Nogle gange tager ens liv en uventet drejning, for derpå at begive sig i en helt anden retning og det eneste man kan gøre er at følge med så godt man kan. Det skete for Tommy og Tommy fulgte med - det bragte ham fra ydmyge kår som underbetalt taxachauffør til iskold og magtfuld gangster, til en gammel mand med talrige ar på sjælen. Disse ar håber Tommy, at kunne hele ved at fortælle os sin livshistorie. En historie om magt, mord og dårlig samvittighed. Det er et tilbud, vi ikke kan sige nej til.
Frihed til folket
Tommy fortæller om sit liv som gangster gennem spillet Mafia: The City of Lost Heaven og det er et liv, der kun kan leves på den hårde måde med masser af biljagter, attentater, skuddueller, bomber, bestikkelse og frygt. Det hele er at finde i Mafia og folkene bag spillet, Illusion Softworks, der også stod bag Hidden & Dangerous, har efterstræbt at skabe den helt rigtige gangster-stemning ved at satse på flot grafik, veludtænkte opgaver, de helt rigtige omgivelser og frem for alt, frihed til at bevæge sig. Hele spillet foregår i 30’ernes USA, i og omkring den travle storby Lost Heaven, hvor livet går sin vante gang for de mange indbyggere. Storbyen med dens høje skyskrabere, lange broer, snuskede sidegader og mørke gyder, har altid dannet baggrund for gangster-dramaer og sådan er det også her.
Meget af arbejdet er lagt i, at skabe en computerskabt by, der nærmest lever og ånder af sig selv. Folk myldrer rundt imellem hinanden, går i kirke, tager på udflugt i parken og biler suser rundt på gaderne. Som spiller bliver man selv en del af dette summende metropolis, med frihed til stort set at bevæge sig som man vil. Uanset hvilken mission man er på, har man adgang til hele byen, modsat spillet Urban Chaos, der også foregik i en storby, men hvor man kun havde adgang til en afgrænset sektion ad gangen. Følelsen af frihed er dog ikke total, for man skal ikke forvente at kunne kravle op på hustage, kure ned ad el ledninger og så videre, som man netop kunne i Urban Chaos. Dertil er Tommys atletiske evner noget mangelfulde. Til gengæld er han ferm bag et rat, hvilket er en god ting, siden meget af tiden skal bruges på vejene.
Velkommen til storbyen
Lost Heaven er en meget stor by, der strækker sig over et stort areal, så den letteste og hurtigste måde at komme rundt på, er i bil. Dem er der 60 forskellige slags af, alle sammen modelleret efter 30’ernes bilmodeller og alle de klassiske mærker er med, inklusiv Bugatti, Ford og Mercedes. Det mest imponerende er dog ikke antallet af biler, men den måde de kører på. Hver enkelt af de 60 biler har vidt forskellige køreegenskaber, baseret på deres individuelle vægt, højde og akselafstand. Dette giver vidt forskellige grader af tophastighed, acceleration, håndtering og så videre. Det betyder, at nogle biler vil være langsomme, men mere robuste og dermed bedre egnede i visse situationer mens andre ofrer hårdførhed til fordel for rå motorkraft og dermed højere hastighed. Grunden til der er lagt så meget arbejde i bilerne og den måde de kører på, er fordi de spiller en vigtig rolle i spillet. Meget af tiden bruges på Lost Heavens veje og gader, og mange af missionerne kræver, at man kører fra A til B og nogle gange på tid. Kort har man ikke noget af, så man må forlade sig på sin egen retningssans, når man skal finde rundt. Derfor er det rart at spillet bliver udstyret med en Free Mode, hvor man kan cruise rundt i byen som man vil og dermed lære den lidt bedre at kende, inden det går løs i missionerne. Er man under tidspres, kan man ikke tillade sig, at køre efter reglerne. Så må man skyde genvej, hvor man kan, hvilket betyder køre over for rødt, overhale indenom og den slags, til stor irritation for medtrafikanterne. Hasarderet kørsel kan spare dyrebare sekunder, men det tiltrækker også politiets opmærksomhed og så er man for alvor på spanden.