Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Mario Party 2
Anmeldelser Mario Party 2

Mario Party 2

Mange spil i Út er temaet i Mario Party 2, som er efterfølgeren til sidste års succes fra Hudson Soft med navnet Mario Party.
Henrik Schødt 28 oktober 2000

Mange spil i ét er temaet i Mario Party 2, som er efterfølgeren til sidste års succes fra Hudson Soft med navnet Mario Party. Spillet har været meget populært som multiplayerspil til Nintendo 64, da der er mulighed for at spille op til 4 spillere. Men byder Mario Party 2 på noget nyt i forhold til forgængeren?

Sjove baner
I Mario Party 2 spiller man på et slags bræt med sin udvalgte figur. Man kan spille som Mario, Luigi, Yoshi og mange andre figurer, som er kendt fra nogle af Nintendos tidligere titler. Der er 5 bræt man kan spille på, og Mario Party 2 er fyldt med over 60 sjove baner. Både i Single- og Multiplayer. Der hvor spillets styrke ligger, er i multiplayerdelen, selvom der er en Quest Option i spillet, hvor man skal gennemføre alle baner hvorefter man kan få adgang til nye ting.

Der er mange forskellige minispil i Mario Party 2. "Jorden er giftig" er et eksempel på en af de traditionelle spil. Andre spil kræver, at du skal nå til toppen på en bane før modstanderen, skydning i skydetelte med lagkager (!) og meget andet. Disse småspil er herlige at spille, og hindrer at man hurtigt bliver træt af spillet. Banerne er delt op i verdener: Space-, Mystery- og Horrorland er bare nogle få af dem, og de er holdt, som navnene antyder, i forskellige temaer.

Desværre byder Mario Party 2 ikke på specielt meget fornyelse. Det har hugget over 30 baner fra forgængeren og givet dem nye ´skins´. Dem der allerede ejer det første Mario Party, vil højst sandsynligt ikke finde noget specielt nyt.

Velkommen til Slikland
Grafikken i Mario Party 2 er som man skulle forvente det af spillet, og dog under middel. Den fungerer fint, og er holdt i den velkendte ´slik-land´ stil, som vi alle kender fra de temmeligt børneorienterede Mariospil. Hvis man skal sammenligne spillet med forgængereren, er der ikke de nye forbedringer at hente. Figurernes kostumer, som passer til temaet, er det mest bemærkelsesværdige, så der er ikke tale om de store forandringer her.

Musikken er holdt i den sukkersøde stil - igen lånt fra Mariospillene. Jeg kunne fra første øjeblik nærmest nynne med til musikken, fordi den er holdt i sådan en simpel stil. Det medvirker flot og godt til spillets stemning. Lydeffekterne er der ikke så meget at sige om - de er der bare og de fungerer godt.

Alt i alt er Mario Party 2 et ganske vellykket spil, som jeg dog nærmere vil betegne som Mario Party 1¢. Der er ikke forbedret specielt meget siden etteren, men Mario Party 2 holder sig stadig i forgængerens stil, og det er bestemt ikke noget dårligt! Multiplayerdelen er ekstremt vellykket og Mario Party 2 holder sig helt bestemt i min top 10 over de bedste multiplayerspil til N64. Once you´ve tried it, there´s no way back!

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
8 / 10
Spilbarhed
9 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Vellykket spil, men...
Minusser ...der er ikke forbedret specielt meget siden etteren.
Fuld profil 109 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Platforme
Gamecube
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.