Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Max Payne

Max Payne

Max Payne genudgives på de håndholdte Apple-enheder. Læs anmeldelsen her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Et par bare baller er stadig indprentet på min nethinde. Det er som om min verden bevæger sig uendeligt langsomt, da jeg farver væggen rød med en enorm malerpensel bestående af en 9mm og min palette leveret af en anden mands blod. Det er næppe det værste, der er foregået på det lurvede hotelværelse, hvor jeg befinder mig.

I det fjerne kan jeg høre sirener. Lyden er ikke længere betryggende eller bekræftende, men en skinger påmindelse om at jeg er eftersøgt. På sengen ved min side ligger et lig i jakkesæt. Ved hans side ligger en brugt kanyle. Mandens hud blævrer. Jeg slår sengens vibrator fra. Over sengen blinker et rødt neonhjerte. Et hjerte der minder mig om, at jeg intet andet end had har følt i de sidste tre år, mens mit sind blev flået fra hinanden af minderne om mit barn og min kone.

Max Payne

Max Payne er klassisk pulp leveret i spilform. Betjenten med en mission, men uden sammensvorne. Mod et overvældende korrupt styre af organiserede kriminelle. Men det er også meget mere. Det er beviset på, at man med de rette fortælleteknikker kan levere en spiloplevelse, der på trods af lavteknologi kan overgå de fleste af nutidens spilhistorier.

Dette er en annonce:

Da finske Remedy helt tilbage ved årtusindeskiftet leverede historien med 3D Realms som udgivere, var verden lamslået. Her var en grum og voksen fortælling. En filmisk næsten noir-agtig oplevelse med den efterhånden så slidte bullet time-effekt til at toppe hype-barometeret. Pc-ejerne jublede, og senere fik konsolejerne også en smag for den dystre fortælling.

Max Payne

Nu 11 år senere er turen kommet til iOS. For første gang kan Max Payne være i din lomme (Nej, GBA-konverteringen tæller ikke). Dette er det originale Max Payne. På godt og ondt.

For siden dengang er der som bekendt strømmet en del vand under spilmøllen. Vi bliver ikke længere imponerede, fordi vi kan åbne en vandhane, smadre en dør, bruge nærkampsvåben, to pistoler, geværer eller molotow cocktails. At se en gangsterchef få et blowjob og derefter flyve gennem rummet med bukserne om hælene er dog stadig fornøjeligt grumt.

Dette er en annonce:

I det hele taget er det utroligt, hvor godt Max Payne har ældedes. Det skyldes naturligvis også en konvertering, hvor styringen er tæt på perfekt. Et flydende joypad (den slags der dukker op, der hvor du sætter fingeren) bruges til at styre Payne, den anden halvdel bruges til at justere kameraet, mens en kontekstsensitiv knap og tre virtuelle knapper leverer resten af dine funktioner. De kan alle flyttes og justeres i størrelsen, mens der også kan justeres på følsomheden. Den eneste anke, der er ved denne opsætning, er at udvikleren ikke har taget et kig på Gamelofts håndtering af skydeknappen. Du kan nemlig ikke kigge rundt, mens du skyder. Det er enten eller. Det er dog en lille anke, som man hurtigt vænner sig til at leve med. Alligevel vil en opdatering på denne funktion være velkommen.

Max Payne

Grafikken er rigtig pæn, og mange detaljer knivskarpe (selvom de kantede polygonmodeller vidner om mere uskyldige dage). Lydsiden er mesterlig om end til tider lidt for stereotyp. Men James McCaffrey (som du måske husker fra Tom og Zane i Alan Wake) er stadig perfekt, når hans rustne stemme skaber en dyster baggrundskulisse til fortællingen.

Der er et væld af skurke der skal pløkkes, biler der eksploderer, narkomaner der jamrer, hoes der servicerer, smertestillende medicin der heler, og plotdrejninger der leverer. De simple puzzles skaber et godt afbræk i den vel-pacede fortælling, og man bliver hurtigt grebet igen.

Alt er som man husker det. De velkendte sværhedsgrader er endda også at finde (selvom du må nøjes med den lette ved første gennemspilning). Vil du gennemføre spillet på tid, vælger du derefter A New York Minute, mens eksempelvis Dead On Arrival begrænser antallet af saves pr. bane. Du har i øvrigt nok af tomme slots, hvis du er typen der foretrækker at gemme ved hvert hjørne. Der er stadig ingen support for iCloud-save (en detalje iExplorer dog kan klare for dig).

Det er i bund og grund et stykke velfungerende spilhistorie, som trods skønhedsfejl stadig den dag i dag fortjener en gennemspilning. Til sølle 18 kroner er indkøbet også et greb i lommen, og som opvarming til det kommende Max Payne 3 er det helt perfekt. Køb det til din iPad eller iPhone, du vil ikke fortryde det.

Max Payne
Max Payne
Max Payne
Max Payne
Max Payne
Max Payne
Max Payne
Max Payne
Max Payne
Max Payne
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
God styring, solide fortælleteknikker, god lydside, en klassiker.
-
Forholdsvis kort, man kan ikke sigte og skyde på same tid, alderen begynder at tynge.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • alex2life
    Max Payne er en betjent, der en dag finder sin kone og barn dræbt. Han vil have hævn og begynder at følge diverse spor, der kan lede ham til,... 8/10
  • Nike
    Da filmen The Matrix udkom i biograferne i 1999, hævede den standarderne for action film. Den brugte en teknik som hidtil ik var set før. Slow... 9/10
  • SFD_foBIa
    "They were all dead. The final gunshot was en exclamationpoint to everything it had let to this point, and then it was over... To make any kind... 9/10

Relaterede tekster

Max PayneScore

Max Payne

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Max Payne genudgives på de håndholdte Apple-enheder. Lee spiller den dystre fortælling på iPad. Læs anmeldelsen af klassikeren i nye klæder her.

Max Payne kommer til PS4

Max Payne kommer til PS4

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Vi husker alle det originale Max Payne, og nu får PlayStation 4-ejere muligheden for at nyde Remedy's klassiker. PlayStation Blog har nemlig offentliggjort denne uges...



Indlæser mere indhold