Lord of the Rings: War of the Ring

Når man betragter Tolkiens magiske, eventyrlige verden, hvor heltemod, episke slag og sort-hvide skildringer er hverdag, så må den siges at være perfekt egnet som RTS-materiale. Når man nu samtidig har en monstrøs folkelig interesse, båret oppe af Peter Jacksons gigantiske trilogi, så er det så meget desto mere indlysende at sende spil på markedet. Det har VivendiUniversal naturligvis ikke ville sidde overhørig, og med Liquid Entertainment bag roret kaster de Ringenes Herre ud i den strategiske dimension. Dværge, elverfolk, mennesker og orker mødes på slagmarken, mens ringen foretager sin endelige rejse. Selv om der burde være alle muligheder til stede for at skabe en mindeværdig titel, så føles slutproduktet sært generisk.

War of the Ring føles allerede fra første færd helt utroligt bekendt. Den kantede grafiske fremstilling holdt i kontraststærke glade farver præsenteret i tre dimensioner, den basemæssige opbygning, de forskellige bygningers særpræg og de karakteristiske figurer. Dette suppleres med en række forskellige helte, som opbygger erfaring og stiger i levels gennem kampe. Helte, som også har adgang til forskellige egenskaber, som ligeledes bliver tilgængeligt gennem erfaring. Med dette i tankerne, og kampene bølgende på skærmen, kommer man uvilkårligt til at tænke på Warcraft 3. Hele systemet og den grafiske opbygning er som snydt ud af næsen på denne klasikker. Med Blizzard i huset, ville det synes naturligt, at VivendiUniversal hev lidt på disse etablerede kræfter. Dette er dog ikke tilfældet - i stedet er det Liquid Entertainments to år gamle Battle Realms-engine, som dunker under kabinettet. En kompetent motor, som bestemt får jobbet gjort, dog uden at præsentere et genremæssigt fremskridt.

Generelt er det småt med de genremæssige kvantespring, alt køres efter en afprøvet formel, hvor innovation tilsyneladende har været et grimt ord. Man har adgang til to gange ti missioner, hvor man enten tager form af den gode eller den onde side. Den narrative fremgangsmåde er meget ligetil. En base skal som oftest bygges op, og fjenden skal have et solidt lag tæsk. Tre sværhedsgrader står klar i portalen, hvor lysets vej belønnes med de lettere missioner. Der er en vis grad af nytænkning, når man eksempelvis kæmper for at samle en kæmpe katapult, som kan bombe fjenden tilbage til stenalderen. Det er også lækkert at drøne rundt i mørke skove, mens man som Legolas følger Gollums fodspor - blot for at afdække orkernes fremskudte positioner. Historien holdes, a la Warcraft 3, oppe af nogle lidt fjollede in-game dialoger. Man mangler lidt nogle mere grandiose mellemsekvenser, som virkeligt kunne fange stemningen.

Desværre er titlens AI præget af et middelmådigt niveau. Dette gælder for såvel ens egne styrker som for fjendens. Alt for ofte bliver man vidne til vilkårlige opgør, hvor folk render rundt i et forvirringens virvar. Ligeledes er det ofte tilfældet, at éns tropper render hovedløst ind i håbløse opgør. Det føles meget tilfældigt, og man har indtryk af konstant at skulle være babysitter. Det udtrykker en generel fornemmelse, som desværre gennemsyrer oplevelsen. De mange kampe føles hurtigt, som om man ikke har regulær kontrol over dem. Elementerne af strategi og taktik er et minde blot, mens man tonser rundt i de farverige miljøer. Sjældent bliver man virkeligt takseret med alvorlige udfordringer. I stedet må man nøjes med et prædefineret antal modstandere, som konstant kommer skyllende. Efter at have fået saltvandet ud af munden, må man selv sammensætte en modstandsdygtig styrke - og så er det bare at uddele lidt stryg.

Selv om oplægget mildest talt er genialt, så er det desværre sjældent, at man føler sig som en del af denne episke fortælling. Der er momenter, hvor Gimli, Boromir og Gollum træder frem fra anonymiteten, og indtager deres plads i den store narrative fortælling, men det er mere undtagelsen end reglen. I stedet sidder man med en fornemmelse af, at begivenhederne kunne udfolde sig i en hvilken som helst fantasyverden. Det er ærgerligt, at ophavet ikke benyttes bedre til at skabe den overvældende, fortættede stemning, som er så karakteristisk i bøgerne. Alt i alt er det dog en ganske glimrende oplevelse, og enhver fan af genren vil føle sig i gode hænder. Dette bliver endnu mere udtalt, når man kobler sig på nettet, hvor nogle hektiske online-opgør venter. Hele konceptet fungerer glimrende, og de tilgængelige maps er rimeligt diversificerede. War of the Ring er en kompetent titel, hvis største problem er, at der ikke bringes noget nyt til genren.