Det er efterhånden mange år siden, at vi sidst har set en titel baseret på de små metalkøretøjer kaldet MicroMachines. Mit sidste bekendtskab blev stiftet på Amiga, hvor titlen havde hård konkurrence fra spil som Super Cars. Selv om det er rart at se en gammel kending, så kan jeg ikke lade være med at føle, at spillet virker fejlplaceret på Xbox.
Tag en tur rundt i stuen
En intro præsenterer os for en klump af en mand siddende i et badekar. En lille gul and følger vandets skvulpen. Scenen skifter til husets loft, en underlig lysende kugle drøner gennem skorstenen. Den svæver over til en kasse - tryllestøv frigives. Pludselig bliver loftsrummet et inferno af liv. En række små køretøjer er blevet besjælet, og spillet er i gang. Der er otte forskellige figurer i Micro Macines. Du kan vælge at styre Callaghan, den regelrette politibetjent, eller hvad med sci-fi Magenta - en veldrejet lille rumsag. Alle de forskellige personer har tilknyttet fem køretøjer. Disse er alle varianter over følgende fem skabeloner: Allround, Sport, Off Road, Motorcykel og Vandbaseret. Der er inkluderet en træningsbane, hvor du kan afprøve de enkelte køretøjer på skift.
Titlen har bibeholdt sit oprindelig præg. Banerne ses oppefra, og er konstrueret ud fra en række hverdagsting. Du kommer til at drøne forbi viskelædere og over linealer, mens du undgår myrer og edderkopper. Udfordringerne kommer i en række afskygninger. Du kan vælge at spille Micromachines mode. Her er devisen utrolig simpel; bliver én af kørerne distanceret med en skærmlængde, så er vedkommende færdig. Den der er sidst tilbage, scorer et point til kontoen. Et godt råd er, at prøvekøre banerne en håndfuld gange først, ellers ender man dybt frustreret. En anden mulighed er, at deltage i én række forskellige turneringer. Hver består af fire baner, hvor man belønnes med point efter placering. Ved at vinde turneringerne, belønnes du med en pokal af ædelt metal. Lykkedes det dig endvidere at klare samtlige de fire hovedturneringer, så får du en yderligere belønning. Her åbnes der nemlig for et specielt køretøj til din valgte figur. Dette er i alle tilfælde en form for svævende monster, der kan forcere såvel vand som land.
En masse forskellige baner
Den største forskel på de forskellige baner er, hvorvidt du kan tillade dig at komme en skærm bag de andre eller ej. Universelt er det uhyre vigtigt at lære banerne. Dette skyldes, at løbene er lineære, hvor du straffes for at komme udenfor afgrænsningerne. Dertil så er der rundt på ruterne også placeret en række forskellige effekter. Her kan du for et øjeblik stoppe tiden for alle andre eller måske give dig et turboboost. Derudover er der også spredt en række våben, som kan flytte skillelinien mellem sejr og nederlag. Våbnene variere over bazookaer, varmesøgende missiler til en kæmpe boksehandske. Der er ikke overvældende mange våben at finde, så skærmen bliver aldrig et uoverskueligt inferno. Derimod bliver det mere et strategisk spørgsmål om, at benytte sit våben på det rigtige tidspunkt. Styringen med vognen er temmelig simpel. Du har en knap der sætter tempo, og den ene controller styrer så retningen. Dertil kan du powerslide, affyre våben og hoppe. Der er lagt vægt på, at det skal være let tilgængeligt. Alligevel kræver det en del øvelse, før du mestrer timingen. Kombinationen af våben og simpel styring gør, at Micro Machines er et åbenlyst festspil. Her skal ikke bruges lang tid til at forklare reglerne. Det er bare knappen i bund og følg så den prædefinerede rute.
Til yderligere at underbygge stemningen er der inkluderet et bombespil. Dette går i alt sin enkelthed ud på at drøne rundt på et afgrænset område. Den der har bomben kan videregive den til andre ved at støde ind i dem. Når tiden er gået, så vil vedkommende der har bomben miste et liv. Dette bliver man ved med, indtil der er fundet en vinder. Det fungerer udmærket, og man kan undre sig over, at der ikke er inkluderet flere mini-spil. Ligesom gameplayet er fra den gamle skole, så er grafikken tilsvarende. Vel er der en masse små detaljer, men det hele er en anelse grynet. Dette er bestemt ikke noget der belaster maskinens ydeevne. Selv om det da er sjovt i en periode, så føles det bare malplaceret og teknisk dateret på et monster som Xbox.