Nu er Rare, i samarbejde med Disney Interactive, gået ind i kart-genren med et væld af Disney figurer. Det er blandt andet Anders, Andersine, Mickey og Minnie, Fedtmule og Sorteper, som har fået lov til at brænde gummi af. Det er ikke første gang. at Rare forsøger sig i Kart-genren og hvertfald heller ikke sidste gang. Da Diddy Kong Racing blev udgivet, troede de fleste, at Rare ville revolutionere kart-genren, men successen udeblev desværre. Nu er Nintendo figurerne byttet ud med Disney figurerne, og Rare er godt rustet op til at tage tronen fra den urørte konge: Mario Kart 64.
Introduktion
Til forskel fra andre racerspil, har Mickey´s Speedway USA en handling, og det hele begynder en morgen i Andeby, da Mickey er på vej til at give Pluto sin frokost. Han opdager, at Pluto ikke længere er i sit hundehus og at der i stedet sidder et fotografi på huset. På billedet er Pluto buret inde og en bande grinende væsler står ved siden af. På sedles står der: "Se mus! Vi har din hund og diamanthalsbåndet! Kom og tag os hvis du kan! Ha, ha, ha!". Mickey ringer rundt til alle sine venner - Anders, Andersine, Fedtmule og Minnie som bliver chokeret over hvad Mickey fortæller. De drager til Ludwig Von Drakes hus, for at få råd, men det eneste Ludwig kan gøre er, at give dem ekstra kræfter, når de i spillet kører ind i en tønde med spørgsmålstegn. Han ønsker sine venner held og lykke og eventyret der udspiller sig over hele USA, er begyndt.
Masser af variation
Spillet indeholder til at starte med tre forskellige former for ræs: Traffic Troubles, Motor Way Mania og Freewayphobia. Hver serie kan spilles i tre forskellige sværhedsgrader: Easy, Intermediate og Professional og når samtlige serier er afsluttede i Professional, rykker man en serie op. Tilsammen har serierne 20 forskellige baner, som udspiller sig i en af USA´s storbyer og er designet efter byens specielle udseende.
Hvis du ikke har lyst til at køre efter historien, kan du og op til 3 modspillere køre mod hinanden på en valgfri seriebane eller mødes i en fartfyldt kamp på en af de fire Contest-baner. Multiplayer alternativet er det nemmeste, men for at få alle baner og de gemte figurer låst op til brug, skal man også spille story-delen igennem alene.
That good ol' feeling!
Alle som kunne lide Mario Kart 64, vil finde Mickey´s Speedway USA ret bekendt, styringen er den samme, men fungerer ikke så godt som i Mario Kart 64. Men når man har lært hvordan de forskellige powerups skal anvendes, går alt som smurt. Med C knapperne, kan man tage sig et kig bagud eller bytte kamera. En anden ting man kan nikke genkendende til fra Mario Kart 64, er de forskellige våben man får, når man kører ind i Ludwigs tønder. Den anden forskel fra våbnene i Mario Kart er udseendet. Det mest almindelige våben er en baseball som kan kastes enten fremad eller bagud og rammer den en af modstanderne, vælter vedkommende. Man kan ved hjælp af andre våben, reparere sine skader, øge farten eller skyde et målsøgende missil i skallen på den nærmeste modstander.
Disney in the house!
Grafisk set, er Mickey´s Speedway USA overlegent andre spil i genren. Banerne er farvefylde og detaljerede, men selve figurerne er ikke så godt lavede. Ikke noget rigtigt Disney feel der. Lyden derimod, er uovertruffent god, lydeffekterne er af samme kaliber som dem vi hørte i blandt andet Goof Troop og de andre ny producerede Disney serier. Under luppen taler figurerne uafbrudt med hinanden, og hvis man kommer til at køre ind i nogen, så giver ens figur den påkørte en rolig kommentar. Efter et stykke tid, kan kommentarerne virke monotone og her er Speech OFF et godt alternativ. Så hvis du kan lide moderne Disney-musik som den er i Goof-Troop så kommer du til at elske tonerne i Mickey´s Speedway USA, da de er muntre og bidrager til spillets specielle 'Disney-feeling'.
Kort og godt
Med sine 29 baner, hemmeligheder, multiplayer mulighed og sjove figurer, er Mickey´s Speedway USA, det bedste kart-spil siden Mario Kart 64. Så hvis du er blevet træt af Mario og hans venner, eller vil have et nyt spil i genren, så er det på tide at du spæner ned til den nærmeste spillebutik og køber Mickey´s Speedway USA.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 8 / 10
- Lyd
- 8 / 10
- Spilbarhed
- 8 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 7 / 10