Metro: Last Light

Solen kigger af og til frem fra den skydækkede himmel, sneen er så småt ved at smelte, og The Dark Ones er blevet udryddet. Men der er ingen grund til at glæde sig endnu. Krigen i undergrundsmetroen fortsætter stadigvæk, og et nyt eventyr begynder i førstepersons-skydespillet Metro: Last Light.

Endnu engang bliver du sat i Artyoms sko fra Metro 2033. Sammen med din ven Kann skal du befri en fange fra Nazisterne. Dette kan gøres på mange måder. Vil du snige dig frem eller vil du begynde at skyde vildt omkring dig? Valget af dit.

Udviklerne bag Metro: Last Light har taget kritikken fra første spil til sig, og forbedret det på de områder, som brugerne mente var mangelfulde.

Stealth er blevet forbedret, så fjenderne ikke længere ved, hvor du er, så snart du har affyret bare ét skud. Desuden kan du bruge dine omgivelser på interessante måder for at narre fjenden til at tro, at du befinder dig et andet sted. Dette giver dig rigelig med mulighed for at dræbe alle i ly af mørket.

Ildkamp er også blevet forbedret med flere nye våben, og destruerbare omgivelser. Cover-systemet er tilbage, men denne gang kan du eller dine fjender ikke gemme sig for evigt bag en væg. Jo flere tæsk væggen tager, desto kortere tid beskytter den dig, og et af de nye våben, en tandhjuls-drevet minigun, efterlader ikke meget tilbage.

Omgivelserne er blevet mere forskelligartede, og byder på alt fra hæsblæsende kamp mellem to sporvogne til at borde et metro-tog i høj fart. Der er generelt blevet ændret i level-design filosofien i forhold til Metro 2033. Områderne i metro-stationerne er blevet gjort mere åbne og hele oplevelsen er mindre klaustrofobisk.

Metro: Last Light byder desuden på nye monstre og fjendtlige mennesker. Nosalis, et af mutantmonstrene fra Metro 2033, har fået en storebror i form af et gigantisk bæst. Den er pansret fra top til tå, og kun de tunge våben har en chance for at dræbe den. Det samme gør sig også gældende for menneskerne i form af en totalpansret nazist, som kræver mere end bare et par kugler at få bugt med.

Ligesom i Metro 2033 arbejder du sammen med en række personer for at opnå dine mål. Man får mulighed for at besøge nye såvel som kendte metrostationer og møde gamle venner. Valutasystemet med ammunition som penge er også tilbage, og udviklerne er opsat på at gøre det endnu tydeligere over for spilleren, hvad værdien af en enkelt militærkugle af god kvalitet er. Vil du hellere have masser af ammunition eller en rigtig god riffel?

Grafisk er Metro: Last Light en ren godte. Præsentationen blev spillet med DX11 grafik, og alt var derfor knivskarpt og yderst smukt. Nogle af effekterne var så overbevisende, at jeg af og til kom til at tro, at de var virkelige. Heldigvis fortalte udviklerne, at deres testmaskine ikke var af ypperste kvalitet, så os derude, som glæder sig til at spille Metro: Last Light, behøver ikke at ofre vores førstefødte for at kunne opnå samme grafiske oplevelse.

En feature, som ikke nåede at blive implementeret i Metro 2033, var multiplayer. I Metro: Last Light vil du have mulighed for at spille multiplayer med dine venner i metro-undergrunden. Desværre var det alt hvad vi på nuværende tidspunkt kunne klemme ud af udviklerne om den sag.

Der er stadigvæk meget, som udviklerne skal have på plads, og de håber at kunne udgive spillet på PlayStation 3, Xbox 360 og PC. Spillet vil tidligst være på hylderne i 2012.