Mafia: City of Lost Heaven

Hans navn er Tommy, Tommy Angelo. Hvis du mødte ham på en tilfældig gade, i en tilfældig by, på en tilfældig dag vil du sikkert synes han lignede en flink fyr. Hvis du derimod mødte ham på gaden i Lost Heaven ville du sikkert forsøge at undgå ham så snart du så hans iskolde blik og sammenbidte ansigt, der kun svagt formår at dække over talrige ar på sjælen, nogle dybere end andre. Det er prisen man må betale for at leve et liv som Tommy har gjort. Nu er han parat til at fortælle sin historie om livet som benhård gangster, en historie om loyalitet, venskab, magt, penge, vold og kærlighed på den anden side af loven. Alt sammen fortalt råt for usødet i en grafisk og spilmæssig tour-de-force, der sent vil blive glemt.

Nej, det er ikke GTA3
Livet som gangster i Lost Heaven kan ved første øjeblik minder meget om livet som gangster i en anden storby, nemlig GTA3s Liberty City, men var dig for at drage paralleller. Mafia er ikke en simpel GTA3-klon ej heller et plagiat med det formål at slå klingende mønt af førnævntes på alle måder velfortjente succes. Forskellen mellem de to ligger i designet. Frem for en historie der udviklede sig mere og mere over tid, blev der i GTA3 lagt mere vægt på det åbne gameplay, hvor du kunne gøre som du vil. Mafia gør det stik modsat. Her er det selve historien, der er drivkraften i hele spillet og sikke en effektiv drivkraft det er. Jeg elsker spil med en god historie og Mafia leverer en prima vare. Hvor man i GTA3 hele tiden kunne spore den underliggende humor i missionerne og personerne, så er det ramme alvor i Mafia. Det er et spil der tager sig selv alvorligt og det er dejligt at se.

En stor storby
Mafia består af 20 missioner, der hver i sær er delt op i små sektioner. Den typiske mission starter i baglokalet på Salieri’s Bar, hovedkvarteret for Tommys chef, Don Salieri. Med tilbagelænet selvsikkerhed forklarer Don Salieri hvad missionen går ud på. Herefter går turen til Vincenzo, våbensmeden, der bor lige ved siden af. Vincenzo har alt inden for tidens våben fra simple baseballbats og knojern til pistoler, haglgeværer det karakteristiske Thompson-maskingevær og han er altid parat til at udstyre dig med de bedst egnede våben til den pågældende mission. Til slut går turen til Ralph, Don Salieri’s faste bilmekaniker, der belejligt nok har sit værksted lige bag ved Salieri’s Bar. Ralph har altid den perfekte bil til jobbet og er også mere end villig til at vise hvordan du stjæler forskellige bilmodeller. Når alt dette så er på plads er det på tide at komme af sted. Langt de fleste missioner foregår til fods, hvor du ser Tommy i et tredjepersonsperspektiv men ofte kræves det, at du køre til et bestemt sted i byen inden missionen går i gang. Det er tit en begivenhedsløs køretur men så har du tid til at nyde omgivelserne. Lost Heaven er en storby med tryk på stor. Faktisk er den større end Liberty City men præcis ligeså levende med fodgængere, trafik, broer der åbner og lukker sig og politibetjente der patruljere byens gader både til fods eller i politibiler. Lost Heaven har tilmed et omkringliggende landskab med skov, bakke, dal, broer, forladt motel og meget mere.

Flotte biler
Heldigvis er grafisk kvalitet ikke blevet ofret til fordel for grafisk kvantitet og Mafia bugner af lækker øjenlir. Illusion Softworks har virkelig haft sans for den gode detalje hvilket især mærkes i de mange flotte indendørs arealer du også færdes i. Noget af det mest imponerende ved Mafia er bilerne. De er ikke bare tilfældigt designede men modelleret efter den tids virkelige biler og det ned til mindste detalje hvad angår udseende men også motorkraft, akselafstand, hjultræk vægt, højde og så videre. Det betyder samtidig en noget anderledes fysik end i GTA3 og dermed også et noget anderledes gameplay. Det var nemlig de færreste biler i 1930’erne, der var bygget til biljagter og decideret hasarderet kørsel. Faktisk var de fleste ikke særlig hurtige og kunne kun kravle op af stejle bakker. Det kræver derfor mere teknik end hurtige reflekser at være med i en biljagt og det gør det hele en del mere udfordrende. Er du bevæbnet kan du tilmed læne sig ud af vinduet og skyde efter forfølgernes dæk så de punktere, motor så bilen sprænger i luften eller bedre endnu, føreren selv.

Sightseeing
Selv om Mafia rummer meget flot grafik med mange fine detaljer, så er det ikke sket på bekostning af gameplayet. De 20 missioner der er at finde i Mafia, bugner af action og hører til blandt nogle af de bedst designede jeg nogensinde har set. De involverer meget ofte voldsomme skuddueller på så varierede steder som et parkeringshus, en lufthavn, et gammelt fængsel og et forladt motel få blot at nævne nogle få. Ingen af missionerne føles dog som gentagelser og hver gang du starter på en ny mission er det altid med en dirrende spænding i maven. En del af charmen ved missionerne er at de hurtigt kan slå om. I en af spillets bedste missioner skal Tommy køre ud på en forladt gård for at hente en ladning førsteklasses sprut men da han ankommer virker gården mistænkelig stille. Noget er galt og Tommy sniger sig ind på gården for at finde ud af hvad der er sket. Nu skal vi ikke afslører de nærmere omstændigheder men blot nævne at Tommy snart befinder sig i en sand kugleregn med gangstere på den ene side og politiet på den anden.

"Jeg skal på potten!"
Andre missioner er mere stilfærdige men bestemt ikke kedelige. I en mission har Tommy fået til opgave at dræbe et byrådsmedlem. Dette skal foregå ombord på en gammel hjuldamper, hvor byrådsmedlemmet holder fest. Nu gælder det så om at komme ombord på hjuldamperen uden at vække for megen opmærksomhed, finde en skjult pistol på et toilet, der uheldigvis er aflåst, fuldføre opgaven og så stikke af i forvirringen.

Levende figurer
Under hele spillet kan det mærkes hvordan der er taget hånd om hver mission. Resultatet er at ingen missioner ligner hinanden eller føles nyttesløse. Hver spiller de deres rolle i den overordnede historie om Tommys storhed og fald hvilket yderligere understøttet af nogle virkelig flotte mellemsekvenser. Også her har Illusion Softworks haft sans for den gode detalje. Alle figurernes bevægelser er lavet med motioncapture og med tilføjelsen af ansigtsudtryk kan man hurtigt glemme at det er digitale figurer man ser på og ikke rigtige skuespillere. Stor ros skal det også lyde til de skuespillere, der ligger stemmer til figurerne. Det er blandt andet på grund af deres talenter at Tommy og de andre fremstår som ægte figurer og ikke blot tomme pixel-hylstre.

En øjeblikkelig klassiker
Lige siden jeg så de første screenshots har jeg vidst at Mafia ville blive noget særligt. Nu hvor jeg så sidder med den færdige udgave i hånden har jeg ikke ændret mening. Mafia er en øjeblikkelig klassiker. Det er ikke på grund af muligheden for tøffe rundt i en levende storby som du lyster. Det gør GTA3 faktisk meget bedre. Næh, det er på grund af de spændende missioner og den dramatiske historie der er meget ulig hvad vi ellers har fået fortalt. Der kan GTA3 ikke følge med og det er lige netop derfor at Mafia og GTA3 ikke skal sammenlignes for hver har de deres styrker som de excellere i. Er du derfor til den gode historie og totalt opslugende gameplay, så kan Mafia altså kun anbefales på det kraftigste.