Metal Gear Solid: Snake Eater 3D

Da de blev spurgt for nylig, gav Witcher 2-udviklerne CD Projekt en nydelig opsummering af spillets formatskifte fra PC til Xbox 360. "Adaptation" var det udtryk, de brugte. "Portering" blev afvist, grundet de heftige justeringer og ændringer, der får konsoludgaven til at adskille sig markant fra PC-originalen.

Den samme terminologi kommer i tankerne, efter at have spillet Snake Eater 3D.

Som udgangspunkt er det dog op ad bakke for spillet. Det er anden gang, det bliver genudgivet på lige så mange måneder. Og for dem, der samlede hjemmekonsol-udgaven i Metal Gear Solid HD Collection sidste måned, er man nødt til at spørge: udover at det er bærbart, hvad skal så sælge os på denne version?

Har man kun den håndholdte maskine, burde svaret være lige til. Alene på baggrund af 3D-effekten ser dette ud til at være den definitive udgave af denne moderne klassiker.

Men som bekendt er udseende ikke alt, og denne håndholdte version er ikke uden sine problemer.

Ligesom med Ocarina of Time drager Metal Gear Solids junglemiljøer stor nytte ud af 3D-effekten. Men uanset hvor meget, de nye kosmetiske ændringer vedligeholder din interesse undervejs - Kojimas øje for mellemsekvenser har aldrig været mere tydeligt - så er det den øgede indlevelse, der trækker dig ind i denne koldkrigshistorie om spionage, bedrag og hævn.

Du vil få lyst til at daske blade til side eller blinke med øjnene, hver gang du kravler gennem højt græs. Eller finde kikkerten frem og kigge dig omkring, hver gang du besøger et nyt område.

Eftersom Snake Eater i høj grad droppede det kolde stål og ensformighed som militærbaserne og olietankerne i de forgående spil bød på, for i stedet at byde på blandinger af skov, sump og jungle, fører den nye dybdefornemmelse og 3DS'ens til stadighed imponerende evner udi lyd (hørebøffer er endnu en gang et must) til en troværdighed i spillets verden, der rækker langt udover banernes afgrænsninger.

Illusionen lykkedes dog ikke fuldstændigt. De år, der er gået siden den oprindelige udgivelse, har gjort os mere kritiske overfor spillets i første omgang små sektioner. Trods de udendørs miljøer føles dette som det mest klaustrofobiske Metal Gear Solid af dem alle.

Det hjælper heller ikke, at styringen trods intuitivt design ikke er perfekt. Har man ikke et Circle Pad Pro, styres kameraet med ABXY-knapperne, og de giver ikke mulighed for de bløde panoreringer, der er brug for. Det er en stor hindring i ildkampe.

Det går bedre i nærkamp, hvor man indleder med skulderknapperne og afslutter kontekstsensitive tryk på d-pad'et, der afgør om dit offer skal dø eller blot slås midlertidigt ud. Våbenskift og brug af items foregår også let via tryk i siderne af touchskærmen, der let kan nås med ens tommelfingre. Dertil er originalens regn af undermenuer skåret ned til en lille håndfuld, der er nemmere at få overblik over.

Snake Eater er ubarmhjertigt. Oprindeligt var det det tredje spil i serien, og gjorde op med mekanikker fra forgængeren som evigt fungerende bevægelsessensor, tydelige synslinjer og patruljeruter, der let kunne spores, da spillerne efterhånden var blevet så dygtige, at sværhedsgraden måtte hæves. Men det betyder, at som selvstændigt spil - især for nye spillere - er MGS 3 et mareridt.

Samtidigt er Snake Eater også et af de bedste afsnit i serien. Koldkrigs-miljøerne skræller de øvrige spils virvar af uigennemskuelige historier væk, og sikrer at fortællingen er let at følge.

Det er et nedbarberet Apocalypse Now, og selvom det ikke helt ryster Kojimas tidsrøvende mellemsekvenser af sig, holder det dig fanget længe nok til at du vil kæmpe dig gennem den problematiske styring (eller bare få dig til at købe Circle Pad Pro), så du kan få afslutningen med.

For 3DS-ejere er dette et af de mest cinematiske og fængslende kort, du kan sætte i maskinen, men du skal forberede dig på, at det kræver tid at vende sig til styringen - og at det reelt er nødvendigt med et ekstra stykke hardware, for at få mest ud af spillet. Det er muligvis et væsentligt minus. Og hvis du allerede har den udgave af Snake Eater, der er med i HD-samlingen, er det så værd at samle denne nye udgave op?

Det er et spørgsmål, som kun kan besvares med et andet spørgsmål: Hvilken Metal Gear Solid-æra er din favorit? Hvis Snake Eaters hårdere bid er svaret, så er det værd at opleve Kojimas klassiker på en helt ny måde.