Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Lords of Football
Anmeldelser Lords of Football

Lords of Football

Vi tager et kig på en anderledes side af verdens mest populære sport.
Lorenzo Mosna Testet på 24 april 2013

Jeg så Lords of Football for første gang på sidste års Gamescom-messe. Jeg skal ærligt indrømme at jeg primært så præsentationen for at møde Gianluca Vialli. Jeg er Juventus-fan, og kunne ikke gå glip af muligheden for at møde et af mine barndomsidoler. Men udover glæden ved at få taget et billede sammen med Vialli, opdagede jeg også et underholdende spil dedikeret til fodbold.

Man kan selvfølgelig ikke afveje alle styrker og svagheder ved et spil i løbet af en få minutter lang præsentation. Men jeg forlod lokalet med positive indtryk. Football Manager og The Sims er to fremragende spil, ideen med at kombinere to så forskellige koncepter virkede interessant.

Og det er med disse glade minder at jeg sætter mig ned med den endelige udgave af spillet. Heldigvis er det koncept, der fascinerede mig på Gamescom, uforandret. Dette er et spil, der kombinerer aspekter af simulation og management-genrene, og gør det inden for et rammeværk, der minder mig om gudespil. Faktisk minder det mig mere om det gamle Black & White end om The Sims og Football Manager.

Lords of Football beder os om at være gud. Ikke kun en guddommelig træner, men også en storsindet og hævngerrig gud. Udover at træne spillerne ved at give dem visse opgaver på træningsbanen skal vi også kurere deres fysiske og mentale tilstande gennem diverse terapisessioner. Vi skal give dem den rette mængde fritid, så det er muligt for dem at strejfe omkring i byen om aftenen. Og endelig skal vi på dem tilbage på den rette sti, hvis deres passioner udvikler sig til laster. Vi kan beslutte at straffe eller belønne dem, på bekostning af deres mentale og fysiske helbred.

Hver spiller har et personligt kort, der indeholder adskillige fysiske karakteristikker vurderet med en score fra 1 til 100. Tallene varierer afhængigt af spillerens status: en utrænet midtbanespiller har måske en stribe røde tal ved siden af sine attributter. I så fald er det på tide at starte nogle specifikke træningssessioner. Omvendt kan en velnæret spiller score endnu højere end hans standard, så grønne tal bemærker hans ekstra form.

Udover de fysiske atributter viser spillerkortet også helbredstilstand, personlighedskarakteristika og, over alt andet, hans behov. På dette punkt minder spillet meget om det gamle The Sims 2: hver spiller er nødt til at have lidt sjov. Han har brug for at drikke, spise, danse og så videre. For at møde hans behov, kan man om natten sende spilleren til specifikke steder i byen, der som sagt kan tilfredsstille hans menneskelige behov, men også gøre dem til afhængigheder.

Udover at være "gud" for spillerne har trænerne ikke nogen større forpligtelser. Man kan beslutte hvilken taktik, der skal bruges i kamp, gennem en ganske intuitiv menu, og du kan bede bestyrelsesformanden og at købe og sælge spillere. I selve spillet er der dog ikke meget at bekymre sig om med hensyn til de økonomiske aspekter af fodbold. Der er ikke noget budget, ingen sponsorer, ingen kontrakter at skrive under eller fornye. Kort sagt er manager-aspekterne af Lords of Football skåret ind til benet.

I slutningen af hver dag skal der spilles kamp. Her skifter Lords of Footbal radikalt stil. Du kan enten følge kampen passivt, springe den over ved at klikke på "simulate", eller bruge en funktion der bogstaveligt talt lader dig tegne taktik på banen. Med et par klik med musen kan du bede spilleren med bolden om at aflevere til en anden spiller. Dernæst kan du bede om et sprint eller endda et skud på en bestemt del af målet.

Systemet giver enorme fordele til de spillere, der gennem dette system kan afgøre udfaldet af en kamp. Omvendt bruger denne realtidstaktik en energibar, og derfor kan du ikke altid kommandere med spillerne, og må lade dem handle på egen hånd.

Som du måske har bemærket, er her mange jern i ilden. Overordnet giver kombinationen af disse elementer et varieret spil med masser af gode ideer. Problemet med Lords of Football er, at det ikke stråler inden for nogen af de aspekter, der ellers får det til at skille sig ud. Træningssessionerne er simple og byder ikke på de store muligheder for personlig udfoldelse. Dagene er korte, og det faktum at man skal spille en kamp hver dag, gør det umuligt at få en forståelse for spillernes udvikling. Figurernes behov er få og ikke videre originale. Det er alt for let at vedligeholde balancen på dit hold. Kampene er for lette, når du bruger taktik i realtid. Kort sagt begynder du efter få timer at gentage de samme øvelser på mekanisk vis, og således bliver sjov til kedsomhed.

Og det er en skam, for fra et teknisk standpunkt er spillet rigtig godt. Det mangler måske den bombastiske grafik fra FIFA eller PES, men den overordnede præsentation er god, musikken er passende, og den smule stemmeskuespil, her er, er nydelig.

Lords of Football lykkedes halvvejs. Hvis det bare havde været lidt mere komplekst, med mere personliggjort træning, en mere detaljeret tutorial, længere dage og, mere end noget andet, en klart tidsplan for dine forpligtelser (udover den irriterende mekanik, der tvinger dig til at spille en kamp hver dag), kunne det have været et fremragende spil.

Som indie-titel dedikeret til fodboldsimulation er Lords of Football bestemt værd at efterligne. Jeg håber at gutterne hos Geniaware benytter dette spil som udgangspunkt for en dybere efterfølger, hvor vi virkelig kan leve os ind i oplevelsen ved sporten, og derved blive en rigtig "lord of football".

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
5 / 10
6
Middel ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Flot præsentation, godt stemmeskuespil, intuitive menuer
Minusser Mangler dybde, bliver hurtigt ensformigt
Fuld profil 22 udgivne artikler
6
Middel Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Geniaware
Premiere 5 april 2013
Testet på Multi
Genre Simulation, Sports
Platforme
PC Mac PS3 Xbox 360 Nintendo DS iOS
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.