigt vise sig at blive spillets mest lokkende aspekt, da implementeringen af historien er alt for sparsom, hvilket forekommer meget underligt når man ved hvor mange kræfter der er lagt i universet omkring spillet. Heldigvis er de forskellige kræfter så godt implementeret i gameplayet, at den evige jagt efter disse er nok til at drive spillet frem. Evner som at kunne blive usynlig, hoppe fra bygning til bygning eller tage kontrol over andre figurer med tankens kraft, er i mange tilfælde hvad der redder gameplayet.

Grafisk lider BO2 af det samme problem, som størstedelen af andre titler med det samme gennemgående dystopiske middelaldertema, spillet er for mørkt og primært kun holdt i brune og generelt mørke farver. Med et tema som i dette spil, er det mørke farvevalg muligvis uundgåeligt, men det ændrer ikke ved at udvikleren sagtens kunne have tilføget spillet mere grafisk flair i form af en øget detaljegrad, eller flottere og mere spektakulære effekter.

Historien i et spil afhænger oftest af hvor godt den er implementeret i spillet, og som skuespillere i en film, derfor også af hvor troværdigt de forskellige figurer leverer deres linier. Havde BO2 været en film kunne man være sikker på at den havde floppet, pga. dialogen og leveringen af denne, da den rangerer på det pinlige. Både dialogen og leveringen af denne, er så overspillet at man ikke kan forstå udvikleren har sagt god for det, og i et spil med et potentiale for en god baggrundshistorie, er dette ekstra ærgerligt.

Engang i mellem sker at det at en bi-person rent faktisk bliver mere interessant end selve hovedfiguren og hvis Raziel, fra Legacy of Kain spillene, kan betragtes som en bifigur er dette desværre også hvad der er overgået BO2. Hvor Blood Omen startede det hele, kan man ikke lade være med at tænke på Raziels eventyr som en overlegen serie af spil, og dette på trods af at de to serier minder utroligt meget om hinanden. BO2 mangler i høj grad et par nyskabende gameplay koncepter eller en højere grad af finpudsning, for spillet er simpelthen for svært at adskille fra de mange andre spil i denne genre, og dette på trods af et det oprindelige Blood Omen var en af forløberne for denne genre. De to hundrede år Kain har sovet er derfor muligvis ikke nok, og et par hundrede år mere ville klart være anbefalet hvis dette ville betyde et bedre spil til ham.