Mario Kart: Double Dash

Hvis direkte konceptkopiering er et udtryk for respekt og kærlighed, så er Mario Kart et af de mest elskede underholdningsprodukter nogensinde. Lige siden det første spil så dagens lys på Super Nintendoen med den revolutionerede Mode 7-effekt, har udviklere verden over forsøgt at pille spillet fra hinanden for at se, hvad der får det til at fungere, og stort set hver gang har den kopi, de har leveret, været skuffende og blot været en skygge af originalen. For denne anmelder kom Crash Team Racing nok tættest på, men der har aldrig været et spil i helt samme klasse - hvilket blot cementerer Kyoto-gigantens store spilforståelse.

Alt er dog ikke rosenrødt i Marios gokartinspirerede univers, for mens N64-udgaven måske ikke ligefrem var en brøler af format, så nåede spillet aldrig originalen til sokkeholderne, og der har derfor været megen hvisken i krogene omkring denne seneste episode med undertitlen Double Dash. Ikke mindst da hærdede fans måtte erfare, at Nintendo tilsyneladende ville droppe den velkendte powerslide - noget, der heldigvis senere er blevet rettet på baggrund af en masse klager. Firmaet leverer dog i det store hele en opfølger, som fans sagtens kan være bekendt at lade snurre i maskinen, og dermed er der igen lagt i kakkelovnen til et sprudlende ræs med de dertilhørende fantasifulde og vanvittige våben.

Nintendos største fornyelse kan ses i undertitlen. For som Double Dash lægger op til, så er hver gokart nu udstyret med to ryttere. En sidder bag rattet og styrer igennem de mange hårnålesving og brede boulevarder, mens den anden indsamler og uddeler tæsk med alt fra bananer til bomber og målsøgende skildpaddeskjolde. Dette giver spillet nye facetter, og har man mod på det, kan en ven overtage styringen af gokarten, mens du så selv kaster alskens isenkram efter modstanderne eller omvendt. Der er dog en overhængende fare for, at netop dette punkt ikke rigtigt holder, for mens det er hylende sjovt at drøne banen rundt, så bliver det hurtigt monotont at stå på ladet. Mere velfungerende er det, når spilleren selv råder over begge karakterer og blot kan skifte mellem dem, som der lystes. Her kan man med rette vælge to vidt forskellige karakterer og deres helt specielle power-ups, for at få den helt rigtige sammensætning af køreegenskaber og våben.

Singleplayer-delen indeholder den vanlige vej mod mesterskabet ved at gennemføre Mushroom, Flower og Star Cup. Ingen af disse er specielt svære og Gamereactors hærdede redaktion strøg stort set igennem både 50cc og 100cc, mens 150cc kun voldte få problemer, indtil den rigtige køreteknik sad i skabet. På under tre timer lykkedes det os at stå øverst på podiet med en del nye gokarts og naturligvis den velkendte Special Cup. Det virker ikke imponerende, og det er det heller ikke. Så hvis du ikke allerede nu sidder med intentionerne om at hive hele nabolaget hjem til en omgang Mario Kart, så skal du nok kigge andetsteds efter et potentielt køb.

Inviterer du tilgengæld venner og bekendte forbi, så kan Nintendos seneste raceroplevelse holde længe. Spillet er dragende i multiplayer og alt fra ræs på hvert enkel bane til de såkaldte Battles, hvor man skal skyde hinanden til plukfisk, virker nøjagtig efter hensigten. Som spillerne bliver fortrolig med hver bane, opdages også nye og meget givende smutveje, der nærmest kræver, at alle andre kaster fløjlshandskerne og følger efter for at hænge på. Eneste problem vil for nogle være, at Mario Kart ikke i så høj grad afhænger af evnen til at køre en gokart, men mere er lagt an på, hvilke power-ups man er så heldig at få. Og da dette er en stor roulette hele tiden, så virker det måske fra tid til anden lidt tilfældigt. Der kan dog blødes op for dette, eftersom våbnene læres bedre at kende og viser sit værd på den defensive front.

Grafisk fungerer Double Dash udmærket. Nintendos velkendte og meget farverige palet er brugt rundhåndet og alle éns favoritkarakterer er naturligvis gengivet i meget lækre 3D-udgaver. De forskellige baner er ligeledes morsomme og underfundige. Musikken skuffer dog til gengæld med en kedelig omgang midi-lyd, der måske nok er passende til spillet, men som mangler temaer, der er værd at nynne med på.

For nogle vil den haltende balance i multiplayer-delen være for meget at se gennem fingre med og kan være grunden til, at Mario Kart: Double Dash vil virke som en skuffelse. For andre er det måske, at spillet stadig ikke er ligeså godt som originalen - om end dette er et urealistisk højt krav at sætte til GameCube-udgaven. Gamereactor er dog fortsat dybt underholdt af spillet, og vi er egentlig godt tilfreds med, at spillet stadig udfylder et hul. For mens der i denne måned også udsendes et Mario Kart-inspireret spil, så er det dog stadig den lasagneelskende italiener, der bedst brænder gummi af i elektronisk form.