Mafia III

Det næste kapitel i Mafia-serien skabes af en ny udvikler, og foregår også i en ny by. Der er en ny hovedperson, og tidsperioden er en anden end i de to første spil. Udvikleren er Hangar 13 fra Californien, og de består af en stor del af de folk, som arbejdede på Star Wars 1313, inden Disney valgte at lukke ned for projektet. Studiets mål med deres spil er at skabe fortællinger, hvor vi som spillere selv er med til at skabe vores oplevelser, og da Mafia-spillene også tidligere har fulgt denne tankegang, virker det som et godt match. Historien i seriens store styrker har altid været, at det var muligt at gøre den til sin egen, og med Mafia III lover udvikleren den hidtil bedste spiloplevelse i denne henseende, da spilverdenen er så åben som den er, og da mange af beslutningerne er op til spilleren. Vi fortæller historien som vi ønsker den skal være.

Spillet handler om en ung forældreløs mand, der leder efter en familie, et hjem og en måde at klare sig til dagen og vejen på. Hans navn er Lincoln, og han er født i New York, hvor han er vokset op på et kristent børnehjem. Under Vietnamkrigen oplever han for første gang at være en del af et sammenhold, og efter sin hjemvenden i 1968, slår han sig ned i New Orleans, hvor han begiver sig rundt i det sorte bandemiljø. Desværre bliver hans nyfundne og eneste familie nedslagtet af den italienske mafia, som stille og roligt har fået overtaget i byen, og Lincoln kommer med en sætning i traileren, der giver et ret godt indtryk af, hvilken type hovedperson vi har med at gøre: "Family is not the one where you were born into, but that one for which you die."

Byen danner en ganske interessant baggrund for historien. New Orleans har længe været en af de mest betydningsfulde byer i de amerikanske sydstater. Den er kendt som fødestedet for jazz-musikken og for sin voodoo-kultur, som kom til byen gennem slaverne. Det var også her attentatet på Martin Luther King fandt sted i 1968, og en stor del af byens befolkning består til den dag i dag hovedsageligt af afro-amerikanere. 70'erne var også hippiernes storhedstid, og deres specielle musik, unikke tøjstil og helt særegnede måde at håndtere situationer på er noget vi alle kender i dag.

Lincoln ønsker at genopbygge et imperium ud fra hvad den aske, som Salmon O'Connor og mafiaen har efterladt. Han kan dog ikke klare opgaven alene, men heldigvis har mafiaen også trukket deres altødelæggende spor gennem andre område, og derfor får Lincoln hjælp fra tre andre figurer. Først er der Cassandra, en slank ung sort kvinde med kæmpe afro-hår. Så er der Burke, en lyshåret midaldrende fyr i trompetbukser og et iøjefaldende men alligevel ganske tidspasende Fu Manchu-skæg. Til sidst er der Vito. Det er rigtigt, Vito Scaletto fra Empire Bay er kommet til New Orleans. Hvorfor dette er sket vil udviklerne ikke fortælle, men vi fik dog forklaret lidt om, hvordan gruppens samarbejde vil fungere.

Hver figur har deres egne unikke fordele. Vi spillede for eksempel en mission, hvor Burke viste sig at være en stor fordel. Efter at have presset informationer ud af en informant ved hjælp af noget sindssyg kørsel, der næsten gav staklen et hjerteanfald, besluttede vi os for at dræbe ham. Dette resulterede selvfølgelig i, at vi fik politiet i hælene, men et hurtigt opkald til vores makker fra en mønttelefon, gjorde at problemet blev løst, helt uden et eneste skud blev affyret. Figurernes evner varierer meget, og de evner man har til rådighed, afhænger af ens forhold til figuren.

For at holde sig på alle tre figurers gode side, er det vigtigt ikke at træffe dumme beslutninger, som vil irritere dem. Det er også vigtigt at gøre tjenester for dem fra tid til anden, og i trit med at man overtager bydele, vil de tre figurer tage sig af at styre forretningerne i dem. Disse forretninger omfatter blandt andet klubber og barer, og belønningerne fra stederne varierer, ud fra hvilken person vi sætter til at bestyre dem.

I vores korte gameplay-demo prøver Lincoln at overtage en af disse forretningsbygninger. Det er en klub ved navn The Cistern, og det er tydeligt fra starten af, at der er mange forskellige måder at komme ind i bygningen på. Man kan vælge at gå gennem hoveddøren og starte et blodbad, eller være mere diskret, ved at benytte sig af en af de mange sideindgange, og fordi New Orleans ligger så tæt på vand og sumpede områder som den gør, er det selvfølgelig også muligt at benytte sig af en vandvej ind i bygningen.

Personligt følte jeg, at brugen af eksplosioner, blod og brutalitet var en smule i overkanten. Der var for eksempel tidspunkter, hvor et par velplacerede skud fra sit våben mod en bil resulterede i en kæmpe fyrværkeri lignende eksplosion, og det føltes ærligt talt en smule overdrevet. Lincoln var også ganske adræt med en kniv, og flere gange undervejs i demoen blev modstanderne stukket ned og deres halse skåret over, og hver gang blev kameraet vendt, så man kunne se alle de blodige detaljer. Spillets shotgun bragte også i nogle grusomme øjeblikke, der alligevel var lidt smukke på deres egen makabre måde.

Jeg endte med at spørge mig selv om, hvad det egentlig var, jeg forventede af et Mafia-spil, og indså at volden faktisk hang meget godt sammen med historien. Død og ødelæggelse er en stor del af organiseret kriminalitet, og Lincoln er en skruppelløs karakter, der har set meget værre i sin tid i krigen. Hans tid som soldat forklarer også fint, hvordan han kan håndtere så mange forskellige våben på så kompetent vis, idet han har meget erfaring fra sin tid i hæren.

I sidste ende afhænger brutaliteten også af ens måde at spille spillet på. Jeg foretrækker personligt at gå langsomt og gennemtænkt til værks, og prøver at undgå konfrontationer så vidt muligt. Det er alligevel imponerende, hvor hurtigt man kan nedlægge sine fjender i kamp med Lincoln, men det bliver nok svært at relatere så meget til figuren, hvis man bare spiller ham som den rene dræbermaskine.

Jeg må sige at jeg er stor fan af perspektivet, der bruges når man skyder. Figuren presses helt ud til siden af skærmen, hvilket giver et langt bedre overblik over slagmarken, end man normalt får. Det ser fedt ud. Hangar 13 har også gjort et imponerende stykke arbejde med det visuelle i spillet, især om natten, hvor de smukke lyseffekter får frit spil under den tiltalende nattehimmel, og hvor lyset reflekteres i de mange vandpytter, mens de detaljerede håndmalede reklameskilte skaber den helt rigtige stemning.

I samspillet med den gode stemning har vi det specielle klima, som man finder i New Orleans. Byen ligger i sydstaterne midt i et sumpområde, og grundet den høje temperatur er luften meget diset og lummer. Selv når det regner, er det varmt i byen, og denne følelse fornemmer man, når man spiller spillet. Hangar 13 har tydeligvis også styr på, hvordan man genskaber en levende og realistisk by, der hverken virker for tom eller for fyldt. Tidens musik er også fantastisk, og vi hørte blandt andet "All Along the Watchtower" af Jimi Hendrix, samt "House of the Rising Sun" af The Animals og "Paint it black" af The Rolling Stones. I forhold til stemning bliver Mafia III et klart mesterværk.

Den samme ros har jeg til spillets udvalg af biler, som alle passer perfekt ind i tidsperioden. Vi fik desværre ikke lov til at køre i nogen af dem, så vi vælger at stole på, at der er styr på bilfysikken når spillet er færdigudviklet. De biljagter vi fik lov til at se, så godt ud, og jeg håber bare udviklerne holder lidt igen med eksplosionerne, når det kommer til den endelige udgivelse. Demoen mindede lidt for meget om en action-film fra firserne til min smag. De to første Mafia-spil blev udviklet i Europa, og det vil være synd (og en smule kliché), hvis den nye amerikanske udvikler gik overbord med action-elementerne.

I sidste ende var det en ganske lille bid af spillet vi fik at se af et spil, som først udkommer til næste år. Hovedpersonens baggrundshistorie blev vist frem, og den virker ganske interessant. Hvad de tre andre figurers motivation til at modsætte sig den italienske mafia, og hvordan de har tænk sig at vinde over så voldsom en modstander vil tiden vise, når vi hører mere om spillet i de kommende måneder. Afslutningsvis vil jeg benytte mig af et meget passende citat fra Lincoln, som kommer fra slutningen af spillets trailer: Now you know what I would do for my family. What would you do for yours?"