Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis

Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis

Nintendos trofaste maskotter tager krigen videre på Nintendo DS i et puzzle-spil, der både er originalt, klassisk og giver grå hår. Jesper har naturligvis spillet det.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er ikke altid, at et spil har brug for smart og flashy grafik, et hipt soundtrack eller et voldsorgie af et gameplay for at imponere. Nogle gange er det rigeligt med et kløgtigt udtænkt design, som på én gang formår at få spilleren til at gruble som en vanvittig og samtidig giver den konstante følelse af succes. Vi spiller jo spil for at vinde, men sejren skal ikke være for letkøbt. Når det opnås gennem hårdt arbejde, er den derimod alle pengene værd.

Præcis dette formår Mario vs. Donkey Kong 2: March of the Minis, efterfølgeren til det aldrende Game Boy Advance-spil. Her er ingen historie - eller rettere, det er der, men den typiske jagt efter prinsessen er uden direkte indflydelse på spillet, der åbenbart foregår i en ny kæmpestor, indendørs forlystelsespark med ti etager, sprængfyldt med dejlige (ubehagelige) overraskelser. Og det er her man igennem sammenlagt 90 baner skal få prinsessen tilbage.

Gameplayet er i al sin enkelthed ret simpelt. På en given bane er der et vist antal Mini Mario'er, som er nogle små mekaniske fætre, der går og stopper på kommando, men derudover ikke har nogen intelligens. Disse skal så uden om samtlige forhindringer, helst indsamle så mange mønter og deslige og nå i mål hurtigst mål. Dette er intet nyt og gav mig hurtigt tanker hen af en Lemmings-klon, men heldigvis er March of the Minis så meget mere.

Det geniale ligger i spillets gradvise opbygning, hvor man på hver etage oplever nye elementer. Nogle af disse er eksklusive til etagen, andre fortsætter som gengangere. Her ser vi blandt andet magnetiske gulve, en hel del fjedre at hoppe på, mini-aber med højlydte bækkener og et rørsystem, som kan transportere både mini-mario'er og vand fra område til område.

Dette er en annonce:

Der er kort sagt rigtig mange kloge og originale små tilføjelser til et solidt fundament, som gennem spillets historie giver konstant fornyelse. På trods af at denne er relativt hurtigt gennemført, så er det forfriskende at opleve et spil, der konstant tilbyder hjernen nyt stof til eftertanke. Og det bedste af det hele er, at man kan opleve en følelse af fuldstændig afmagt, når man indledningsvis ser banen. Jeg tvivlede ofte på mine kompetencer til at tænke mig igennem. Men intuitivt som spillet er, så kommer man skam igennem og i stedet bliver jagten på den mest optimale måde at klare spillet på. Spillets bane-editor giver samtidig mulighed for let at skabe sine egne baner, som der yderligere er mulighed for at dele med omverdenen over WiFi, hvilket hjælper betragteligt på en ellers vag holdbarhed. Om ikke andet kan man jo også lave sine egne udfordringer.

Det er et spil i klassisk Nintendo-stil. Grafikken er enkel, men nuttet og med en behagelig farve palette, mens musikken er som gode, gamle midi-filer, der ikke tilbyder det store symfoniorkester, men gode, simple toner. Som med andre lignende spil formår den at udnytte DS'ens egenskaber perfekt, både hvad angår det tekniske, men skam også brugen af den trykfølsomme skærm, som bruges til at styre skærmen rundt på banen, navigere de små mario'er i de rigtige retninger og diverse knapper.

Desværre er spillet ikke helt uden problemer. Når man indtager nogle af de større baner længere inde i spillet, hvor man ofte skal flytte billedet rundt, kan det være en hektisk oplevelse at styre de små mario'er rundt. Irriterende bliver det især, når de mekaniske monstrummer starter hinanden ved sammenstød, og pludselig sker der en kædereaktion, når du mindst aner det. Stopper eller starter de ved en lille prikken? Det kan være svært at sige, og pludselig er en eller flere død, og så kan man ellers starte forfra (i hvert fald hvis man vil have en god score).

Det er naturligvis en begivenhed, du kan prøve at kontrollere ved kun at have gang i én mini-mario ad gangen, men så får du ikke den nødvendige tidsbonus, og skal du helt op at få guldstjerne, så skal der ild i røven på de små gutter. Faktisk har jeg aldrig oplevet mere end sølv, uanset hvor hårdt og hurtigt, jeg har kæmpet. Dette til trods har Mario vs. Donkey Kong 2 været et spil, jeg har vendt tilbage til mere end jeg regnede med. Det er dejlig hjernegymnastik og giver en fed fornemmelse, når man klarer banerne med bravur. Hvad mere har man brug for?

Dette er en annonce:
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
Mario vs Donkey Kong 2: March of the Minis
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Genialt og omfangsrigt puzzle-design. Klassisk Nintendo-stil og humor. Bane-designeren redder holdbarheden.
-
Lidt for hurtigt gennemført, enkelte frustrationsmomenter.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold