Dansk
Gamereactor
previews
Lightning Returns: Final Fantasy XIII

Lightning Returns: Final Fantasy XIII

Vi har fået chancen for at spille Lightning Returns: Final Fantasy XIII og se hvordan trilogien sluttes af. Læs hvorfor det er værd at holde øje med her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Efter at have spillet Lightning Returns: Final Fantasy XIII er jeg lige så forbløffet som overvældet, og jeg ved knap hvor jeg skal begynde med at beskrive mine indtryk af spillet. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke var fan af Final Fantasy XIII. Jeg synes det var for lineært, jeg kunne ikke lide hvor selvspillende det føltes, og jeg havde svært ved at engagere mig i historien, og havde heller ikke meget til fælles med hovedpersonen Lightning.

Det var ikke sådan, at jeg slet ikke kunne lide spillet, men det var ikke det Final Fantasy jeg havde håbet på. Med Final Fantasy XIII-2 begyndte tingene dog at gå den rigtige vej, og man kunne tydeligt mærke at Square Enix havde lyttet til kritikken, og med Lightning Returns: Final Fantasy XIII føles det som om trilogiens bedste spil er et faktum. Nu skal det siges, at jeg kun har tilbragt omkring en time med spillet, som udviklerne mener er omkring 50 timer langt, så selv hvis jeg påstod, at jeg kun havde skrabet overfladen, ville det nok være en overdrivelse.

Lightning Returns: Final Fantasy XIII

Men stadig. Det, der først slår mig, er at man denne gang er helt alene. Normalt styrer man jo en flok figurer på eventyr i Final Fantasy-land, men Lightning skal redde verdenen på egen hånd. For at skabe variation og gøre Lightning til den mægtige kriger, hun markedsføres som, kan hun denne gang veksle mellem tre forskellige kostumer i løbet af kampene. De kostumer, hun tidligere kunne vælge mellem, har altså fået endnu mere betydning i Lightning Returns.

Dette er en annonce:

Dermed bliver Lightning som tre figurer i én, og hvert sæt tøj, hun skifter mellem, har sin egen Active Time Battle-måler. Altså kan man starte med at uddele ødelæggende hoppeangreb med Dragoon-kostumet, slynge ildmagier iført den fineste aftenkjole, og derefter benytte vandangreb efter man med et knaptryk for Lighting til at hoppe i en minibikini. Der er ikke skyggen af realisme bag dette system - men det viser sig hurtigt at være en rigtig sjov måde at spille på, som fører tankerne hen på mere klassisk Final Fantasy.

Lightning Returns: Final Fantasy XIII

Ikke mindst fordi mange af Lightnings kostumer bygger på gamle Final Fantasy-jobs som sorte magikere, Lancers og så videre. For mig, der synes det sørgeligt undervurderede Final Fantasy V er det bedste spil i serien, er det en ren fest at se jobsystemet vende tilbage på denne måde. Der er omkring 80 forskellige outfits at finde og vælge mellem, hvor af en stor del er fanservice og referencer til tidligere spil.

En anden ting, jeg sætter pris på, er friheden. Hvor Final Fantasy XIII som sagt ikke tillod nogen udflugter og kørte på skinner det meste af tiden, så får vi her en tilsyneladende åben verden. Der er selvfølgelig grænser for hvor man kan gå hen, men det føles som et rollespil igen. I demoen, jeg spillede, fik jeg til opgave at lede efter en hvid chocobo. Man kan også mærke hvor japansk Lightning Returns er - på en god måde - når man får at vide hvor usandsynligt hellig denne chocobo er, og hvordan den kun adlyder en enkelt udvalgt person, samt at den er den eneste der kender vejen til et hemmeligt sted.

Dette er en annonce:
Lightning Returns: Final Fantasy XIII

Og denne udvalgte person viser sig selvfølgelig at være Lightning, som må tage hånd om chocoboen som en anden Tamagotchi, hvis den lider skade. Jeg suser omkring og samler gedemælk og taler med folk i håb om at få noget brugbart. Sideopgaver udføres, og jeg tager mig selv i at have det rigtig sjovt, selvom jeg reelt set leger glorificeret babysitter for en hvid fugl, og fodrer den med frø iklædt noget, der får Jean Paul Gaultiers kreationer til at fremstå kedelige og konservative.

Trods al galskaben synes jeg godt om det, der foregår, jeg vil have mere, og da jeg får at vide at testsessionen er slut, har jeg bestemt ikke lyst til at lægge controlleren fra mig. Lightning Returns føles som et moderne japansk rollespil, men er stadig umiskendeligt Final Fantasy. Alt er dog ikke fryd og gammen, for der er øjeblikke i spillets historie, der bekymrer mig lidt. Eventyret foregår nemlig 500 år efter Final Fantasy XIII-2, hvilket fører tilbage til et mere fantasy-lignende oplæg - men der er kun 13 skæbnesvangre dage tilbage, inden verden går under.

Lightning Returns: Final Fantasy XIII

På den tid skal Lightning altså klare ærterne. Det betyder, at et ur på skærmen hele tiden tikker ned. Alt hvad man gør tager tid, og nogle kampe bør man måske helt undgå for ikke at lade for meget af tiden gå. Flygter man fra en kamp, straffes man med yderligere tabt tid. Og tiden kan faktisk løbe ud, hvorefter spillet er slut. Som jeg ser det, vinder rollespil ikke på at have tidspres, jeg vil kunne lulle rundt og trykke på alt, forsøge at lave sideopgaver og så videre. Square Enix mener, at man vil kunne spille spillet om fra starten, og samtidig beholde alle de ting, man har samlet, og kunne udforske nye ting med det udgangspunkt, men jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke tror det er et særlig godt koncept. Men jeg skal selvfølgelig spille det færdige spil grundigt, inden jeg ved om mine bange anelser passer med virkeligheden.

Tidsfaktoren er dog ikke kun en ulempe. Den gør også verdenen mere levende. For første gang i et offline Final Fantasy-spil har vi en verden, der lever både med og uden hovedpersonen. Folk går hjem om aftenen, de laver mad og har deres egne ting at rode med. De er ikke kun til for min skyld. På samme måde bliver det faktisk aften. Og morgen. Og så videre. I sig selv er det langt fra revolutionerende, men i Final Fantasy-sammenhæng er det stadig stort, og tilføjer faktisk noget, idet der er en ekstra dimension at forholde sig til. Square Enix udnytter også tidspunktet på døgnet på snedig vis.

Lightning Returns: Final Fantasy XIII

For at opsummere, så er jeg positivt overrasket over Lightning Returns: Final Fantasy XIII. Det føles som om Square Enix har taget kritikken af forgængerne til sig, og fået noget godt ud af det. Jeg begynder at synes om Lightning, stortrives i den hyggelige verden, og nyder godt af den smukke grafik, der er det flotteste serien hidtil har præsteret på konsol. Hvordan tidsbegrænsningen påvirker spillet må vi vente og se, men forhåbentlig bliver jeg overbevist, og måske er Lightning Returns spillet, der endelig formår at modernisere Final Fantasy-konceptet, uden det går ud over fundamentet. Det, jeg har spillet, tyder i hvert fald på det.

HQ
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII
Lightning Returns: Final Fantasy XIII

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold