Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty

Siden Sony i sin tid annoncerede PlayStation 2 maskinen, har et spil været på alles læber. Metal Gear Solid 2, opfølgeren til PSone’s nok mest ambitiøse spil nogensinde, har huseret som utallige screenshots, samtale emner mellem redaktører og små film på diverse messer - og hver gang med samme resultat. Længslen er blevet forstærket og udsigten til at spille endnu et kapitel i en sublim serie, har været øverst på ønske listen.

Fra sine barndoms dage i Kobe, hvor Hideo Kojima legede røvere og soldater, gemte sig op af muren og skød til måls på fiktive fjender, har han haft en drøm om, at forene sin kærlighed for film med hans fascination for spil. Han skrev som kun 12 årig en 600 sider lang drejebog til en film og optog med sin ven små bidder, som han så tog penge for, at lade kvarterets børn se. I gymnasiet blev han for alvor tændt på tanken om et spil, hvor alle hans ideer kunne leves fuldt ud. Og efter spil som Snatcher, Policenauts og det oprindelige Metal Gear Solid, er spil guruen tilbage med sit mest ambitiøse projekt nogensinde.

Grafik der ikke kan røres
Grafisk er der intet der kan røre Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty. Fans der kun har spillet demoen kan glæde sig til et færdigt spil, hvor der er kælet for enhver detalje. Uendelige flotte lyskilder, detaljerede karakterer, store miljøer og knasende lækre overflader på samtlige polygoner. Konami har virkelig arbejdet videre med spillet siden dets inkludering på Z.O.E. udgivelsen og hele overfladen står nu flottere end nogensinde. Dette giver sig bl.a. udslag i den overdådige intro. Bygget op nøjagtig som en film, serverer den en stemning og en knaldhård klippestil der mest af alt, minder om det man ser i mange amerikanske storfilm - noget denne industri har forfinet gennem en årrække.

Musikken er ligeledes vidunderlig. Harry Gregson-Williams supplerer den originale melodi med frække underlægnings temaer der væves smukt sammen til en sonisk oplevelse, der får spillet til at fremstå meget poleret. Fra de enkle bass riffs til den legende hihat. Det fungerer helt ud i fingerspidserne og viser hvorfor det var så god en idé, at hyre en rigtig filmmusik komponist til at tage sig af dette.

Snørklet ud i det forvirrende
Historien er toerens største fornøjelse. Hideo Kojima har altid været en japansk spil udvikler på både godt og ondt. Godt fordi japanerne som regel kan se potentialet i at fordreje det hele lidt og give det noget ekstra, dårligt fordi denne seneste episode er endnu mere dryppende i melodramatiske scener og forviklinger. Det har altid været en del af hans spil, lige siden Snatcher, men i MGS2: SOL tager det til tider overhånd. Det bliver aldrig tåbeligt og er langt fra, hvad man finder i andre spil på PlayStation 2.