Links er en spilserie der efterhånden har mange år på bagen. Ekstremt udholdende har den bevæget sig gennem den maskinmæssige evolution, og formået at placere sig som fast inventar med sit realistiske approach. Kendetegnet var allerede fra starten et forsøg på, at levere den tilbagelænede sport omkranset af fotorealistiske scenarier og figurer. Nu bevæger Microsoft så deres populære franchise over på deres solide spilkasse. I deres voldsomme flirten med onlineuniverset er realismen lagt lidt på hylden i et forsøg på at komme ud til den brede masse. Dette første indspil ligger ikke lige ved hullet, men det er heller ikke helt umuligt at komme videre på.
Med Links 2004 kaster Microsoft sig direkte tilbage i kampen med EA Sports gigant Tiger Woods. På mange områder er der faktisk blevet gjort knæfald, da Links 2004 er blevet gjort væsentligt mindre realistisk og har fået et strejf af poppede effekter. Singleplayerdelen er centreret omkring en karrieredel, som desværre ikke når samme højder som Tiger Woods. Mulighederne for at sammensætte sin helt egen unikke spilfigur er uhyre begrænset. Dette gælder både på det kosmetiske som det rent spilmæssige område. Man får valget mellem en række generiske skyggepersoner, som alle dækker over fire golfmæssige egenskaber. Nu kan man så bevæge sig gennem alskens hulspil og turneringer på ni virtuelt gengivne baner, imens man forsøger at tjene lidt til dagen og vejen. Disse penge skal naturligvis efterfølgende benyttes til at forbedre éns alter ego indenfor de forskellige egenskaber. Det er ærgerligt, at man ikke har større adgang til at puste personlighed ind i sin digitale personlighed. Her er udelukkende muligt at åbne for et par nye bolde og en anelse nyt udstyr.
Væk er det klassiske tre-kliks system, nu i stedet afløst af analog svingteknik på joysticket. De analoge færdigheder er draget godt ind i legen, hvor slagets kraft og retning har direkte sammenhæng med din tommelfingers bevægelser. Tilfredsstillelsen ved et perfekt gennemført slag er så meget større end når man blot skal time et par tryk rigtigt. Desværre er målet om at tiltale den brede skare lykkedes lidt for optimalt. Væk er den realisme som tidligere kendetegnede serien, i stedet afløst af et hav af birdies og det der er bedre. Vind og vejr har selv på den højeste sværhedsgrad ikke den vilde indflydelse, hvilket kombineret med et taknemmeligt svingsystem gør superbt spil meget let tilgængeligt. Det har så naturligvis den indlysende fordel, at alle kan sætte sig ned og være med. Allerede efter kort tid har man mestret de enkle bevægelser, og kan stolt følge golfkøllens leg med kuglen.
Links 2004 er præsenteret i en relativ lækker grafisk indpakning, hvor der blandt andet har sneget sig lidt pixel-shading ind. Banerne flyder forbi i en stabil hastighed på 30 frames i sekundet, hvilket passer fint til formålet. Banerne er gengivet med god draw-distance og spillerne er ganske glimrende animerede. Dertil er der proppet nogle poppede special effects ind i begivenhederne, hvor særligt gode skud stryger afsted Matrix-like. Det fungerer ganske godt de første gange, men der er ikke den store variation. Desværre er omgivelserne heller ikke vildt realistiske og virker en anelse stationære. Publikum er en sær grødet masse uden dynamik. Træer og græs lader sig ikke påvirke af vejrforholdene. Klassiske fejl, som ikke desto mindre fjerner lidt fra den samlede illusion. Lydsiden er ligeledes en noget tam oplevelse. Mens effekterne fungerer godt til forholdene, med tilfredstillende lyd når man rammer kuglen perfekt. Så er kommentatorerne og musikken derimod temmeligt malplaceret. Førstnævnte er helt utroligt uengageret mens sidstnævnte slet ikke passer til begivenhederne. Heldigvis er der mulighed for at hive sit eget soundtrack ind i legen.
Der er dog et område, hvor Links 2004 virkeligt sætter sig over sine konkurrenter på Xboxen. Som det hidtil eneste golfspil på systemet har man nemlig mulighed for at stryge på Xbox Live, og konkurrere lidt med folk på det globale net. Understøttelsen holdes oppe af flere forskellige turneringsstrukturer, flydende næsten lag-fri hastighed, XSNs database og et besnærende fængslende gameplay. Det er eksempelvis uhyre underholdende at være fire om at spille igennem en 18-hullers bane simultant. De andres skud kan følges med farvede streger, og når man har fået kuglen i hul, følges en af de andres fremfærd i stedet. Her bliver folk virkeligt svinet til, når de er den sidste tilbage på hullet - på den humoristiske måde, naturligvis. Live er virkeligt det, som hiver karakteren op på Links 2004. Syvtallet skal ses som et gennemsnit, hvor der henholdsvist kan trækkes eller lægges en karakter fra, alt efter om man har Live.