Lord of the Rings: Return of the King

Det er næppe nødvendigt med en introduktion til J.R.R. Tolkiens fantastiske univers befolket af fantastiske fabeldyr og usandsynlige helte - et univers der er blevet spundet guld på i mange manifesteringer, ikke mindst i form af spil. Electronic Arts har som bekendt licensen på Peter Jacksons filmversion af Ringenes Herre, som naturligvis huser superstjerner som Viggo Mortensen og Elijah Wood. Lord of the Rings: Return of the King (RotK) er fortsættelsen til sidste års LOTR: The Two Towers, som imponerede med sin flotte grafik, men samtidig havde meget lidt at tilføje til genren hvad gameplay angik. RotK fortsætter i store træk i samme fodspor, men udviklerne har dog formået at puste lidt ekstra liv i denne fantastiske licens.

Essensen af RotK er ligesom de forrige titler en god omgang nedkæmpning af ens fjender - lige indtil ens finger bliver trætte af at trykke løs på den stakkels mus. Denne genre bliver ofte passende kaldt Hack ’n’ Slash og dens idégrundlag har ikke ændret sig meget siden titler som Torwak the Warrior og Golden Axe tilbage fra Amiga-dagene. I denne omgang får vi atter lov til at bekæmpe Sauron, naturligvis i form af Gandalf, Aragorn, Frodo, Legolas osv., alle de kendte ansigter fra trilogien. Ganske vist er deres evner betydeligt modificerede i forhold til filmene, eftersom Gandalf hopper agilt rundt og Frodo nedlægger orker ligeså kyndigt som Gimli. Dette er naturligvis for at give spillere muligheden for at gennemføre RotK med alle de kendte figurer og i praksis fungerer dette glimrende. Gennem eventyret har du mulighed for at skifte mellem de forskellige karakterer og oplevelsen i de forskellige baner er vidt forskellige afhængig af hvilken person du vælger. Undervejs optjenes erfaringspoint som kan bruges til at købe nye metoder hvorpå man kan tilintetgøre sine modstandere, der naturligvis bliver sejere jo længere man kommer mod Mount Doom (de fleste af Jer kender nok slutningen alligevel). Hver karakter har deres særlige våben og specielle angreb og deres repertoire udvides stødt hen af vejen - ydermere kan man ofte udløse katapulter og finde spyd i de forskellige baner, som naturligvis er til stor gavn når de djævelske bæster skal have en kindhest eller to.

Den helt store forskel fra forgængeren er muligheden for at spille RotK sammen med en ven, hvor man i fællesskab nedkæmper Sauron’s onde tropper. Dette er i sandhed noget der gør spillet værd at investere i for alle Tolkien-fans, muligheden for multiplayer forlænger levetiden væsentligt og var utrolig savnet i det tidligere spil. Det må understreges at lyd og billede går op i en højere enhed, her kunne mange udviklere virkelig lære hvorledes det visuelle og lydmæssige skal udformes - EA er ikke gået på kompromis nogle steder på denne front og skænder ikke den imponerende sanseindtryk fra filmene. Spillets lydside er noget af det bedste vi har hørt i år strømme ud af højttalerne og det faktum, at det er THX-certificeret sætter virkelig prikken over i’et - soundtracket er godte for alle med hang til pompøse og episke skæringer. Alle skuespillerne fra filmen har været inde og runde udviklerstudiet og de originale stemmer bringer de virtuelle karakterer til live og gøre dem troværdige. De meget karakteristiske og karismatiske stemmer fra bl.a. John Rhys-Davies (Gimli) og Ian Mckellen (Gandalf) ville have været svære at erstatte - heldigvis skal vi ikke være foruden disse - der er masser af dialog og udråb fra hovedpersonerne i spillet og de fungerer alle ganske glimrende.

På den grafiske front blændes vi atter af en flot og poleret finish, hvor der er kælet for detaljerne og effekterne, men når den visuelle luft er gået af ballonen blottes spillet gameplaymæssige kerne, der ikke byder på meget mere end The Two Towers gjorde. Under overfladen gemmer der sig et ganske vellykket actionspil, et som uden Tolkien-licensen ikke ville kunne imponere den gængse gamer. Heldigvis er spillet netop indhyllet i Tolkiens fantastiske univers, hvilket gør det ganske attraktivt. Der er bestemt ikke tale om nogen revolution indenfor genren, men charmen fra Middle-earth er sværd at modstå. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Electronic Arts formår at suge os spillere ind i en filmisk oplevelse i denne ombæring af Ringenes herre, den flydende overgang mellem de spektakulære filmklip og selve spillet fungerer glimrende og river én med. Lydsiden er ikke mindre en formidabel, men trods den høje tekniske standard er og bliver RotK et fornøjeligt actionspil uden de helt store overraskelser.