Lost Records: Bloom & Rage - Tape 2

I midten af februar kom det første af to afsnit af Lost Records: Bloom & Rage og historien om de fire teenagepiger Nora, Autumn, Kat og Swann, fortsætter nu i andet afsnit, som hedder Lost Records: Bloom & Rage - Tape 2: Rage.

Andet afsnit fortsætter umiddelbart efter det første, hvor vi så de fire piger knytte et tæt bånd til hinanden i sommeren 1995 - og hvordan de i 2022 mødes på en bar i byen hvor deres sommereventyr fandt sted, på trods af, at de havde lovet hinanden aldrig at ses igen. Don't Nod var ganske enkelt i fortæller-storform med første afsnit og det kan man roligt sige, at de fortsætter med at være i dette andet afsnit.

Jeg vil ikke gå ret meget ind i historien her, for som altid i de her spil, er historien det helt centrale og den skal opleves, men lad mig bare sige med det samme, at handlingen i Tape 2: Rage virkelig rammer. Jeg kender ikke nogen, som Don't Nod, der kan fortælle en historie, så den kommer helt ind under huden - jeg er ellers normalt ikke specielt modtagelig overfor handlinger, jeg bliver ikke påvirket af dem - men historien i Lost Records: Bloom & Rage fik fat i mig.

Tonen i dette andet afsnit er noget anderledes og den er påvirket af den noget overraskende slutning fra første afsnit. Den er nu præget af afmagt, fortvivlelse og desperation - og der er passager, som faktisk ikke er særligt rare. Don't Nod trykker på alle de rigtige knapper og har man selv haft spillets temaer tæt inde på livet, så er det svært ikke at mærke det inden i.

Hvis du vil have den fulde forhistorie, så anbefaler jeg, at du læser vores anmeldelse af det første afsnit af Lost Records: Bloom & Rage her.

Bortset fra historien, så afvikles Tape 2: Rage på samme måde som det første afsnit. Der er en smule mere tempo på nu, men det er på ingen måde hurtigt. Det hele udvikler sig langsomt og der er plads til lange sekvenser med musik og langsomme og rolig panoreringer. Man kan ikke lade være med at få en Twin Peaks fornemmelse, når spillet bevæger sig langsomt af sted og til tider afbrydes af sekvenser, hvor der ingenting sker - det er med til at give spillet en helt speciel stemning.

Igen er der ikke det helt store gameplay, da man i virkeligheden mere er vidne til en interaktiv fortælling, som man selv har indflydelse på. Man skal igen bruge Swanns videokamera til at filme forskellige sekvenser med, som er med til at drive historien fremad og man skal løse simple puzzles og opgaver. Den visuelle side er ganske flot og stemningsfuld og der bruges generelt meget filmiske kameravinkler og stille og rolige kamera-panoreringer, så det hele bliver langsomt, roligt og stemningsfyldt.

Don't Nod har også formået at fange 90'er stilen ganske overbevisende, specielt når man bruger Swanns videokamera. Her ændrer billedet sig til et 4:3 format, med kornet kvalitet og alt for voldsom kontrast, præcis som det så ud med de videokameraer i 1990'erne.

Lydsiden er glimrende, med virkelig gode præstationer fra stemmeskuespillerne og dialogen er altid troværdig og overbevisende. Som altid med de her fortællinger fra Don't Nod, så har musikken en helt central placering og det har den også her. Soundtracket leveres hovedsageligt af den amerikanske singer-songwriter Ruth Radelet (forsanger i bandet Chromatics) og det canadiske band Milk & Bone og det er et drømmende og melankolsk soundtrack, som passer perfekt ind i spillets stil - et virkelig stærkt soundtrack.

Tape 2: Rage afslutter Lost Records: Bloom & Rage virkelig godt. Der er måske ikke de helt store plot-twists denne gang, men det er en virkelig stærk fortælling og man skal være lavet af granit, hvis man ikke bliver en smule rørt af den. Den er præcis ligesom livet kan være; på samme tid smukt og meget brutalt.

Lost Records: Bloom & Rage er et spil, der bliver siddende i hovedet et stykke tid efter man er færdig med at spille det. Det er der ikke ret mange spil, der er i stand til og har du spillet det første afsnit, så gør dig selv den tjeneste, at spille Tape 2 også, for det er mindst lige så godt som det første - og så er det gratis og afslutter den smukke fortælling om de fire veninder Nora, Autumn, Kat og ikke mindst Swann.