Marvel: Ultimate Alliance

Hvis jeg var en Formel 1-kører, ville jeg med garanti sætte mig ind i alt, hvad der havde med min bil og hold at gøre. Jeg ville bruge talløse timer på banen og sammen med teknikkerne, for at finde ud af, hvordan jeg kunne få det maksimale ud af materialet. Hvis jeg var spiludvikler og fik chancen for at lave et spil med mange af de mest populære superhelte og skurke overhovedet, kan jeg fortælle dig, at jeg med garanti også ville undersøge hver enkelt karakter ned til mindste detalje og sørge for, at alle agerede præcis som i tegneserierne. For de fleste vil alt dette ganske sikkert fremstå som logik, men alligevel er jeg under mine timers spilletid med Marvel: Ultimate Alliance, kommet ret meget i tvivl om, hvorvidt dette har været en logik, udvikleren her har delt.

Godt starter det ud, for spillets udgangspunkt må ganske enkelt have været uimodståeligt for enhver udvikler, ganske som jeg kan forestille mig, spillet vil være for enhver inkarneret Marvel-fan. Intet mindre end et hundrede og fyrre karakterer fra det sagnomspundne tegneserie univers, optræder inden enden er nået, og selvom det aldrig bliver muligt at tage kontrol over dem alle, giver det spillet en vis autoritet.
Med så stort et persongalleri vil du med sikkerhed nå at møde dine favoritter, samt adskillelige, du enten havde glemt eller slet ikke vidste eksisterede.

Helt så overraskende og overvældende er selve gameplayet dog ikke. Der er i stor grad tale om en strømlining af actionrollespil som Baldurs Gate: Dark Alliance, der i sig selv var en strømlining af spil som Blizzards Diablo. Al denne strømlining har betydet, at det der er tilbage, vil for de flestes vedkommende være et actionspil med en tynd smag af rollespilselementer. Som standard er det hele konfigureret sådan, at maskinens kunstige intelligens selv styrer, hvordan de forskellige erfaringspoint og udstyr, man får ved at tæve skurke, fordeles. Systemet kan dog slås fra, men dette belyser desværre kun, hvor lidt forskel der er mellem de forskellige figurer, og hvor få muligheder, man har for at komme uden om de skabeloner, hele persongalleriet er støbt ud fra.

Udviklerens forglemmelser er dog, hvad der for alvor ruinerer spillets vigtigste element: Heltene. Et af de mest uheldige eksempler er at man i starten af spillet bliver vist, hvordan man kan samle ting op, som kan bruges som våben. Prøver du eksempelvis at samle et gammel jernrør op, har du lige pludselig et våben, som slår langt hårdere end Thors Mjølner, er mere effektivt end Wolverines klør og beskytter lige så godt som Captain Americas skjold. På samme måde kan det virke underligt at se superhelte, der angiveligt skulle kunne løfte adskillige hundrede tons, have svært ved at bugsere en simpel kasse frem og tilbage. Måske var de superhelte alligevel ikke helt så super(?). Selv det bugnende persongalleri bliver gjort til skamme, når superskurke, der hver især har truet verdensfreden adskillige gange før, bliver besejret på mindre end et halvt minut, på trods af, at man oftest møder dem i hold af to, tre og fire sammen.

Specielt ærgerlige er de uheldige og utilgivelige fejl, fordi der faktisk gemmer sig et fornøjeligt spil bag, der sagtens kan bruges, hvis du og vennerne har brug for at koble af med et fornøjeligt actionspil. Kontrolsystemet er holdt enkelt og de forskellige superevner aktiveres uden større anstrengelser. Lader du konsollen tage sig af de resterende medlemmer i dit team, må du ganske vist forvente en mangelfuld AI, som nogle gange er på grænsen til ubrugelig. Skal den mangelfulde AI vendes til noget positivt, kan man dog sige, at det kun giver større grund til at benytte sig af den lækre fire-spiller funktion, som fungerer upåklageligt.

Det er ikke nemt, at sætte en finger på, hvor det helt præcist er gået galt for Marvel: Ultimate Alliance. Mest af alt virker det bare som om udvikleren, under pres, har taget nogle dårlige beslutninger, og glemt en del detaljer. Man sidder tit med følelsen af, at udgiveren har haft adskillige bulletpoints, som har skullet opfyldes, så de kunne skrives på indpakningen, på trods af, hvordan det har formet gameplayet, og dermed titlen selv. Alligevel er det svært ikke at anbefale spillet, hvis du bare i forvejen har gjort dig helt klar over, hvad det er du køber, for selv med de påtalte fejl, er der nemlig både masser af timer, såvel som multiplayer-morskab at se frem til. Dette spil indeholder potentielt den ultimative alliance af superhelte og skurke, men vil du have det ultimative superheltespil, må ventetiden desværre udskydes på ubestemt tid.