Metal Gear Acid 2

Jeg vil bestemt ikke lægge skjul på at jeg er stor fan af Hideo Kojimas Metal Gear-serie. Jeg labber hvert eneste kapitel i mig, og mens andre brokker sig over de lange filmsekvenser, ser jeg dem med største fornøjelse. Hvad der dog kom bag på mig var Hideo Kojimas udtalelse for år tilbage, nemlig at PSPen ikke var udrustet til et "ægte" Metal Gear-spil, og derfor fik maskinen i stedet Metal Gear Acid. Klassisk eventyr med Solid Snake...med spillekort? Rablede det endeligt for den kry japaner? Åbenbart ikke, for nu har spillet altså fået en efterfølger.

Det er immervæk en lidt anden oplevelse at kontrollere Snake, den kække helt, ved hjælp af kort. Det er faktisk en så radikal anden oplevelse, at hvis du ikke har prøvet Metal Gear Acid, støder du ind i en stejl indlæringskurve. Det er nemlig ikke lige til at vride hjernen rundt om systemet. Sat på spidsen styres hele spillet af kort, og disse kort findes i forskellige afskygninger. Der er kort, der styrer bevægelse rundt omkring på banerne, våbenkort, udstyrskort og kort, der giver forskellige effekter.

Desuden kan de fleste kort ofres, hvis du skulle have brug for et par ekstra felters bevægelse. Er du med så langt? Godt. Det bliver nemlig endnu mere kompliceret. Der er omkring 500 kort i hele spillet, og disse kan findes rundt omkring i spillet eller købes. Men, der er altid et men, du kan kun have 30 kort ad gangen i et såkaldt deck. Derfor skal du hele tiden kigge på kortene, vægte kortenes nytte mod deres værdi og vurdere om de kan bruges. Eksempelvis kan almindelige våben ikke bruges mod robotter. Der skal der bruges panserbrydende våben i stedet.

Så snart kortsystemet er lært, udvikler spillet sig markant. Kampene mod soldaterne og de obligatoriske og hamrende excentriske bosser er nu pludseligt sjove og interessante, om end måske en smule lette. Den rigtige Metal Gear-ånd hviler gudskelov over spillet i stort set alle aspekter. Bosserne er alle ekstravagante og findes i masser af former og farver. Historien bliver mere og mere knudret som spillet skrider frem. Snake skal stadig snige sig af sted, gemme sig bag kasser, krybe gennem sprækker og skyde fjender i ryggen. Selv den trofaste kasse, som Snake kan gemme sig i, dukker op.

Lyde og effekter fra tidligere spil kommer også på besøg. Det burde fremprovokere et smil når Snake løber ind foran en fjende, der prompte får et udråbstegn over hovedet til akkompagnement af et alarmagtigt pling. Nostalgien burde også blomstre, når nogle af spillets specielle kort kommer i spil, eksempelvis Cyborg Ninja fra MGS1. Nogle kort giver også et glimt af Metal Gear Solid 4 som f.eks. Gekko, der efterligner de nye frygtelige Metal Gears fra netop MGS4. Alt er imidlertid ikke lutter lagkage. Netop kortsystemet giver anledning til nogle skønhedspletter. Det er eksempelvis fantastisk irriterende at stå overfor en horde fjender og ikke få tildelt andre kort end bevægelseskort.

Metal Gear Acid 2 overraskede mig bestemt positivt. Kortsystemet fungerer en smule barket, men har man sat sig ind i det, burde der ikke melde sig de store problemer. I hvert fald er der her et spil, der burde kunne forkorte ventetiden, indtil Metal Gear Solid 4 dukker op.