Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Mario Smash Football

Mario Smash Football

Den rødklædte blikkenslager stiller nu op til fodbold - af en slags. Carsten Skov Teisen fortæller alt om hans tur på grønsværen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Lad det være sagt med det samme: Hvis du er mest til realisme i gengivelsen af fodboldspillet, så skal du ikke kaste dig over Mario Smash Football. Nintendo har nemlig med Mario-figurernes på en gang nuttede og vanvittige univers, kreeret et sjældent morsomt og medrivende partyspil. Spillet anbringer Mario, Luigi, Donkey Kong og alle de andre kendte figurer på fodboldbanen, hvor et eventuelt fredeligt væsen bliver lagt helt og totalt på hylden. Nu gælder det den benhårde konkurrence om at vinde.

HQ

Først og fremmest skal du vælge holdkaptajn. Desværre er der, trods otte forskellige muligheder, ikke den store forskel på konsekvenserne af valget. På samme måde er det svært at se variationen i spillernes stærke og svage sider. Der er f.eks. ingen statistik og karaktergivning for angrebs- og forsvarsspil eller hovedstød. Smash Football byder dog på adskillige game modes, som føjer noget af den ønskede variation til.

I Grudge Match sammensætter man et hold, vælger en modstander og et stadion, og så spiller man den ene kamp efter den anden mod samme modstander. Undervejs samles præmier for bedste angreb, bedste forsvar, våbenbrug(!) m.m. Cup Battles åbner for kampe i ligaturneringer efter noget, der ligner helt normale fodboldregler. Til starte med kan man kun vælge Mushroom Cup, som er en helt traditionel liga-form. Senere, når du har en tilstrækkelig høj placering i ligaen, bliver der dog åbnet op for yderligere turneringstyper. Endelig kan du oprette egne turneringsformer, hvor du bl.a. selv sammensætter holdene.

Styringen er yderst varieret, både når det gælder aflevering og forsvar, men heldigvis tager det ikke mere end et kvarters tid at blive fortrolig med mulighederne. Det er på den anden side ikke det samme som, at man også mestrer dem. Der skulle jo også gerne være noget at stræbe efter.

Både spilleregenskaber og virkemidler under kampene er vanvittige og fantasifulde, som det nu passer sig til et Mario-spil. Der er bomber - hvilket samtidig forklarer, hvorfor man kan få præmier i Grudge Match for våbenbrug. Der er superskud, som man lader op til, nærmest som ved tee-off i et golfspil. Endelig er der et væld af herligt fjollede power-ups, som fjerner enhver rest af lighed med fodbold efter FIFA’s officielle regler. Der er f.eks. fire variationer af muslingeskaller, som fryser spillere til is, eller slår dem ud på den eller den anden fantasifulde måde. Der er bananskræller, som får spillerne til at falde, der er en såkaldt kædefyr, som passiviserer spillerne på modstander-holdet, og meget andet.

Dette er en annonce:

Essensen er under alle omstændigheder, at vejen til mål er alt andet end enkel, forudsigelig - eller kedelig. Der er lagt op til medrivende kampe, beskrevet i herlige animationer, som afspejler figurernes karakter og temperament, og som foregår i vanligt kulørte omgivelser.

Mario Smash Football er fortrinlig uforpligtende underholdning, ikke mindst hvis du har samlet fire spillere omkring din GameCube. Hvorvidt spillet fortjener betegnelsen langtidsholdbart afhænger dog af, om du og dine venner er i stand til slå det kølige nordiske overblik fra og bare more jer. I hvert fald sigter spillet ikke efter at levere andet og mere end munter, lettilgængelig - og desværre også let glemt - underholdning.

Mario Smash Football
Mario Smash Football
Dette er en annonce:
Mario Smash Football
Mario Smash Football
Mario Smash Football
Mario Smash Football
Mario Smash Football
Mario Smash Football
Mario Smash Football
Mario Smash Football
Mario Smash Football
Mario Smash Football
Mario Smash Football
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Medrivende og morsomt. God kontrol. En rimelig dybde.
-
Begrænset variation i holdkaptajners og spillere egenskaber.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

2
Mario Smash FootballScore

Mario Smash Football

ANMELDELSE. Skrevet af Carsten Skov Teisen

Den rødklædte blikkenslager stiller nu op til fodbold - af en slags. Carsten Skov Teisen fortæller alt om hans tur på grønsværen.



Indlæser mere indhold