Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Link's Crossbow Training

Link's Crossbow Training

Hyrules grønklædte helt går i præcisionstræning, men resultatet er alt andet end et pletskud. Martin har testet spillet og indrømmer, at det simpelthen er for tyndt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Link's Crossbow Training er det spil, der automatisk følger med hvis du køber en Wii Zapper, den nyslupne lyspistol til Nintendos familievenlige charmekonsol. Måske lyder som noget af en gave at få, når du investerer i det nye hardware, men glæd dig ikke for tidligt, for det er ikke uden grund spillet følger med automatisk. Link's Crossbow Training er nemlig alt for kort og svagt til at kunne stå på egne ben som en selvstændig udgivelse.

HQ

Gameplayet er ren skydetelt. For det meste er det bare målskiver, der skal pløkkes ned så hurtigt og præcist som muligt. Andre gange får du dog også muligheden for at bevæge Link frit rundt på lukkede baner og skyde fjender, der har muligheden for at forsvare sig selv. Resultatet er dog det samme begge steder, nemlig at styringen ikke er præcis nok. Når du kun styrer sigtet og ikke Link, føles sigtekornet lidt for flyvsk. Det resulterede ofte i at jeg skulle for lang tid på at få sigtet til at stå stille og til da det endelig lykkedes mig, var det for sent. Desuden er kikkertsigtet (ja, spørg mig ikke. Link får åbenbart sit udstyr fra det amerikanske marinekorps) på din armbrøst mangelfuldt. Når du zoomer, er der ingen garanti for at de tilbageværende målskiver kommer i fokus og at flytte sigtet mens du zoomer går for langsomt, så jeg var faktisk bedre af med slet ikke at bruge funktionen.

Når du selv styrer Link rundt samtidig med at du skal skyde, er det heller ikke meget bedre. Den spidsørede helt har åbenbart lagt på den lade side siden sidste eventyr og har taget et par kilo på, for han er dælme blevet gumpetung at manøvrere med. Links sigtebevægelse foregår mere i ryk end i en flydende bevægelse og det er frustrerende. Styringen er skam ikke katastrofal, men i et spil som udelukkende handler om præcision, er det bare ikke godt nok. Jeg har ikke haft chancen for at spille med Wii Zapperen, kun den almindelige kontroller, men da den manglende præcision skyldes at det tager for lang tid at sigte på grund af bevægelsesregistreringen, kan jeg ikke se hvordan en anden controller skulle kunne gøre oplevelsen mærkbart bedre.

Det er tydeligt at mærke at Link's Crossbow Training er et spil, der bare er blevet smidt hurtigt sammen, for at kunne pakke det sammen med Zapperen. Samtlige baner kan gennemføres på under en time og derefter er der ingen videre grund til at vende tilbage igen. Desuden kan jeg ikke ryste tanken om at Zelda-licensen bare er valgt for at spare tid af mig. For at gøre et hurtigt projekt endnu hurtigere, er det jo nemmest bare at tage et design, der allerede eksistere og så sætte det ind i en ny kontekst. Udover hovedpersonen og dele af musikken, har det intet med resten af Zelda-spillene at gøre.

Det samme princip og den samme idé, der ligger bag Wii Sports, er også at finde i Link's Crossbow Training - denne gang er skydning bare den eneste sportsgren at vælge imellem. Det er først og fremmest lavet for at vise den nye hardwares muligheder og da det har været det eneste reelle mål, bliver det hurtigt overfladisk. Det er svært at brokke sig, når man får "foræret" et spil ved at købe en Wii Zapper, men kvaliteten er altså også derefter. Halvanden times spilletid max - så er det på tide at finde et nyt spil til din nyindkøbte lyspistol.

Dette er en annonce:
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Dette er en annonce:
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
Link's Crossbow Training
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Rimelig grafik og musik. Følger automatisk med en Wii Zapper.
-
Meget begrænset spilletid. Mangelfuld styring. Skamfuld udnyttelse af Zelda-licensen.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Bauer 25
    Kun sige et ord............................................................................................... 1/10
  • IceDk
    så blev det min tur til at prøve at anmelde Link's Crossbow Training til wii . med tilhørende wii-Zapper . et spil der har fået en blandet... 8/10

Relaterede tekster

Link's Crossbow TrainingScore

Link's Crossbow Training

ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

Hyrules grønklædte helt går i præcisionstræning, men resultatet er alt andet end et pletskud. Martin fortæller...



Indlæser mere indhold