En diskussion, som altid blusser op på denne tid af året, er kvaliteten af de forskellige fodboldspil, som bliver lanceret. Mest markant er FIFA-serien fra EA, der altid kommer med deres nyeste version i november måned. I år er vi blevet forkælet med yderligere et par konkurrenter, nemlig This is Football 2002 (TIF) og Pro Evolution Soccer (PES) - tidligere kendt som ISS - som nok har været den største konkurrent til FIFA-serien på PlayStation. Vi kigger her nærmere på PES til PlayStation 2
Der mangler kun Flemming Toft og Preben Elkjær
Som enhver anden fodboldfreak kaster jeg mig straks savlende over PES, og ligger ud med en hurtig klassiker: England mod Frankrig. Med Beckham på holdet kan det umuligt gå galt. Selve indledningen til kampen starter som så mange andre fodboldspil, med en præsentation af kommentatorerne, stadion og de to hold, men så hører de fælles træk også op.
Når først et par knægte bevæger sig ind på banen med de to naionalflag flot foldet imellem sig og kameraet bevæger sig henover tilskuerne, ligeledes med de respektive nationalflag flagrende i mængden og med hver sin lækre tifo, dirrer det lidt i én.
Lidt efter marcherer spillerne ind på banen, hold da k*** hvor ser det imponerende ud. Spillerne ser fantastisk godt ud og spilledragterne har den lækreste autentiske farve med flotte folder, hvor folder bør være. Spillerne stiller sig op på række, klar til at lade kameraet filme løs i ren TV stil, og hov! Der har vi jo David Beckham, Owen og Zidane. Du genkender straks de store stjerner, der alle er så flot modelleret, at der ikke er tvivl om, hvem der hvem. Herefter bliver holdopstillingen præsenteret, igen i ren TV-stil. Indtil videre er realismen helt i top, der mangler kun Flemming Toft og Preben Elkjær.
Undgå fysisk kontakt med modstanderen
Dommeren fløjter kampen i gang, og jeg lader bolden køre lidt rundt mellem de bagerste spillere, bare lige for at få lidt følelse med spillet. Afleveringerne virker realistiske og lander ikke altid perfekt. Hvis spilleren tæmmer bolden og hans boldbehandlings kvaliteter ikke er i top, så vil bolden løbe lidt fra ham, og han må løbe for ikke at miste den til modstanderen, der hele tiden er på vagt og presser ham i situationen.
Men nok med passivt spil, nu skal der angribes og scores mål. Jeg fører straks bolden op af banen og ud til helten David Beckham. Jeg udfordrer med det samme modstanderen og mister bolden, da jeg løber ind i ham. I PES kan du ikke bare løbe som det passer dig, du er tvunget til at tænke over din præcise løbebane. Har du bolden skal du helst undgå fysisk kontakt med modstanderen, da det vil sagtne din fart eller vælte dig omkuld, hvilket for det meste betyder, at du mister bolden.
Scoringschancerne hænger ikke på træerne
Med min erfaring fra tidligere versioner af diverse fodboldspil, får jeg heldigvis hurtigt erobret bolden tilbage, dog med lidt besvær. Tacklinger i PES sker ikke per automatik. I PES skal du selv dirrigere din spiller i den retning tacklingen skal ske, eller du kan blot løbe ind i modstanderen og derved formentlig erobre bolden.
Som nævnt, så gjort, og jeg erobrer bolden lige inden Henry får frit løb mod mål. Jeg lægger en lang aflevering op mod midten, spiller hurtigt videre til Owen. Laver et hurtigt træk ind i feltet og skyder mod mål - forbier. Lad det være sagt med det samme, det er svært at komme til afslutninger, og mindst lige så svært at score - selvfølgelig afhængig af sværhedsgraden. Men de få scoringschancer er med til gøre PES til et fedt fodboldspil.
Der bliver gået til vaflerne på midtbanen
Som i rigtige foldboldkampe, foregår det meste af en kamp på midtbanen, det gør det også i PES. Her bliver der virkelig gået til vaflerne, der bliver skubbet og tacklet, og er dine midtbanespillere af Martin Jørgensens størrelse, skal du ikke forvente at vinde særligt mange af hverken nærkampene eller de høje bolde. Nej, i PES skal du sørge for, at dine spillere er placeret rigtigt i forhold til deres styrke - det kan ganske enkelt gøre udfaldet af en kamp. Herligt at se to-tre spillere kæmpe om en høj bold, for derefter at se dem alle falde, eller se Thomas Gravesen markere sig over for Roy Keane.
Fænomenale afslutninger
Efter lidt tid får jeg endelig bolden i mål, men dog på en lidt bizar måde, men det tæller jo også. Du har de sædvanlige forskellige måder at skyde eller heade til bolden på. Du trykker på skydeknappen og sigter med piletasterne.
Kraften i dit skyd afhænger af, hvor længe du har holdt skydeknappen nede. Ønsker du et blødt skud, trykker du let på knappen, igen en funktion vi kender fra andre fodboldspil. Det samme gør sig gældende for flugtere, saksespark og hovedstød.
Til gengæld er måderne, hvorpå spillerne skyder til bolden, mangfoldige. Når spillerne skal skyde eller heade mod mål afhænger animationen af spillerens placering i forhold til målet og modstanderne, og der er nogle helt fænomenale afslutninger. Lækkert at se, hvordan spilleren kan sparke til bolden med skinnebenet fordi bolden ligger lidt skævt, så ikke noget med at bolden pludselig med et splitsekund ligger anderledes, og dermed bedre til animationen.