Max Payne

Medmindre du absolut ingen interesse har for actionspil, så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med Max Payne, enten på den ene eller anden vis. Titlen, der blev udviklet af finske Remedy, og var godt fem år undervejs. Da det så endelig dukkede op til Pc, viste det som lidt af en grafisk åbenbaring. Den følgende konvertering til PlayStation 2 var ikke helt så imponerende, men dog stadig en fængende titel. Nu er tiden så kommet til din nye yndlingskonsol - spørgsmålet er om den kan klare presset?

Historie skal der til
Lad mig hurtigt skøjte igennem baggrunden for spillet. Du indtager rollen som Max Payne, der vist bedst kan defineres som en "levende" karikatur over en klassisk Gumshoe. Din kone og lille datter er - på sædvanlig brutal vis - blevet myrdet af mafiaen. Derudover er du efterfølgende - uskyldigt - blevet hængt op på en grusom forbrydelse. Dette har medført, at du nu er du på flugt fra hele New Yorks politistyrke. Sagt på en anden måde er du virkelig ladt tilbage uden andet end hævn at leve for. Indrømmet, forhistorien er en anelse fortærsket, men den sætter da stemningen til et ordentligt voldsorgie.

Bullet-time - en kugle til hovedet
Det er jo ikke nogle hemmelighed, at Max Payne bærer tydelig inspiration fra såvel John Woo’s actionfilm, som fra blockbusteren The Matrix fra 1999. Bullet-time er nok det bedste eksempel på dette. Så snart du presser den venstre trigger, så begynder alt i stedet at foregå i slowmotion - akkompagneret af den dumpe banken fra Max’ hjerte. Du kan sammenligne det med, at dine sanser pludselig er blevet ekstremt forstærket. Nu kan du pludselig følge fjendernes pistolkuglers flugt gennem luften, og du har muligheden for at undvige disse. Derudover er der nu også åbnet muligheden for at udføre en række akrobatiske bevægelser, alt sammen samtidig med, at du beskyder dine fjender. Som du nok kan forestille dig, så ser det temmeligt godt ud at ligge udstrakt i luften, mens fjendernes kugler flyver tæt forbi dig, samtidig med at dine pistolmundinger flammer. For at ikke hele spillet foregår i slowmotion, så har du kun mulighed for at bruge bullet-time i en begrænset tidsperiode - for at forlænge denne periode skal du nedlægge bad-guys. Dette er godt afbalanceret, og du skal tænke lidt taktisk over, hvornår det er smartest at slå "bullet-time" til - og tro mig det er ikke blot en gimmick..

Molotov Coctails
Du bevæger dig hovedsageligt rundt i New Yorks undergrund. Denne er tilsyneladende befolket med onde fyre, som alle vil gøre helvede hedt for dig. Der er enkelte afstik til andet end slummen, men det er begrænset. Et mindre kritikpunkt går på, at det ville have været rart med lidt mere afveksling i scenarierne. For at bane dig vej gennem disse bliver du selv sagt nødt til at ondulere diverse gangstere, til dette formål har du et større arsenal af våben at vælge imellem. Som udgangspunkt har du kun en pistol, men du vil hurtigt få adgang til en lang række blærede våben. Blandt disse kan nævnes: automatvåben, Molotov coctails, granater og snigskytterifler. Du kan bære lige så mange våben du vil, og samtidig udføre halsbrækkende stunts - så på dette område kan man ikke sige, at realismen er i højsædet. Dette er dog intet problem - da der bevidst er lagt vægt på ren action.

Millimeterpræcist
De enkelte baner er delt op i områder. Disse hentes ind i hukommelsen, når du går fra det ene område til det andet. Heldigvis så foregår dette meget hurtigt, og det ødelægger bestemt ikke fornemmelsen af flydende action. Banerne er nøjagtigt de samme, som vi så i Pc-versionen, hvilket medfører et meget gennemført design. Alle baner er fyldt med ting at gøre, så du også får varmet de små grå, mens du spiller. Desværre er der også enkelte platformssekvenser, som kræver millimeterpræcis kontrol. Dette er lidt svært at opnå med den analoge controller. Til alt held er disse sekvenser meget sporadiske. De forskellige baner er atter delt op af nogle stemningsfyldte mellemsekvenser, historien der udvikler sig her er generelt fængende. Et område som jeg bliver nødt til at nævne, er spillets længde. Uanset hvor fængende det er, og hvor sjovt det er at spille, så er der ikke meget mere end omkring 12 timers gameplay. Dette kombineret med manglen til at kunne spille multiplayer, gør at holdbarheden lider noget. Dog åbner du nye sværhedsgrader ved at gennemføre spillet - hvilket da hjælper lidt på problemet.

Spændende er det selvfølgelig at finde ud af, om spillet også holder rent teknisk. Den oprindelige version til Pc var jo ekstremt flot - men krævede også sin monstermaskine. Den efterfølgende Playstation2 version havde sine grafiske fejl - og havde som følge af dette ikke det rette flow. For at jeg kunne få den mest retfærdige sammenligning, lod jeg både versionen til PlayStation2 samt Xbox køre samtidig i hvert sit vindue. Lad det være sagt med det samme, Xbox versionen er markant overlegen - der er ikke noget at rafle om.

Imponerende grafik
Grafikken er virkeligt imponerende, og mens gameplay måske til tider er en anelse urealistisk, så er grafikken til gengæld yderst realistisk. Teksturerne er virkeligt skarpe i såvel farver som opløsning, og det hele har et meget virkelighedstro udseende. Dette gør sig gældende for både animerede figurer som baggrunde. Animationerne er også meget flotte, og det hele foregår varieret og flydende, hvilket giver et utroligt godt flow. Skulle jeg finde nogle kritikpunkter, så er nogle af figurerne en anelse kantede, ligesom ansigtsudtrykkene er noget stationære. Men dette er kun for at være pernittengryn. Lyden er godt implementeret. Dit eventyr er ledsaget af et glimrende soundtrack, hvilket umærkeligt skifter i stemning, som handlingen ændrer sig på skærmen. Dette er virkeligt med til at underbygge den gode stemning, som gør sig gældende.

Berettiget eksistens
Generelt set er der altså tale om en ganske glimrende titel, der byder på masser af action. Det er svært at sammenligne det med eksempelvis Halo. Faktisk synes jeg de to titler har hver deres force, hvorfor begge har deres berettigelse i din spilsamling. Afsluttende kan det siges, at det er egentlig ikke overraskende, at Max Payne i USA har solgt dobbelt så meget til Xbox som til PlayStation2 - til trods for dennes større brugerflade. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Max Payne er mere imponerende til Xbox, end det var tilfældet på PlayStation 2.