Race med mange forskellige køretøjerDengang jeg var lille - vel en 10-12 år, i alt fald før de mange computer- og konsolspil - legede jeg meget med mathcboxbiler. Jeg byggede sandslotte med vennerne, som vi så ræsede de her små biler rundt i. Micromachines, som er kommet til næsten alle platforme efterhånden, bruger disse små biler til et ganske godt racerspil.
Micromachines 1 og 2 - Twin Turbo (MM), er som titlen antyder en kassette hvor de to første micromachinesspil er samlet i et. Micromachines v3, skulle også være lige på trapperne.
SPILLET
der er to løbstyper i MM - Challenge, som er et singleplayerspil, hvor man hvis man vinder går videre til en ny bane. Hver bane køres med ca. 12 forskellige køretøjer, såsom helikoptere, speedbåde og lastvogne. Alt sammen i matchboxformat. Derfor er en typisk racerbane at drøne rundt på et køkkenbord, komplet med f.eks. en vask man kan dratte ned i. Når man vinder kommer køretøjet ind i et samleskab, som et slags trofæ.
Spil med 11 forskellige alter egoMeget originalt, så har MM et indbygget to-spiller system. Jeg har desværre ikke kunnet finde nogen der har gidet spille med mig, men det skulle ifølge mine egne spæde forsøg, og manualen fungere som følger: Accelerationen er automatisk, og player 1 spiller med keypad. Player 2 bruger knap A og B til at dreje med... Spillet går så ud på at Man kører om kamp med point. dvs. at hvert skærmbillede nærmest er et kapløb i sig selv, for hvis en spiller kommer så langt foran at modstanderen kommer uden for skærmen, så scorer han 1 point, og begge biler sættes ved siden af hinanden igen.
GRAFIK OG LYD:
Er meget original - der er altså skægt at ræse rundt i sandkasser og på køkkenborde - især når det er så farverigt og veltegnet som det er her. Lyden er som man må forvente, selvom den er over middel.
KONKLUSION
Et klassisk spil, på alle formater, og nu også på Gameboy Color. Jeg har altid haft en svaghed for racerspil, set ovenfra, og det her er så godt som det næsten kan blive. Et af de få Gameboyspil, jeg tror jeg vil sætte i en gang imellem, også om et års tid eller to.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 5 / 10
- Lyd
- 9 / 10
- Spilbarhed
- 9 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 7 / 10