Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Legendary

Legendary

Pandoras Æske er blevet åbnet, og med geværild og magiske kræfter, er det dit job at lukke den igen. Men gider du? Martin havde i hvert fald svært ved at finde gejsten.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Turning Point: Fall of Liberty. Tag lige et øjeblik for dig selv og tænk tilbage på marts tidligere i år, og tænk på Turning Point. Tænk på demoen, der fik spilfans verden over til at stemple spillet som årets ringeste, allerede en måned inden det udkom. Tænk tilbage på de døde blikke i de forvirrede nazisters øjne, da du plaffede dem ned, mens de hjælpeløst sad fast i en væg eller et møbel. Den forfærdelige demo, du måske prøvede varede ti minutter. Det fulde spil var meget længere, men var bare mere af det samme. Meget har man kunnet sige om Spark Unlimited, udvikleren bag den fatale spilmæssige fadæse, og nu kan man sige en ting mere: de er tilbage!

Egentlig er Legendary ikke udviklet af helt det samme hold, som lavede Turning Point, selv om jeg ellers har svært ved at tro det. De samme fejl og mangler går nemlig igen med så få forbedringer, at hvis det ikke er lavet af samme folk, må det være lavet af de samme folks identiske, enfoldige tvillinger.

I historien indtager du rollen som mestertyven Charles Deckard, der fra en indflydelsesrig forretningsmand, får pålagt opgaven om at stjæle Pandoras Æske, den selv samme æske, der fortælles om i græsk mytologi, hvor den unge kvinde Pandora åbner gudernes forbudte æske, og slipper kaos og ondskab løs i verden. For at gøre en forvirret og ligegyldig historie kort, kommer du til at aktivere dommedagsæsken, da du forsøger at stjæle den fra et museum, og snart er New York ved at blive splittet ad af flyvende griffer og en tredive etager høj gigant.

Samtidig blev du smittet med en slags magi, evnen til at kontrollere livskraften fra de mange uhyrer, eller animus, som den også kaldes. En evne, der nok skal komme dig til gavn senere. To uenige fraktioner kæmper begge om besiddelsen af Pandoras Æske, og du er fanget midt i det hele. Historien er fortalt skabelonskåret, uden indlevelse fra skuespillernes side, men værre er, at mellemsekvenserne nogle gange hakkede så meget, så dialogen gik fuldstændigt tabt. Jeg nedlagde en kæmpe i New York og dukkede fem minutter senere op i London, uden helt at vide hvorfor. Jeg håber, det er mit anmeldereksemplar af spillet, der har været vrøvl med, men det kan kun tiden vise.

Dette er en annonce:

Kort efter du forlader museet i starten, er det syn, der først møder dig, faktisk ganske imponerende. En kæmpemæssig lyskegle strækker sig fra museets tag og helt op i skyerne, vinduer og bygninger flås fra hinanden og enorme griffer flyver ned fra himlen og kaster rundt med bilerne. Men, men, men, desværre skal der ingenting til, før hele illusionen om en storby under angreb, falmer og ødelægges helt. Igen har Sparks nemlig gået efter en episk følelse af massedestruktion, hvilket som idé er fint nok. Problemet er bare, at de igen har valgt at lade det hele være situationsstyret. For hvert skidt, du tager, vil en hændelse blive sat i gang, men står du stille i bare et øjeblik, går det hele i stå og snart forsvinder lydeffekterne også, og pludselig føler du dig som en filmstatist, der har forvildet sig ind på den forkerte kulisse og lige har ødelagt optagelserne.

Prisen betales for alvor, hvis du kommer til at dø og er tvunget til at vandre igennem hele scenariet en gang til. Hvad der første gang virkede nogenlunde levende, er nu totalt dødt, og når du for anden gang stormer hen til en skrigende grif og begynder at hamre løs på dens ankler med en rusten brandøkse, uden den overhovedet ænser, du er der, så er den altså virkelig gal. Uanset hvilket område, du befinder dig i, er det den samme smalle korridor, du er på vej igennem. Nok skifter korridorens vægge mellem at bestå af murbrokker, biler eller væltede togvogne, men korridoren forbliver der fra start til slut. At actionspil er lineære og ikke indeholder store opdagelsesmæssige friheder, er der intet nyt i, men det må ikke være så pinligt gennemskueligt, som det er i Legendary. Igen viser teaterkulissen sit grimme ansigt.

Andre elendige designvalg er også med til at spolere en allerede tvivlsom oplevelse. Gang på gang vil du støde på elektroniske låse, der skal kortsluttes, og på ventiler, der skal drejes, indtil en dør går op. Måden, du åbner begge dele på, er ved blot at stå stille foran dem og holde X-knappen nede, indtil de går op - nogle gange i op til ti sekunder. Prøv at løbe dig en tur, stop så pludseligt op, stå stille og hold vejret i ti sekunder, mens hjertet stadig pumper derudaf. Det er altså lang tid, og at stå musestille i så lang tid lige efter du har nedlagt stribevis af varulve, føles utroligt akavet, og modstrider fuldstændig det tempo, Spark har prøvet at skabe. Nogle gange er der både to og tre elektroniske låse inden for hundrede meter, hvilket heller ikke engang giver mening. Det, og så at du skal stå millimeterpræcist og må rykke lidt frem og tilbage for at samle et våben, der ligger på jorden, op, må visne på en udvikler, der ikke selv prøver at spille sine spil, inden de sendes ud i butikkerne. FPS-genren er en svær genre at excellere i, men ikke at begå sig i, men ikke engang dét formås.

Spark har efterhånden bevist, at de intet aner om at lave spil, men til gengæld har de en livlig fantasi, og den kommer gudskelov til sin fulde ret i Legendary. For en gangs skyld skal du hverken skyde nazister, rumvæsener eller terrorister, og det er et glimrende udgangspunkt. Lavaspyttende ildmonstre, griffer og elitesoldater, er blot nogle af de fjender, du møder, og det føles dejligt varieret. Der er stor forskel på at kæmpe mod superaggressive varulve eller de små flyvende narier, og selvom det i sidste ende kun handler om, at pumpe dem fulde af varmt bly og derefter suge deres animus til sig, er de spillets klare højdepunkt alligevel.

Dette er en annonce:

På multiplayerfronten synker spillet dog igen ned under middelmådighedens hårde standard. I stedet for den sædvanlige omgang team death match, er tvistet, at det hold, der suger mest animus til sig, enten ved at dræbe modstanderne eller ved at dræbe de fritgående varulve, der angriber begge hold, vinder. Det er desværre det, og med én spilmode og kun fire forskellige baner, rækker det faktisk ikke længere, end til en enkelt aftens underholdning.

Turning Point: Fall of Liberty startede som et tredjepersonsspil, som skiftede genre halvvejs i udviklingen og som blev tvunget ud på markedet langt før tid. Fiaskoen var kort sagt uundgåelig, og Spark Unlimited havde vel en undskyldning for fadæsen. Legendary til gengæld, har ikke haft nogen af de førnævnte kvaler og er i stedet et bevis på en udvikler, der virkelig ikke aner, hvordan et spil skal sættes sammen.

Undskyldninger skal der nok komme masser af, men når du kan nedlægge en varulv, fordi den igen sidder fast i en bunke murbrokker, eller du ikke kan ramme en fjende, der løber lige imod dig, selvom du sender halvtreds kugler lige mod hans overkrop, så er alle undskyldninger utilstrækkelige. Spurter du gennem spillet med skyklapper på, og uden at se dig tilbage blot en enkelt gang, vil du måske gide se historien til ende, men det vil aldrig kunne blive til mere. I sagnet lærte Pandora af sine fejl. Det har Spark ikke gjort, og tror jeg godt, vi kan begynde, at konstruere vores egen Pandoras Æske, som vi kan smide Legendary ned i og så forsegle, inden det spreder sin dårligdom til resten af verden.

Legendary
Legendary
Legendary
Legendary
Legendary
Legendary
Legendary
Legendary
Legendary
Legendary
Legendary
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Varierede fjender. Et par visuelt pæne øjeblikke.
-
Døde, lukkede miljøer. Skidt styring. For mange illusionsbrydende fejl og dårlige designvalg. Stærk begrænset multiplayer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • csrocks
    spil det ikke! det er DÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ... 1/10

Relaterede tekster

LegendaryScore

Legendary

ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

Pandoras Æske er blevet åbnet, og med geværild og magiske kræfter, er det dit job at lukke den igen. Men gider du?

Legendary

Legendary

PREVIEW. Skrevet af Thomas Tanggaard

Klassisk actionoplevelse uden en masse ekstra fnidder. Spark Unlimited arbejder sig et par skridt tilbage. Men er det nok?



Indlæser mere indhold