Mario Kart 7

Flere kommentatorer gav udtryk for ovenstående holdning, da Nintendo afslørede en "pimpet" udgave af deres populære racing-spil tilbage på E3.

Den interessante indledning, der byggede op til video-afsløringen af spillet, antydede et Mario Kart som var meget anderledes i forhold til forgængerne, og vi begyndte straks at forestille os de mange muligheder. Og de var alle sammen større og vildere end det, der rent faktisk blev afsløret - drageflyvere og undervandspropeller til lange hop og dyk i søer.

Men i praksis er det overraskende sjove tilføjelser, og mens de tre løb, vi prøver, alle byder på kendte baner, er de blevet forlænget og ændret til at gøre brug af de nye tilføjelser.

Inden vi rammer asfalten skal der selvfølgelig vælges figur, og som sædvanligt er de delt i de hurtige, de stærke og dem midt i mellem. Når figuren er valgt er det videre til kart-byggeskærmen, der fungerer lidt som en enarmet tyveknægt.

Her vælger du din foretrukne karros, hjul og pynt. Med et par hurtige justeringer kan du lave tunge monstretrucks eller små sportsmodeller, der klynger sig til vejbanen. Det er et bedre system end bare at være henvist til en standard-racer, og med lidt øvelse og pilleri kan man sikkert finde sig en vogn og en kører, der passer bedst til ens kørestil.

Videre til banerne, der indeholder alt hvad du ville forvente af et Mario Kart-spil. Power slides er på plads, selvom det virker hårdere på leddene at vrikke med 3DS'erens pad end med et stick eller d-pad, når man skal vride et fart-boost ud af sine drifts. De sædvanlige powerups er her alle, såvel som bevægelige barrierer på banen, heriblandt Aztech-agtige statuer og Donkey Kongs tønder.

Hvad angår de nye tricks, kartsene har fået, er det drageflyveren der viser sig som den sjoveste og mest fornuftige tilføjelse. Du kan forvente mindst ét stort hop per bane, hvor du fyres op blandt skyerne og skal slås om dominans i luften. Det er store øjeblikke for omgivelser og kulisser, der viser hvordan Mario Kart er trådt ind i 3D-æraen, og giver en fornemmelse af størrelse, som vi ikke har set i disse baner før - i den første bjergbane ser man hvordan vejen forsvinder ud i bakkerne længere fremme, mens trækroner suser forbi og man svæver ned gennem skovens "tag".

Det er lige så let at styre drageflyveren som man kunne forestille sig, og Pilotwings-eksperter vil straks føle sig hjemme. Med lidt snilde kan du suse henover de modkørende, der allerede er landet, og blødt lande på banen uden at tabe fart. Hvad vigtigere er, at man stadig kan affyre sine våben fra luften - skilpaddeskjold overholder dog tyngdeloven, så de bruges bedst til ramme kørere på jorden.

Undervandselementet af racingen er vi ikke helt så entusiastiske omkring. Vognene opfører sig lidt anderledes, så skarpe sving får dem op på to hjul, og man skal undvige sultne østersskaller når man vil samle mønter op, men udover det føles det mest som almindelig racing med et blåt filter henover. Måske vil dybets hemmeligheder blive afsløret i senere baner. Men indtil videre virker det ret ligegyldigt.

Men suset af konkurrence er der stadig, og den potente blanding af perfekte boosts, veltimede angreb og baner, der deler sig i flere ruter med farlige genveje, er tydelig. Dog håber vi, når det kommer til det endelige udvalg af baner, at der vil være lige så mange nye kreationer som klassiske gensyn.

Men altså, det er jo Mario Kart. Hvad kan der gå galt?