Metal Gear Solid 3: Snake Eater

Morgenen gryer den 24. august 1964. Det er dagen hvor hændelserne i det seneste af Hideo Kojimas episke spioneventyr tager sin begyndelse. Kulissen og inspirationen er umiddelbart Vietnamkrigen, som begyndte med små incidenter mellem Nord- og Sydvietnam ved denne tid. Et amerikansk rekognosceringsfly nærmer sig den Pakistansk-Sovjetiske grænse og den ensomme faldskærmshopper får sine sidste instruktioner. Helt alene har han fire timer til at forcere junglen frem til den base hvor en vis Doktor Sokolov gemmes.

Sokolov har skabt hvad som regnes for at være en helt ny slags kernevåben, men vil hoppe af til vesten da han frygter hvad hans opfindelse kan afstedkomme. Infiltratoren må finde og redde doktoren for at forhindre skabelsen af et mystisk supervåben som kan få den delikate magtbalance mellem blokkene til at tippe over. Han må desuden undgå at blive opdaget og går in "nøgen", uden våben eller nogen form for backup. Det er op til en mand at overvinde junglen og redde verden fra den sovjetiske videnskabsmands skræmmende opfindelse. Hans kodenavn er "Naked Snake" eller kort og godt "Snake".

Indledningen til Snake Eater er den mest cinematiske i spilserien og når Snake kaster sig ud over junglen i det solen går op over horisonten blændes man af stemningen. At Hideo Kojima helst har villet lave film har længe været en slet skjult hemmelighed, men spørgsmålet er om han ikke kommer endnu tættere på film med Snake Eater end i de tidligere dele i serien. På godt og ondt. Junglen er unægtelig en betydeligt mere filmisk baggrund end olieboreplatforme og polarbaser.

Der er længe blevet spekuleret omkring spillets hovedperson siden det blev gjort klart at Snake Eater udspilles i 60’erne. Alle har regnet med at det er Snakes biologiske far Big Boss som er hovedpersonen. Big Boss skal jo i følge det vi ved fra tidligere spil, være blevet en helt under Vietnam-krigen. Men eftersom vi ikke får nogen ligefremme svar fra Konami eller Hideo Kojima skal vi måske forvente os en lille tvist på det hele. Hideo virker unægtelig som om han kan lide at drille og give os små antydninger og ledetråde. Jeg vil næsten blive skuffet hvis ikke det hele udvikler sig i en fuldstændig uventet retning. En sag er i alt fald sikker, denne gang er det de fede cigarer som duer for vores helt.

Vi fik lov til at kikke på sekvenser hvor vores ven jungleslangen vader frem i en flod med et krokodillehoved som kamuflage mod overvågningshelikoptere. Den forsigtige snigen, de mange vagter, kamuflagen og udsatheden får mig til at tænke på John Rambo i First Blood. Men det er lige så enkelt at se lighederne med Francis Ford Coppolas Apocalypse Now. Spillet fremkalder en stærk filmisk følelse, dels genom den lille smule handling jeg har set, men måske mest af alt gennem atmosfæren, tempoet og de smukke omgivelser.

For Konami og Hideo Kojima er Metal Gear Solid 3 en utrolig vigtig titel. Opgraderingen af Metal Gear Solid 2, som blev kaldt Substance, og Gamecubens Twin Snakes har solgt under forventningerne og nu vil man have at Snake viser sin fulde attraktionskraft i den hårdeste tænkbare konkurrence situation hvor spil som Gran Turismo 4, Grand Theft Auto: San Andreas og Killzone står for døren. Spilmæssigt er Snakeeater imidlertid meget lig de tidligere spil. Vil man være ond så er junglen bare nye teksturer på korridorerne. Det handler ikke om en vidtstrakt, tæt bevokset tropisk jungle, nej man bevæger sig i junglens lysninger. Disse er opbyggede på samme måde som rummene i de tidligere spil. Noget større og med flere vagter, men princippet er det samme. Dog indebærer det nye kamuflagesystem og den manglende radar en større ændring end man umiddelbart skulle tro.

Det er nu vigtigere at overrumple sine modstandere og studere deres bevægelsesmønstre. Snake bevæger sig smidigere end tidligere og i det hele taget føles det som den lidt stive kontrol fra de tidligere spil er blevet forbedret væsentligt. Du kan heller ikke tage dig for god tid når du studerer vagterne, for så synker din udholdenhed og præcisionen bliver ringere hvis du tvinges til at anvende vold for at "overtale" de sovjetiske soldater på din vej. For at hæve udholdenhedsniveauet skal man jage småvildt som padder, slanger, fugle, fisk eller plukke svampe og frugt. Det fungerer godt, selvom det føles lidt absurd at man må "rode" med dette hele tiden når det retfærdigvis burde være væske som er junglesnigerens første prioritet for at bibeholde sin skarphed og fokus. Men det handler jo om at skabe noget spilmæssigt underholdende også og måske det ikke er lige så sjovt at fylde vandflasker i floden?

Til en start gjorde jeg fejltrinnet at stole for meget på camouflagen. Det fungerer således at man bytter uniform for at tilpasse sig til omgivelserne. Selv ansigtsmalingen kan tilpasses efter miljøet. Dette kombineret med din kropsstilling afgør dit kamuflageindeks, som helst skal være så tæt på hundrede procent som det er muligt. Vist kan man forblive uset uden nogen større bekymringer, men for at avancere er det nødvendigt også at uskadeliggøre en hel del vagter. Det er jo trods alt et actionspil.

Allerede i den korte spilbare kode som blev præsenteret på E3-messan var der flere rigtigt interessante opgaver at løse for spilleren. En sekvens ved en lang hængebro fik mig til at tvivle og mislykkes flere gange inden jeg "kurerede pinen" med et par håndgranater (jeg var jo tvunget til at skynde mig videre). Det viste sig senere da jeg spurgte, at man kunne anvende snigskyttegeværet til at skyde broens reb over og dermed uskadeliggøre vagterne. Smart og i det hele taget virkede variationen i de måder man kunne løse problemerne på bedre og mere inspirerede end tidligere. Mængden af våben som man har til sin rådighed i demoen var i øvrigt meget omfattende, noget som garanteret ikke kommer til at være tilfældet i det færdige spil, da hvert nyt våben skal fortjenes gennem erobring. At dømme efter demoen vil radioen ikke være et lige så hyppigt afbrud som den gamle codec.

Selvfølgelig anvendes den flittigt i starten i undervisningsøjemed, da den kvindelige mentor som kaldes Boss kommer med nogle hjælpsomme påmindelser, men efter indledningen er det meget snak i stedet og tørstig efter mere information om handlingen havde jeg gerne deltaget i nogle flere radiokonversationer.

Grafikken og detaljerigdommen i Snake Eater er på et niveau som egentlig bare Gran Turismo 4 topper. Græsset som bevæger sig når en fugl letter mod himlen, marken, træerne og løvet. Alt holder en høj klasse og presser Playstation 2 til sin ypperste grænse.

Efter et par timer med Metal Gear Solid 3: Snake Eater er mine spørgsmål flere end svarene. Nye huller opstår og nok føles det som om Hideo Kojima griner finurligt bagved min ryg. En ung Ocelot, en cigarrygende Snake som kaldes Jack, og en enkelt mission som maksimalt skulle tage fire timer. I februar skal spørgsmålstegnene redes ud til udråbstegn når slange står på menuen og junglen er din bedste ven...