LOTR: The Fellowship of the Ring

I denne periode bliver der virkeligt kræset for os fans af Tolkien. Tre film samt en række titler baseret på såvel filmen som bøgerne. Personligt synes jeg filmen var strålende, men samtidig så var den også baseret mod et mainstream publikum. Bøgerne var meget mere tilbagelænende - funderende over livet. Derfor synes det er en fordel for Vivendi Universal, at de kan bevæge sig inden for hele bøgernes univers, i stedet for at være begrænset af filmen.

Lidt mere dybde

Spillets første scene læner sig temmelig meget op af filmen. Vi præsenteres for den ene ring, og følger Frodo og Sams beslutning om at drage ud i den store verden. Herefter overtager du kontrollen med først Frodo og siden såvel Strider/Aragorn som Gandalf. Der er 27 missioner i alt, med 9 til hver figur. Banerne strækker sig over de mere kendte omgivelser fra det første værk. Du kommer til at betræde Herredet, Moria og floden Anduin blandt flere. Alt efter hvilken figur du styrer, så vil udfordringerne - som udgangspunkt - være forskellige. Frodo er eksempelvis ikke så stærk, men han er god til at snige sig, og har den ene ring til at hjælpe sig. Ringen har det bare med at korruptere folk, og hver gang Frodo tager ringen på, forsvinder noget af hans renhed. Bruger han ringen for meget, så bliver han fanget af de sorte ryttere.

Forskellige folk til jobbet

Han kan dog genvinde renhed ved at hjælpe andre. Lidt underligt er det kun i Herredet, at der er folk at hjælpe, og her er ringen ikke til den store hjælp. Så ringens betydning bliver meget sekundær. Dette gælder også for Frodos snigeegenskaber. Du har nemlig kun muligheden for, at slå med din kæp eller kaste med sten. Så lige fedt hjælper det, at snige sig op på en modstander, når indsatsen alligevel kun giver dig det første slag. Derfor ignorerer du hurtigt besværet med at snige sig rundt, og farer lige i flæsket på orker og andet godtfolk. Gandalf er på den anden side virkelig kraftfuld. Udover et angreb med hans stav, så har han også en håndfuld formularer til sin hjælp. Vel er han meget magtfuld, men det er underligt, at modstanderne ikke bliver tilsvarende bedre. Dette er faktisk et generelt problem, for modstanderne er generelt meget ens. Alle er de hæmmet af en frygtelig AI, og de differerer faktisk kun i antal hitpoints og udseende. Fjenderne forsøger altid at komme til dig af rette linier. Skulle der være en forhindring imellem jer, vil vedkommende blot stå og løbe op af denne. Beskæmmende at se. Forhåbentligt er det rettet, før det sendes på gaden.

Jeg er også ked af, at der ikke er gjort mere ud af eventyrdelen. Denne er sekundær i forhold til actiondelen. Det starter ellers udmærket i Herredet, her skal du løbe rundt og løse små problemstillinger. Herefter bliver spillet meget lineært, og fokuserer på at løbe fra A til B og slagte X antal fjender. Ikke noget som ligger i Tolkiens ånd. Der er jo faktisk mange gode ideer i spillet. Hvorfor ikke fokusere mere på Gandalf’s magi og Frodos snigeegenskaber? Dette kombineret med nogle puzzles. Så kunne Strider have taget sig af slagsmålene. Dertil er essentielle scener udeladt fra bogen. Jeg savner især scenen, hvor Gandalf fanges hos Saruman. Dette kunne virkelig have blevet til en god scene. En anke må også ligge på mellemsekvenserne. De virker for generiske. Jeg savner noget mere liv, samt nogle mere episke scener. Der skal dog gå noget ros til dem, som lægger stemmer til figurerne. Denne del er meget overbevisende.

Ser det hele lidt fra oven

Styringen fungerer som en kombination af tastatur og mus. Default opsætningen er noget knudret. Men heldigvis kan du selv ændre denne. Du ser tingene fra en 3. persons synsvinkel, men med et tryk på en tast så er du i 1. person. Begge har deres force på givne tidspunkter. Eksempelvis er det langt lettere at bevæge sig i 3. person, mens det er lettere at sigte i 1. person. Efter lidt tid fungerer styringen godt.

Grafisk er titlen en blanding af god og dårlig. Landskaberne er flotte, og der er en del gode effekter - såsom med lyssætningen. Figurerne virker dog noget stive, og der er en generel mangel på interaktion med scenarierne. Overordnet set er der en masse gode ideer i The Fellowship of the Ring. Det virker bare ikke, som om de er blevet optimeret. Forhåbentligt vil det være tilfældet, inden spillet rammer gaden.