Michael Jackson: The Experience

Omkring et halvt år efter lanceringen af Kinect er det Dance Central, der fremstår som bevægelsesplatformens absolut bedste spil. Og konkurrenter er der bestemt ikke mangel på, vi har allerede Dance Evolution og Dance Paradise, og rundt om hjørnet venter Let's Dance with Mel B. Ja, og så har vi selvfølgelig det nye Michael Jackson: The Experience. Et spil løst baseret på Ubisofts enormt succesfulde Just Dance-koncept.

Og grundideen er god, ingen tvivl om det. Michael Jackson var en af tidernes mest komplette kunstnere, når det kom til kombinationen af sang og dans, og hans hitliste er der få - hvis nogen - der kan matche. Derfor føles Michael Jackson: The Experience logisk, og et koncept der kunne blive rigtig godt.

Vi forestillede os at danse gennem hans tidligeste karriere i Jackson 5, køre lidt frække moves fra hans Motown-dage, og senere gå videre med gennembrudet i Thriller og hans fortsatte karriere. Drømte om at stå foran fyldte arenaer, optræde i tv-programmer som Kongen af Pop har gæstet, medvirke i hans berømte musikvideoer, og kaste os ud i en masse godter for fans.

Men sandheden er, at spillet ikke indeholder skyggen af disse ting. Michael Jackson: The Experience et nedtonet spil, der savner det meste af det Harmonix' mesterlige Dance Central byder på, og det er også spillets største svaghed. Faktum er, at det er så barberet for indhold udover muligheden for at synge og danse til hans hits, at der ikke engang er en ordentlig træningsdel.

Hvilket er ekstra besynderligt, når man tnker på, at dette altså er et spil om Michael Jackson. Manden (myten og legenden!) var som sagt ikke en helt ueffen danser. At forvente at man skal stille sig midt på stuegulvet og fyre en saftig moonwalk og andre mageløse trin af, helt uden øvelse, er at have lige lovligt høje forventninger til verdens Kinect-spillere.

I stedet for en træningsdel bydes på lidt kække videoer, hvor dygtige dansere gennemgår alle Jacksons berømte moves. Og det er både grundigt og pædagogisk, men det rækker ikke helt. Der er for eksempel ingen feedback til at fortælle mig hvad jeg gør galt. I mit tilfælde er det sikkert næsten alt, men vi er flere der har spillet, ikke mindst fruen som er Dance Central-es. Og alle har klaget over denne mangel på mulighed for at forstå, hvad man gør galt.

I Dance Central kan man sænke tempoet på musikken og få tydelige markeringer af hvor på kroppen, man misser, og det savnes virkelig her. Jeg orker ikke at se på lange videoer, jeg vil spille.

Der er ikke nogen rigtig konsekvens af ikke at vide hvad man laver. Det handler bare om at vifte med så godt man kan, og på højere sværhedsgrad skal man også synge. Det er umuligt at ramme ved siden af, og pointene ruller ind uanset hvad man gør. Og eftersom der ikke er nogen online-highscore-lister, er der ikke meget sjov i faktisk at prøve at blive bedre.

På samme måde fungerer sangdelen heller ikke tilfredsstillende. Dels er der sange skal synges, uanset om man bare vil danse eller ej, men heller ikke her får man rigtig feedback på, hvad man gør galt. Et system som pitch-måleren i Rock Band havde været til virkelig stor hjælp, og det samme gælder en faktisk mulighed for selv at vælge, hvordan man vil spille hver enkelt sang.

Et andet problem er at Ubisoft slet ikke har fået bugt med Kinect-lagget på samme måde som Harmonix. Her filmes man aktivt og havner blandt en masse andre dansere. Og fordi ens egne bevægelser lagger en del, virker det som om hele showet er ude af takt. Dermed ser det hele tiden ud som om man danser forkert, og jeg kæmper febrilsk med at finde den rette balance med alle moves, der vises i en liste og af mine dansere.

Der er meget at klage over, men Michael Jackson: The Experience er ikke helt uden fortjenester. For eksempel kan man ikke komme uden om, at Michael Jacksons sangkatalog er uovertruffent. Her er nogle-og-tredive kæmpehits som Beat It, Rock With You, The Way You Make Me Feel og min personlige favorit Remember The Time. Selvom spillet i sig selv ikke er så godt som det burde være, kommer man ikke helt til at kede sig på et fiktivt dansegulv med denne musik.

Desuden er mulighederne for partyspil gode. Her er både co-op og versus, og fire spillere kan være med af gangen. Størstedelen af underholdningen kommer dog fra at grine af andres mislykkedes moonwalks, men stemningen bliver hurtigt god i venners lag.

Michael Jackson: The Experience er en oprigtigt god ide, der kunne være blevet til så meget mere. En rigtig karrieredel, gennemtænkte træningsmuligheder og masser af ekstramateriale havde været vidunderligt. Michael Jackson havde et begivenhedsrigt liv, så hvorfor skal jeg nøjes med et par triste scener at danse på, i stedet for hans mægtige arenaer og coole videoer?

Spillet hedder jo The Experience, men hvor er den? Hvor er alt det backstage-materiale, alle de sjove interviews og historien om Jacksons liv, der virkelig havde gjort dette til en Michael Jackson-oplevelse? Det er ikke i Michael Jackson: The Experience i hvert fald, og det er problemet.