Skip to main content
Gamereactor Previews Medal of Honor
Previews

Medal of Honor

Line tog turen til London for at høre mere om EAs næste udspil i Medal of Honor-serien...
Line Fauchald 11 marts 2010

EA Los Angeles har været omkring mange dele af Anden Verdenskrig med deres Medal of Honor-serie. Vi har været i Pearl Harbor og bekæmpe japanere, i Tyskland i kamp mod nazisterne, og landet bag fjendens linjer i Italien med faldskærm.

Denne gang er EA Los Angeles gået i en ny retning, og har samarbejdet med svenske DICE om spillets multiplayer-del. Vi står atter over for et direkte og iskoldt møde med den moderne tids Afghanistan, som del af specialstyrkernes Tier 1, Scalpels og Sledgehammer - med opgaver hvor knivskarp præcision er altafgørende.

Sceneskiftet er i midlertid ikke permanent - i hvert fald ikke hvis vi skal tro Richard Farelly, kreativ leder for EA Los Angeles, som jeg er rejst til Tyskland for at møde. Allerede før første spørgsmål forsikrer han mig om, at historierne EA vil fortælle i Medal of Honor-spillene aldrig kommer til at afhænge af et fast område eller tidsperiode.

"Medal of Honor-serien har altid handlet om at formidle en autentisk historie. Hvis vi skulle følge disse regler med Afghanistan-vinklen, måtte vi gøre det med så meget tyngde og respekt for soldaterne og deres historie som muligt. Disse typer er mest aktive i Afghanistan, og det var et naturligt valg at flytte miljøet", fortæller Farrelly.

Det første der møder mig, da traileren går i gang, er de amerikanske Tier 1-soldater i aktion mod afghanerne. Angrebsmetoderne veksler mellem direkte aktion og stille infiltrering, og kuglerne flyver i ét væk. Der sker hele tiden noget, og i stil med tidligere Medal of Honor-spil er det enormt vigtigt at holde kontakten til holdkammeraterne. Man må forholde sig til og samarbejde med alle parter, for det er ikke rosenrøde opgaver man bliver præsenteret for under turen gennem Afghanistan.

Overordnet virker spillet mere direkte end før. Du befinder dig i situationer hvor det er dig mod fem-seks afghanere, hvor våbenvægten ikke nødvendigvis er til din fordel. Til gengæld ser man gennem handlinger og tankegang at det ikke er Rambo-maskiner man spiller som, men veltrænede og intelligente soldater som har et bredt følelsesspekter. De tænker før de handler, og må hele tiden tilpasse sig den aktuelle situation. I åbningssekvensen bliver man blandt andet oversprøjtet med blod, da en afghaner vælter over en i mødet med holdets kugleregn. Man passer på sit hold, og de passer på en. Realismen er hele tiden til stede, og man kan virkelig se at der er gjort et stort arbejde med at flytte serien fra Anden Verdenskrig til det moderne Afghanistan.

Våbenarsenalet har også fået store opgraderinger. Skifte til moderne tider har medført en større variation i udvalget af våben, og man får adgang til flere gadgets og moderne våben. Det er befriende med så står en ændring i forhold til det kendte krigsmiljø, da det er ved at være mange år siden at Medal of Honor kom med et storspil i stil med Call of Duty: Modern Warfare 2 eller Battlefield: Bad Company 2. Alligevel ser Farelly ikke det kommende Medal of Honor som en direkte konkurrent til Infinity Wards successspil.

"Jeg tror vi er forskellige nok til at spillene vil blive opfattet separat. Det er anderledes på grund af måden vi går til materialet på, og historien om blandt andet Tier 1-soldaterne. Der er flere forskellige tilgangsvinkler, og vores arbejde med DICE har ladet os blande vores CNN-vinkling med deres fiktionsbaserede arbejde.

På det seneste er der også gået en del rygter om brugen af køretøjer i spillet, og i løbet af interviewet får jeg bekræftet af ATV-bilen bliver integreret i spillet som styrbart befordringsmiddel. Til spørgsmålet om der bliver mulighed for brug af andre køretøjer bliver Farrelly noget mere fåmælt, selvom han ikke udelukker noget.

Spillets multiplayer-del vil han heller ikke uddybe. Jeg får hverken bekræftet co-op, beta-periode, ranking-system eller deling af våben og ammunition, men med DICE-holdet bag føler Farrelly sig sikker på at de er på rette vej.

"Det var utrolig godt at samarbejde med en anden udvikler om multiplayer-delen. Vil vil lave et højkvalitetsspil, hvor single- og multiplayer-delene er lige stærke. Ved at få en anden udvikler ombord er vi sikre på at kvaliteten bliver høj, og det lader os fokusere helt og fuldt på at lave en god singleplayer-del."

Ifølge Farrelly har Electronic Arts brugt PlayStation 3 som hovedkonsol for Medal of Honor under udviklingen, men holdet arbejder hårdt på at få spillet til at fremstå ens på alle platforme.

Alt i alt er det en stærm omend noget kort demo vi får præsenteret, hvor der veksles hurtigt mellem direkte og stille krig. Det er på tide at EA Los Angeles kommer stærkt igen på krigsspilsfronten, og jeg tror absolut at Medal of Honor kan blive en stærk konkurrent til online-tronen. Med DICE som samarbejdspartner peger alt på at de kan levere varen i multiplayer-delen. Og hvis det lykkedes Farrelly at formidle den stærke og engagerende historie han taler om, kan spillet blive guld værd.

Fuld profil 6 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.