LMA Manager 2004

Hvis der er en genre som alle tider har været båret af spillerens fantasi og indlevningsevne, så må det være managergenren. Driblende på den lette grønsvær har Codemasters indtaget den rolle på Playstation 2, som Eidos indtil for nylig havde på PC. Med deres konsolvenlige LMA har de betaget et større publikum, som har ladet sig tryllebinde af boldens leg på skærmen. Dette er tredje gang, der fløjtes op til kamp, og denne gang er flere klubber og spillere inviteret til stadion. Her belemres man ikke med tal og tunge statistikker. Maskinens begrænsninger respekteres, og der lægges i stedet op til et konstant fokus på næste kampdag. Her kan superstjerner fra verdens gloriøse arenaer væve deres magi i direkte transmission.

Vi inviteres atter ind i rampelyset, hvor milliarder af kroner ruller, og nogle af verdens bedst betalte stjerner rumsterer. De seks største europæiske ligaer er trinbræt til timers nørklende morskab. Denne gang er data samlet på endnu flere prominente navne, hvor klubber fra en række sydamerikanske lande er hevet med ind i legen. I disse omgivelser er det let at samle sin egen lille stjerneparade, og stille den op mod alskens andre topmotiverede mandskaber. Faktisk er et nyt lille tiltag, at man på bedste Chelsea maner frit kan sammensætte sit eget "fantasy" mandskab. For de lidt mere hårdtarbejdende, skal man tage den lange tørn og indtræde som manager for en allerede etableret klub.

Spillet er tydeligvis optimeret til konsolmiljøet, med enkle og overskuelige billeder fyldt med grafiske illustrationer. Det eneste der godt kan virke lidt irriterende er en lysavis, som spytter beskeder i et overstadigt tempo. Skulle man endelig forsøge at følge med, så ender man med en knagende hovedpine. Ellers fungerer det meste efter hensigten, og efter den første tids fjollen rundt mestrer man de mest essentielle skærme. Her spændes støvlerne til spillerhandel, taktiske overvejelser og træningsbanens hårde øvelser. Selv om antallet af skærme umiddelbart virker imponerende, så gemmer der sig ikke meget dybde under den grafiske overflade. For at holde beregningerne på et minimum, så er det relativt begrænset hvad man betragte af statistiske guldkorn. Spillerne er præsenteret med grafiske indikatorer for en række forskellige områder - også for deres overordnede niveau. Man begynder lynhurtigt at læne sig kraftigt op af sidstnævnte, hvilket fjerner mange af de finere aspekter i spillet.

Der bliver heller ikke gjort meget for at skabe illusionen af at være en del af en levende verden. Man får fra tid til anden besked om at spillere fra andre klubber stryger på salgslisten, og man bombarderes utroligt ofte med gavmilde tilbud på ens spillere. Det føles bare meget overfladisk, og negligerer ens trup til blot at være grafiske indikatorer som man kan bytte for tal. Dette er reelt set også tilfældet, men kunne være skjult bedre i interaktion fra såvel pressen som spillerne. Der burde være repressalier når klubben omdannes til en svingdør af dimensioner. Man kunne i det mindste lade det afspejles i spillernes morale, men disse sataner er tilsyneladende udelukkende fokuseret på eget forgodtbefindende, og ænser ikke at deres kammerater forlader klubben i spandevis.

Det bærende element i LMA 2004 er dets kampe. Selv om der ikke er sket meget siden sidste år, så er det stadig den mest realistiske grafiske fremstilling af en kamp i et managerspil. Der er bestemt ikke det vilde øjeguf, og spillerne ligner ikke ligefrem virkelighedens helte, men det er uhyre funktionelt. Her er helt tydeligt satset på, at få det helt simple spil til at fungere. Antallet af hjerneblæste afleveringer og håbløse positioneringer er minimeret, så der er et glimrende flow i de enkelte opgør.

Dette er så suppleret med enkelte små finesser, så man eksempelvis kan se, at en spiller er god til at drible eller til at tage langskud. Her tilgiver man næsten den manglende alsidighed, og nyder i stedet at det hele fungerer. Men selv om Codemasters skal roses for at lade være med at gabe over for meget, så skal de samtidigt straffes for at være uambitiøse. Det er næsten skræmmende så lidt, som er ændret siden sidste ombæring, og der er altså områder som trænger til en opstramning. LMA 2004 er glimrende underholdning, det føles bare på mange områder skrabet og budgetagtigt. Det kan man heldigvis være ligeglad med, når først fløjten har lydt.