Lollipop Chainsaw udkom til måbende ansigter tilbage i 2012. Spillet var et samarbejde mellem den japanske spildesigner Goichi "Suda51" Suda og den amerikanske filminstruktør og producer James Gunn (Guardians of the Galaxy, The Suicide Squad, Avengers: Infinity War, Avengers: Endgame) og det blev udgivet af Warner Bros. Interactive Entertainment. Det var store navne, der var samlet der.
Når Suda51 er indblandet, så har tingene det med at stikke af i alle mulige forskellige retninger og det gør det også med Lollipop Chainsaw. Hør bare her: Man tager rollen som den 18 årige slikkepinds-suttende blonde cheerleader Juliet Starling, der i sin fritid er zombiejæger - og det viser sig, at det er hele hendes familie faktisk også. Hun er udstyret med en stor motorsav med hjerter og indbygget telefon og så har hun i øvrigt hendes kærestes afsavede, men stadig levende, hoved hængende fra bæltet.
Lollipop Chainsaw blev nok aldrig den helt store kommercielle succes (det solgte dog lidt over 1,2 millioner eksemplarer, så helt Concord-skidt er det slet ikke) men det fik en trofast følgerskare af fans. Det er nok også derfor, at japanske Dragami Games, som også var involveret i originalen, bestemte sig for, her 12 år senere, at finde spillet frem igen og optimere det med grafik i højere opløsning, lidt justeringer til gameplayet og en ny RePOP Mode.
I bund og grund var Lollipop Chainsaw ikke noget udpræget godt spil - og det er RePOP versionen heller ikke. Det hele emmer af B-film (det behøver slet ikke være en dårlig ting) og kan man lide ret anderledes og skæve spil, så leverer det her på alle parametre, for det er i høj grad uforudsigeligheden ud i absurditeterne og den totale quirkyness, med andre ord Suda51 effekten, der bærer Lollipop Chainsaw.
Ud over gameplayet, der foregår i traditionel tredje person, indeholder Lollipop Chainsaw masser af minispil og forskellige sekvenser, hvor man blandt andet skal sætte kærestens levende hoved på en hovedløs zombie-krop og via nogle Quick Timer events rydde vejen for Juliet ved at springe sig selv i luften. Man får også mulighed for at høste zombier med en mejetærsker, spille basketball med zombiehoveder eller baseball med en rocket launcher. Man ved aldrig hvad spillet kan finde på at smide efter en næste gang og det er det, som er med til at man kan leve med spillets mange andre middelmådigheder. Lige akkurat.
Som nævnt tidligere, så indeholder denne nye version en RePOP Mode, som er en ny gamemode, som nedtoner den ret udtalte vold og erstatter blodsudgydelserne med lilla lyn, "BAM!" effekter og andre ting. Det er dog lidt svært at se, hvem denne mode henvender sig til, for spillet som helhed henvender sig helt sikkert mest til fans af originalen og jeg tror ikke de vil vælge RePOP moden. Det virker lidt som en gimmick. Man har heldigvis også mulighed for at spille i Original Mode, hvor spillet er helt identisk med originalen fra 2012, med masser af blodig vold og afrevne lemmer og zombiehoveder der flyver i alle retninger.
Kampsystemet, i både RePOP Mode og Original Mode, er simpelt, men som sådan okay og efterhånden som man kommer gennem spillet, låser man op for flere forskellige angreb og kombinationer, ens motorsav bliver opgraderet og man får nye våben, blandt andet en meget brugbar Chainsaw Blaster. Kampsystemet, i begge modes, er justeret en smule i forhold til det originale spil, blandt andet er kameraet mere responsivt (som gør det lettere at se fjenderne omkring en), man bevæger sig hurtigere, styringen af Nicks (Juliets kæreste) angreb er moderniseret og andre småting er justeret, så spillet føles en smule mere nutidigt.
Undervejs støder man på små butikker prydet med farverige balloner og bamser, hvor man for guldmønter kan købe forskellige typer af opgraderinger og for de sjældne platin mønter kan man købe musik og en række vovede kostumer til Juliet. Tonen i Lollipop Chainsaw er ganske lummer og "humoren" er for det meste et stykke under bæltestedet. Kameravinklerne afslører tit hvilken farve trusser Juliet har på (der er endda en achievement for selv at placere kameraet så man se op under hendes nederdel) - det er sådan Lollipop Chainsaw er, men man kan godt mærke at spillet her er fra en anden tid end den vi har her i 2024 - dog uden decideret at gå over grænsen synes jeg dog.
Den visuelle stil er ganske gennemført, men det er svært at kalde den pæn, heller ikke med den opdateret grafik. Når man slagter zombier står der både blod, kropsdele, regnbuer og lyserøde hjerter ud over det hele (hvis man altså spiller i Original Mode) og grafikken har en svag tegnefilmstil over sig. Det hele kører nu i 4K i op til 60fps (fuld HD i 30fps på Nintendo Switch) - men det er stadig ikke et kønt spil.
Jeg oplevede desværre en række fejl i min tid i selskab med spillet. Jeg oplevede blandt andet at komme ind i rum hvor en NPC'er stod i T-pose og at den event som NPC'en skulle have triggered ikke skete, så jeg måtte starte forfra på banen. Jeg oplevede også flere gange, at specielle moves ikke kunne udføres og at et finisher move i en boss battle ikke kunne føres til ende og begge dele resulterede i, at min videre færd gennem spillet var blokeret. Der er ganske enkelt for mange fejl og det er ikke små fejl, men fejl der påvirker ens fremskridt. Jeg fandt dog måder at omgå disse fejl på, men det kan man ikke forvente at alle gør og jeg håber at disse ting vil blive fixet den planlagte Day 1 patch.
Lollipop Chainsaw RePOP er den remaster, vi ikke vidste, vi manglende. Jeg var faktisk rimelig stor fan af originalen, for jeg var vild med, at spillet nærmest hele tiden forsøgte at underholde og overraske. Det gør det stadig, men tiden har dog ikke været god ved Lollipop Chainsaw og denne RePOP udgave er opdateret mindre end jeg egentlig havde troet, specielt når man ser på prislappen på omkring 300 kroner. Grafikken er pustet op til 4K/60fps, men det bliver den ikke væsentlig kønnere af, gameplay-opdateringerne er dog velkomne, men jeg har svært ved at se, hvem RePOP Mode henvender sig til. Og så er der ganske enkelt for mange fejl i den version vi havde fået til anmeldelse.
Det her er en decideret doven remaster, som kun har fået et mindre visuelt løft, og enkelte steder virker det faktisk værre end originalen gjorde. Var du stor fan af det originale Lollipop Chainsaw, så bør du da overveje RePOP udgaven, men der er bare nogle spil, man nok skal lade være, for man husker dem bedre end de i virkeligheden var. Jeg tror at Lollipop Chainsaw er et af de spil - den her RePOP udgave har sine lyspunkter med det overordnede indtryk er, at denne remaster ganske enkelt ikke er god nok.